Annonce
Aarhus

Butiksdød på Strøget i Aarhus: Debatten raser

Der er lige nu 11 tomme butikker på Strøget. Læs, hvad kunderne mener om det. Foto: Axel Schütt

På Strøget i Aarhus står 11 butikslejemål tomme. På Facebook har mange en mening om årsagen.

AARHUS: Masser af østjyder gik til tasterne, da de på stiften.dk læste om butiksdød på Strøget i Aarhus. Her er nogle af kommentarerne:

- Ja med de parkeringspriser og manglende p-pladser nær butikker, så er det naturligt kunder fravælger Århus Midtby. Ca 40 kr. pr. time for p-plads, så kan jeg godt handle andre steder. Og hyggen ved en strøgtur er væk, når man hele tiden bliver overfaldet af gadesælgere og deslige.

- En af grundene kan være, at det er alt for dyrt at parkere i Århus. Handler der selv meget sjældent af den grund. Så er huslejerne jo nok også alt for høje.

- Der er ingen grund til bekymring, de ledige lejemål skal nok finde en forretning. Det er ikke sikkert at det er den samme slags butikker, som vi har nu, der kommer, bare vent og se.

- Det er, hvad der sker, når en person opkøber alle husene, sætter huslejen i vejret, så lejerne forsvinder og derefter åbner intetsigende butikker med eget tøj. Bestseller har gjort, så strøget er pivkedeligt.

- Tja huslejen er jo ALT ALT ALT ALT for høj... De mennesker, der administrer bygningerne, er de facto med til at forstærke butiksdøden, og at der absolut ingen grund er at tage ind til Århus midtby og handle, da alle specialbutikkerne er væk, og det mere eller mindre er ligegyldigt om du går i Storcenter Nord eller Bruuns Galleri, da butikkerne er de samme!!!

- Der kan vel altid klemmes endnu en Only butik ind... de spændende butikker drukner i H&M og Only (Bestseller) butikker - vi fravælger strøget af den grund...

- Århus har erklæret krig mod billister uden at stille et seriøst alternativ til rådighed. Før i tiden tog vi altid på Strøget for at handle, men kan vi få det samme i Randers, så kører vi dertil. Afstanden er den samme, men man sparer 1 time på at lede efter sindssygt dyre parkeringspladser.

- Strøget i Aarhus er grimt og kedeligt. Der er intet gadeliv, intet, der skaber spænding eller miljø og butikkerne er de samme som i storcentrene, hvor der er gratis parkering.Dertil kommer, at Aarhus bliver grimmere og grimmere som by, så man kan stort set ikke bevæge sig rundt uden, at man generes af mindst en øjenbæ.

- Der er jo brugt mange år og masser af energi på at gøre det umuligt for bilister at færdes i midtbyen. Hvis man så er heldig at kunne komme i et p-hus, er udgiften til dette tårnhøj. Huslejen er formentlig markedslejen og temmelig svær at gøre noget ved.

- Det har ikke en skid med parkeringsafgifterne at gøre, men de helt vilde huslejer, som ejerne vil have. 2 millioner kr pr år for en lille butik, er helt hen i vejret.Men det er afgifter, som vi kan forholde os til, derfor bliver det dem der bliver holdt for skud.

- Hvorfor handle i midtbyen i Aarhus, hvor parkering er umulig og alt for dyr? Det er gratis at parkere ved storcentre med de samme specialbutikker. Det er byrådet og grådige Bestseller der ødelægger handelen. Når alle butikker er lukkede bliver der plads til mere beton og glas i højden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce