Annonce
Aarhus

Ny artikelserie: Byen og banegraven - kapitel 1

Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var banegraven for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over Hallsvej, der blev decimeret til Hallssti (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle Frederiksbro, der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses Morten Børups Gade. Foto: Hammerschmidt Foto, 1922, Aarhus Stadsarkiv.

AARHUS: Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.

Torsdag 31. oktober bliver der på rådhuset afholdt konference om udviklingen af banegårdskvarteret. Diskussionerne om banen og byen er langtfra nye. I denne uge bringer vi den første artikel i en serie, hvor stadsarkivet ser på, hvordan jernbanen og banegraven har påvirket byen, siden den blev anlagt i 1862.

Annonce

Et jysk jernbanecenter

I 1862 blev banestrækningen mellem Aarhus og Randers indviet. Den nye banegårdsbygning blev placeret på en bar mark i byens sydligere udkant – lige ved kommunegrænsen til Viby.

Allerede ved etableringen satte jernbanen sine tydelige spor på byen. En slugt, der førte jernbanen ind til byens nye banegård, måtte graves ved det smalleste punkt mellem Aarhus Ådal og Frederiksbjerg. Banegraven fik to spor, og ved banegården forgrenedes spornettet til et stort centralværksted, den gamle godsbanegård (ved den nuværende busterminal), havnen og senere til Østbanegården, der blev anlagt i 1877. Aarhus’ rolle som knudepunkt for den jyske jernbanetrafik skulle i løbet af nogle årtier få stor betydning for byens arealanvendelse og beskæftigelse.

Fra Viby til Aarhus

I 1855 havde Aarhus blot været landets femtestørste by. Jernbanen skabte vækst til byens virksomheder, der nu nemmere kunne få afhændet deres varer. Nye jobs blev skabt, og folk søgte mod byen for at blive en del af udviklingen.

Allerede i 1873 havde byens indbyggertal passeret både Aalborg, Helsingør og Odenses. Mange af tilflytterne slog sig ned i det nye kvarter, der skød op omkring banegården. Store dele af det nye kvarter lå dog i Viby Kommune. Det var urimeligt, mente Aarhus Kommune, at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune.

Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.

Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i Aarhus i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade forløber i dag.

Nye gader

De første bygninger langs banegravens sydlige side blev opført i 1870'erne nærmest Frederiks Allé (hed dengang Skanderborgs Chaussé) og Frederiksbroen. Den nye gade blev i 1875 navngivet Hallsvej efter den tidligere minister C.C. Hall. Banegravens sydlige ”gadeflanke” blev navngivet efter landstingsmedlem og fabrikant M.P. Bruun, der ejede jorden omkring banegraven.

Banegravens nordlige gade, der blev opført samtidig, fik navnet Kriegersvej og forbandt Orla Lehmanns Allé og Frederiks Allé. Vest for Frederiksbroen blev Morten Børups Gade anlagt og navngivet efter den tidligere rektor for Aarhus Katedralskole. Banegraven endte altså med at blive omkranset i tre verdenshjørner af gader, der lå direkte ud mod baneterrænet, kun adskilt af en skrænt, rækværk og beplantning. Et landskabeligt greb for indfletningen af jernbanen i Aarhus, som endnu hersker.

Den kommende tid vil vise, om der vil ske ændringer. Planer har der været mange af, og det er emnet i de følgende ugers artikler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Overrasket af betjente: 44-årig smed revolver fra sig under flugtforsøg

Annonce