Annonce
Kultur

Byens Bedste 2019: Hvem fortjener æresprisen?

Evald Krogh og Jacob Haugaard modtog sidste år Stiften-prisen for deres arbejde med blandt andet Muskelsvindfonden. I år skal vi kåre en ny vinder, og de nominerede er blandt andet valgt for deres evne til at skabe fællesskab i byen. Foto: Axel Schütt
Byens Bedste handler ikke kun om at finde de bedste af de bedste, men også at ære den ene person eller den begivenhed, som i særlig grad har gjort noget for Aarhus.

AARHUS: Når Århus Stiftstidende torsdag 7. november afholder det store Byens Bedste-show, hylder vi det bedste i byen i 13 forskellige kategorier. Men vi skal også have uddelt den store ærespris – Stiften-prisen. Det er prisen, hvor vi hylder en indsats af ekstraordinær karakter, der på enestående vis har været med til at udvikle Aarhus. Det kan eksempelvis være en personlig indsats af ekstraordinær karakter eller en begivenhed, der har givet ny energi til byen.

Hvor der løbende er udskiftning i de øvrige kategorier, er Stiften-prisen den kategori, som der holdes fast i.

- Vi vil gerne blive ved med at hylde den eller de personer, eller et event, der i særlig grad har gjort noget for byen, siger Peter Kramer.

Sidste år gik Jacob Haugaard på scenen, for at modtage Siften-prisen på vegne af ham og Evald Krogh og deres arbejde med Muskelsvindfonden og Grøn. Året før det, var det Karin Salling, der modtog æresprisen.

- De sidste par års modtagere af æresprisen er jo prima eksempler på, hvad en personlig indsats af ekstraordinær karakter egentligt er, siger Peter Kramer og uddyber:

- Karin Salling, der med Salling-fondenes generøse donationer har skabt liv og sikret overlevelse i alle hjørner og kroge af byen. Og Evald Krogh og Jacob Haugaard, hvis fælles indsats har givet en svag gruppe, de muskelsvindramte, gennemslagskraft og nyt håb.

Annonce

Tidligere vindere af Stiften-prisen

Æresprisen har gået under flere navne i tidens løb, men vi har mere eller mindre kåret en vinder i kategorien hvert år. Her er vinderne fra de sidste ni år:

  • 2018: Jacob Haugaard og Evald Krogh
  • 2017: Karin Salling
  • 2016: Aarhus Street Food (AOA-prisen)
  • 2015: Food Festival (AOA-prisen)
  • 2014: Aarhus Pride (AOA-prisen)
  • 2013: Godsbanen (AOA-prisen)
  • 2012: Kapsejlads (AOA-prisen)
  • 2011: Mejlgade for mangfoldighed (AOA-prisen)
  • 2010: Arkitektfirmaet Schønnherr (AOA-prisen)

- Folk har fået øje på Aarhus

I år har juryen nomineret tre begivenheder: SPOT festival, Aarhus City Halvmarathon og Classic Race Aarhus.

- Kandidaterne er valgt, fordi de på hver sin måde har skabt positiv opmærksomhed i Aarhus, siger Peter Kramer.

- Og ikke mindst, så har alle tre sikret, at folk omkring os har fået øje på Aarhus.

SPOT-festival finder sted hvert år over en periode på tre dage. Rundt omkring i byen kan publikum lytte til de nyeste tendenser inden for dansk og nordisk musik. I alt er der mere end 200 koncerter og events i løbet af festivalen, og det er noget af det, som juryen har lagt vægt på i deres udvælgelse.

”Det er måske den mest betydningsfulde musikfestival i Danmark. Det er her, at musikbranchen mødes og sikrer fremtiden. Nye navne brager igennem – eller det modsatte - og de får på samme dag mulighed for at præsentere sig selv for publikum og for fagfolk, også internationalt,” har juryen blandt andet skrevet i deres bedømmelse.

Fællesskab i byen

Hvor SPOT-festival handler om musik, handler Classic Race Aarhus i høj grad om biler. Publikum kan over en periode på tre dage opleve hurtige racerbiler og gamle veteranbiler, der bliver sparket dæk og kørt sæbekasseløb.

Om valget af Classic Race Aarhus skriver juryen: ”Med racerløbet rundt i de smukkeste dele af Aarhus er der skabt en helt unik begivenhed, der trækker masser af gæster til byen – det er underholdning i topklasse, og det er en begivenhed på europæisk niveau. De få vrede røster kan ikke overdøve familiebegivenheden. Samtidig er Classic Race Aarhus non-profit: overskuddet går til børns trafiksikkerhed.”

Også Aarhus City Halvmarathon er valgt, for deres evne til at skabe fællesskab i byen, når store dele af Aarhus centrum spærres af for en dag, for at give plads til 12.000 løbere og 50.000 tilskuere.

Det er et motionsløb, men folkene bag har også gjort løbet til en herlig folkefest, der fylder byen med liv – på den gode måde. Det er en festlig karavane, der drager gennem byen med højt humør og varsler: nu er det sommer! Det er ligegyldigt, om man selv har løbeskoene på eller følger med fra sidelinjen – løbet er for hele byen. Samtidig er overskuddet fra løbet en velkommen økonomiske indsprøjtning for mere end 100 lokale foreninger,” skriver juryen om valget af den sidste nominerede til dette års ærespris.

Du kan stemme på din favorit, både til Stiften-prisen og i de øvrige 13 kategorier, på stiften.dk/byensbedste. For alle kategorier gør det sig gældende, at århusianernes stemmer tæller 75 procent og juryens stemmer tæller 25 procent.

SPOT-festival er den ene af de i alt tre nominerede. "Det er måske den mest betydningsfulde musikfestival i Danmark. Det er her, at musikbranchen mødes og sikrer fremtiden," har juryen blandt andet skrevet i begrundelsen. Foto: Celina Dahl
Der er gang i Mindeparken, når Classic Race Aarhus hvert år løber af stablen. I år er begivenheden nomineret til Stiften-prisen. Foto: Axel Schütt
Mere end 50.000 tilskuere og 12.000 løbere samles, når der er Aarhus City Halvmarathon. Og nu har det event kastet en nominering af sig til dette års Byens Bedste. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce