Annonce
Østjylland

Byens dyreste: Lejlighed til godt otte millioner kroner er solgt

25 lejligheder er solgt og yderligere fem-seks er betinget solgt ud af de i alt 50 lejligheder, der laves i det tidligere Hotel Kongens Ege. Visualisering: Tegnestuen Aton
25 af de 50 lejligheder i Hotel Kongens Ege-projektet er solgt, heraf byens dyreste til lige godt otte millioner kroner, oplyser ejendomsmægler.

Randers: Status på ombyggeriet af det tidligere Hotel Scandic Kongens Ege er, at 25 af de 50 lejligheder er endelig solgt.

- Og så er der fem-seks lejligheder, der er skrevet betinget købsaftale på. Altså, hvor købet er betinget af, at køberen kan få sit gamle hus solgt først, siger ejendomsmægler Klaus Larsen, Real Mæglerne i Randers.

Byens hidtil dyreste lejlighed er mellem de solgte, nemlig en af de syv penthouselejligheder på toppen af byggeriet.

- Til lige over otte millioner kroner. Der er faktisk kun en af de syv øverste tilbage, som er ledig. Resten er solgt, oplyser Klaus Larsen.

Med lige godt en million kroner overgår prisen den indtil nu dyreste lejlighed på 7,75 million kroner i i Randers i det kommende Toldbodgade-byggeri ved hjørnet af Fjordgade.

Den sidste penthouselejlighed i Kongens Ege-byggeriet står til salg til den nette sum af 5.145.000 kroner.

Ellers er de solgte lejligheder overvejende solgt øverst i byggeriet, men der er nu stadig flere tilbage, hvis det er udsigten, man går efter. Også lejligheder med store terrasser er ledige, lyder det fra ejendomsmægleren.

Lejlighederne er købt primært af folk på 50 plus, og ejendomsmægleren vurderer, at 60-70 procent af køberne er fra Randers. Der er også købere fra Aarhus og andre steder, oplyser han.

Annonce

Kongens Ege

Hotel Kongens Ege ombygges til ejerlejligheder og mindre hotel med tilhørende restaurant.

50 ejerlejligheder på mellem 100 og 200 kvadratmeter med store altaner eller terrasser mod både nord og syd (enkelte lejligheder på 1. sal har kun altan mod syd).

Stuen i alle lejligheder er sydvendt med stort glasparti med skydedør, så man har en enestående udsigt over Randers og Randers fjord.

Der er adgang til lejlighederne via elevator.

Kilde: Real Mæglerne, Randers.

Klar til sommer

Hvornår lejlighederne overdrages til de kommende ejere, er ejendomsmægleren ikke helt opdateret på.

- Men 1. juni, 1. juli eller 1. august. Det er i det spænd, hvis du skal have det mere præcist at vide, skal du kontakte entreprenøren Dansk Boligbyg, siger Klaus Larsen.

Hos Dansk Boligbyg svarer afdelingschef Gert Lykke Gregersen, at han gerne vil have, at bygherren Karsten Kirkegaard udtaler sig.

Karsten Kirkegaard ved faktisk heller ikke præcist, hvornår lejlighederne står klar til ejerne. Og han er endda selv en af ejerne, idet han og hustruen skal bo i en af penthouselejlighederne i byggeriet. Dog ikke den dyreste, pointerer han.

Fejlleverancer driller

- Men idet der har været nogle fejlleverancer, blandt andet af altanplader og vinduer, så er det svært at sige nøjagtigt, hvornår vi er klar. Det er speciallavede ting, så det tager bare tid, før de kommer frem, siger Karsten Kirkegaard.

Han fortæller, at de købere, der er nu, de har tid til at vente.

- Nu er det jo blevet udskudt tre-fire gange, og dem der er her nu, de vil bare bo her, så de venter. Det var noget andet med de første købere og den første udskydelse. Flere af dem havde jo solgt huset og boede i sommerhus. De var noget utilfredse, og det forstår jeg godt, derfor fritstillede jeg dem jo også, siger Kirkegaard.

Han har måttet sande, at det tager længere tid at bygge om og renovere, end at bygge nyt.

- Og så er der ikke meget plads på stedet. Hvis vi har den store BMS-kran i gang, lukker den alle andre håndværkere ude. Vi har ikke meget plads at gøre godt med uden om, siger han.

Han nævner også, at altanerne har taget meget længere tid end beregnet, og at udestuen ved restauranten var tænkt til at være åben, i stedet blev lukket.

- Prøv at forestille dig, at vi fik en sommer som den forrige, altså ikke den seneste, men den før. Så kunne du kun sidde ude maksimalt ti gange. Nu er udestuen blevet lukket med skydedøre, og det er meget mere driftsikkert, siger Kirkegaard.

Ny hotelmanager i spil

Han mener dog, at det nok skal passe, at det bliver 1. juni, 1. juli eller 1. august, at nøglerne udleveres.

- Men ring til mig om en måned til halvanden, så ved jeg meget mere. Også om, hvem der bliver hotelmanager, siger han.

Han havde ellers ansat Ulrik Bastrup til det, og han skulle have haft sin første arbejdsdag 1. april, men sprang i målet, da han fik et tilbud om at blive direktør hos Lübker Golf Resort i Nimtofte i stedet for.

- Og han er jo født med en golfkølle i hånden, så det forstår jeg godt, han sagde ja til, siger Karsten Kirkegaard, der tilføjer, at der ikke er "hard feelings" over det.

Og at han har flere gode emner som hotelmanager stående i kulissen.

Kirkegaard indrømmer, at han er ved at være træt oven på byggeriet, og at han mest af alt trænger til en pause på tre måneder, når Kongens Ege står helt klar.

- Men man glemmer jo hurtigt, og jeg har også gang i flere andre ting, så der bliver nok ikke meget tid til pause, siger han.

Udsigten fra byggeriet. Arkivfoto: Lars Rasborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce