x
Annonce
Kronik

Byens kirkegårde

Og når du så går ud af lågen, tilbage i byen og dens trafik og hverdag igen, har du måske med dit besøg i de dødes have fået lidt perspektiv på tingene. For hvad betyder noget, når det kommer til stykket?

Kirkegårdene optager en stor del af byens areal. De ligger uantastet, hvor de har ligget i mange år. Bag træer, buske og hegn, gennemskåret af stier og omkranset af gader og indfaldsveje. De har deres egen stilfærdige dagsorden som en arbejdsplads med rutiner og gøremål, dyrelivet er faktisk både varieret og omfattende herinde, og så kan vi følge årstidernes skift på tæt hold. Nogle gange har vi ærinde på kirkegården, fordi vi har en grav at besøge, eller fordi vi deltager i en begravelse. Andre gange skrår vi hastigt ind over på vej fra det ene sted til det andet.

Men kirkegården, hvor vi opbevarer eller gemmer vores døde, har også så meget andet at byde på. Den fortæller os først og fremmest en masse om vores fælles historie, om dem der færdedes i byens gader og boede i byens huse længe før os. På Nordre Kirkegård ser vi de mere ambitiøse gravmæler over datidens spidser og bedre borgerskab. På Vestre dominerer senere tiders demokratisering og lighedstanke med små sten i græsset og anonyme urnegrave. Ligesom det bliver mere og mere tydeligt, at vi er et land med flere religioner og nationaliteter.

På kirkegården bliver vi også konfronteret med vores egen forgængelighed. Vi bliver mindet om, at vi selv skal dø. Og det tager vi ikke skade af. Tværtimod, tænker jeg. Når du går ind ad lågen, ind i stilheden med hovedet fyldt af alle hverdagens gøremål og bekymringer, er det godt at blive mindet om, hvor lidt de i grunden fylder i evighedens store perspektiv. Dem, der ligger rundt omkring dig, gik måske ligesom dig her og troede, at de og deres problemer, glæder og sorger var noget ganske enestående.

Og når du så går ud af lågen, tilbage i byen og dens trafik og hverdag igen, har du måske med dit besøg i de dødes have fået lidt perspektiv på tingene. For hvad betyder noget, når det kommer til stykket? Hvad er det vigtige i det her korte liv?

På kirkegården kan vi komme med vores sorg. Den er der måske ikke så meget plads til og rum for, hvor vi ellers kommer. Den døde, der er taget fra os, har her sit sted, hvor vi kan komme hen, og hvor vi måske føler, at vi kan føre den samtale, vi savner, videre. Nogle lægger en blomst eller efterlader en lille ting, der betyder noget, som kun de ved. Børn lægger nogle gange en tegning eller en skrevet hilsen. Flere og flere sætter et lys. Vi, der er mere old school, beder et stille fadervor. Hver har vi vores måde til at holde fast ved den, vi mangler. Bare lidt endnu.

På den måde kan der også være en lille trøst ved en grav. Det, at kunne plante en blomst eller et lille træ og fjerne lidt ukrudt, gør godt, fordi man i det mindste kan gøre noget. Bare en lillebitte smule. Og som årstiderne skifter, og år føjer sig til år, er det også, som om man måske begynder at kunne leve bedre med sorgen og bedre have den med sig i sin hverdag. Læg også mærke til de små skriftsteder, der står på især de ældre gravsten. Små sentenser fra Bibelen, der taler om det store håb, at det ikke er det store sorte intet, der venter os på den anden side.

Af og til er der nogle, der mener, at kirkegårdene i højere grad skal åbne op for byens borgere og i højere grad invitere indenfor til rekreative formål. På Assistens Kirkegård på Nørrebro i København er der mange af de lokale der bruger den til solbadning og til at hænge ud på med en kop kaffe og en god snak. På en sjællandsk kirkegård havde man arrangeret motionsløb, og enkelte steder drømmer man om legeplads og picnic-område på de tomme arealer, som der på grund af urnegrave og askespredning bliver flere af.

Og det er jo fint, at flere får øjnene op for de smukke områder, som her i byen ligger så centralt og med så meget fælles historie og smukt for øjet. Jeg tænker bare, at det er vigtigt, at huske på, at kirkegården ikke er som byens andre rum. Den er noget særligt og anderledes, fordi den også skal give plads og stilhed til dem, der kommer med tungt hjerte eller som trænger til en pause, hvor man kan tænke dybere og længere end arbejde og indkøb, og hvor døden og dermed også livet, vi lever, bliver en lille smule mere nærværende.

Klumme/blog-fotos af biskop Henrik Wigh-PoulsenFoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Aarhus

På trods af coronakrise: Festugen kommer i 2020, men bliver uden fælleskoncert

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Aarhus

Aarhus Universitetshospital udvider med flere telte til coronatest: Skal leve op til de nye krav

Annonce