Annonce
Horsens

Byens nye vandkunst dækket til: Derfor er det nødvendigt med et telt over Kilden

Et kig under teltdugen onsdag afslører, at der mangler at blive lagt fliser i et hjørne endnu. Foto: Nicolai Skovgård
Et stort telt har holdt Horsens' nye vandkunst Kilden tør i efterhånden noget tid, fordi regnvand ikke kan løbe væk, før fliserne er på plads.

Horsens: Nysgerrige ansigter kigger jævnligt ind i det telt, der står og dækker for den kommende vandkunst på Søndergade, som i øvrigt er blevet døbt Kilden.

For hvad mon der sker derinde, siden den skal gemmes væk under en rød-hvid teltdug? Kristian Markvardt, projektleder for Buus Anlægsgartner, har svaret:

- Det er meget lavpraktisk. Fordi det er en vandkunst, er det jo et kar, der bliver fyldt med vand, hvis det regner, og så vil det ikke være til at lægge fliserne, siger han.

Annonce

Dyser kan ikke hjælpe

Der er selvfølgelig installeret dyser og afløb, som skal opsamle vandet fra Kilden, sende det rundt og ud i vandkunsten igen.

Men som Kristian Markvardt forklarer, så er de dyser og afløb placeret i samme højde, som fliserne kommer til at være i. Når fliserne så endnu ikke er lagt, er der et gab på et par centimeter, hvor vandet vil blive liggende.

Og med det regnvåde efterårsvejr, der har været over Horsens den seneste tid, har teltet derfor været nødvendigt for, at de underentreprenører, der er hentet ind til arbejdet, har kunnet lægge fliserne.

Startes til foråret

Derfor bliver teltet også stående lidt endnu:

- Jeg regner med, at de er færdige med at lægge fliser på overfladen i denne uge eller måske starten af næste, og så fjerner vi teltet. De her underentreprenører, vi har hentet ind, er 100 meter-mestre i flisearbejde, så det skal nok blive godt, siger Kristian Markvardt.

Vandkunsten bliver færdig i løbet af de næste ugers tid, og derefter vil den blive prøvet af, men den vil ikke blive startet for alvor. Det venter man med, indtil de kolde vintermåneder er overstået.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce