Annonce
Østjylland

Byer på Djursland lider: Letbane-projekt ender med at koste næsten 1000 dage uden tog

Flemming Møller Hoe driver dagligvarebutikken "Min Købmand" i Mørke. Han har længe spejdet efter de letbanetog, der skal være med til at øge tilflytningen tl byen. De nye borgere er afgørende for, at købmanden kan følge med udviklingen og bevare en sund økonomi. Foto: Henrik Ask

Erhvervsliv, pendlere og andre lider under endnu en udsættelse af letbane-åbningen på Djursland. Ifølge forsker har det kedelige konsekvenser, når bysamfund i to et halvt år mister togdriften.

ØSTJYLLAND: 948 dage uden tog sætter sine spor.

Det står klart på Djursland, hvor indbyggere og erhvervsliv siden 26. august 2016 har levet uden den daglige togdrift på sporene mellem Grenaa og Aarhus H.

Dengang blev togtrafikken standset for at give plads til forvandlingen af Grenaa-banen fra 1876 til en topmoderne letbane. Løfterne lød på letbanetog på sporene fra oktober 2017, men siden er flere tidsplaner fra Aarhus Letbane endt med at kollapse.

I Mørke driver Flemming Møller Hoe dagligvarebutikken "Min Købmand". Lørdag middag møder han avisen ved baneoverskæringen på byens hovedgade, hvor bomme, lyssignaler og andet teknik er pakket ind i sort plastik.

- Det er bare ikke i orden. Jeg driver en købmandsforretning, der skal vokse og holde sig økonomiske bæredygtig på grund af tilflytning. Men vi mærker tydeligt, at det de seneste par år har været sværere at tiltrække nye beboere. Den manglende togdrift er helt sikkert en del af forklaringen, siger Flemming Møller Hoe.

Annonce
I april 2017 var Bent Nielsen et af omdrejningspunkterne for en byggeudstilling i Kolind. Han fortalte de omkring 1000 besøgende, at letbanen ville begynde at køre få måneder senere. Men sådan gik det ikke. I dag er fire af dem fem huse solgt. Foto: Henrik Ask

Holdes for nar

Det er en blæsende lørdag i letbanebyer som Hornslet, Thorsager, Ryomgård, Trustrup og Grenaa på Djursland.

Det gælder også i Kolind, hvor Bent Nielsen ryster opgivende på hovedet.

Fredag eftermiddag fik han sammen med resten af Djursland nyheden om endnu en udsættelse af letbane-åbningen på strækningen mellem Grenaa og Aarhus. Åbningen var planlagt til at finde sted inden nytår, men den er nu udskudt til tidligst i slutningen af marts næste år.

Ved udgangen af marts 2019 har Djursland været tog-fri zone i præcist 948 dage.

Bent Nielsen står tilbage med halvdårlig samvittighed. Den sidste weekend i april 2017 var den tidligere ejendomsmægler en af drivkræfterne bag en byggeudstilling, hvor lokale håndværkere opførte fem huse.

Der blev afholdt en velbesøgt byggeudstilling, og Bent Nielsen fortalte de 1000 gæster om en snarlig åbning af letbanen.

- Dengang var beskeden fra letbanen, at den ville åbne i oktober 2017. Sådan er det jo slet ikke gået, og jeg føler faktisk, at vi er blevet holdt for nar - og derfor uforvarende har afgivet løgnagtige løfter. Den slags er slet ikke mig, forklarer Bent Nielsen.

Skuffelse og forsker

På Djursland er skuffelsen over Aarhus Letbane til at tage at føle på.

Det gælder også på rådhusene i de to Djursland-kommuner, hvor borgmestrene længe har presset på for at få åbnet letbanestrækningen.

Nu er håbet, at letbanen efter den stærkt forsinkede åbning med raketfart kan tiltrække positiv opmærksomhed og kunder. På den led vil de hårdt prøvede letbanebyer hurtigt få mere vind i sejlene.

Men trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet er langt fra optimist.

- Efter en lang periode uden togdrift vil mange pendlere have fundet andre løsninger som bil nummer to. Derfor skifter de ikke transportform fra den ene dag til den anden. Med hensyn til bosætningen vil det sikkert også gå langsomt. Byerne har jo allerede i flere omgange solgt sig på, at letbanen åbner. Til den tid kan de fortælle, at letbanen rent faktisk er i drift. Men budskabet vil alligevel være slidt på grund af tidligere markedsføring, vurderer Niels Agerholm.

Vigtig psykologi

Niels Agerholm forsker i blandt andet transport i landdistrikter.

Han understreger, at to et halvt år uden togdrift har betydninger på flere planer for et mindre bysamfund.

- Først og fremmest spiller det en enorm psykologisk rolle for indbyggerne, at byen mister den faste forbindelse til i dette tilfælde Aarhus. Den må man ikke undervurdere. Den psykologiske effekt har også væsentlig betydning for de mennesker, der overvejer at bosætte sig i byen. Det er oplagt at tilflytningen har der sværere i sådan en periode, siger Niels Agerholm.

I Kolind peger Bent Nielsen på, at Grenaabanen før lukningen i fire år i streg oplevede store stigninger i passagertallet.

- Det er endnu en grund til, at de gentagne udsættelser af åbningen af letbanens Djursland-strækning er en katastrofe. Der var et fantastisk fundament at bygge på, men tiden har fået det til at smuldre. Jeg håber det bedste, men er virkelig bekymret, understreger Bent Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce