Annonce
Erhverv

Byggeboom fylder meget i borgernes bevidsthed

Der tænkes stort i Aarhus i disse år: Med sine 142 meter bliver Lighthouse Danmarks højeste boligbygning. Visualisering: 3XN og Luftfoto Danmark
Aarhus’ byggeboom fylder meget – ikke bare fysisk, men også i borgernes bevidsthed.

Aarhus’ nuværende vækst i befolkningen er den største siden 1800-tallet. Dengang voksede Aarhus fra at være en lille provinsby til landets næststørste. Byudvikling, planlægning og byggeri i denne størrelsesorden er alt andet end simpelt og et af de mest omdiskuterede emner i Aarhus i disse år.

-Jeg plejer at sige, at det er en kompleks størrelse at bygge en by, smiler kommunens stadsarkitekt Stephen Willacy.

Han er en af fire paneldeltagere til en debat under Aarhus Festuge og udstillingen ”Gearet til storby”. En debat, der viser, at det ikke kun er byggeriet af en by, der er kompliceret, men også bare at diskutere emnet. I aften skulle det have handlet om, hvordan Aarhus kan kapere 5000 nye indbyggere om året, men ender med at handle om bydelenes identitet.

Annonce

Fakta: Aarhus Ø

I den nye bydel Aarhus Ø bor der lidt under 4000 personer, men de første flyttede ind for syv år siden.

Det gennemsnitslige boligareal pr. person i Aarhus er 45m2. Dvs. at der skal bygges 22,5 hektar etageareal om året for at huse alle med den nuværende plads pr. person.

Med den nuværende befolkningsvækst rammer Aarhus Kommune en halv million indbyggere i 2050.

Kilde: Materiale fra udstillingen ”Gearet til Storby”

Kom forbi i stedet for bare at læse sure læserbreve

Men interessen er stor. Det er tydeligt. Godt 50 tilhørere har denne aften trodset regnvejret og er mødt op i Ridehuset midt i Aarhus, og det er netop meningen med udstillingen, forklarer en af ophavsmændene, Søren Leth partner i arkitektfirmaet SLETH.

-De større byer som Aarhus har succes. Folk vil gerne bo i byerne. Vi kunne godt tænke os at undersøge, hvad der ligger bag og behandle mange af de spørgsmål, der rejser sig. Derfor lavede vi denne udstilling for at få folk forbi og forstå mere af denne udvikling i stedet for måske bare at læse sure læserbrev eller sidde hjemme i sofaen.

De fire deltagere i panelet har hver især meget på hjerte og er langt fra enige om alt denne aften. Så den afsatte time flyver afsted, og der er kun tid til få kommentarer fra tilhørerne. Men nok til at man får et klart indtryk af, hvad der optager Aarhus’ beboere, der sat på skrift lyder således:

”Pas på vores grønne åndehuller, pas på det ikke bliver en ren betonjungle, husk at bevare kultur og arv, der bliver kun bygget boliger til folk, der har penge”.

- De forhold skal vi have med i planlægningen, når vi laver vores nye politik for arkitektur og bykvalitet. Vi henter også inspiration fra udlandet, og vi arbejder konstant med at gøre tingene bedre, men det er en kompleks størrelse af bygge en by, siger stadsarkitekt Stephen Willacy efter debatten.

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy rækker mikrofoner videre til en debat i Ridehuset i løbet af Aarhus Festuge. Foto: Massimo Grillo
Mange borgere i Aarhus har en mening om det igangværende byggeboom. Foto: Massimo Grillo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye beregninger: Det vil der ske med biltrafikken, hvis man gør bus og letbane gratis i Aarhus

Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Mulige problemer med letbanen torsdag: Udstyr til forebyggelse af is er endnu ikke fuldt i drift

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce