Annonce
Erhverv

Byggeboom fylder meget i borgernes bevidsthed

Der tænkes stort i Aarhus i disse år: Med sine 142 meter bliver Lighthouse Danmarks højeste boligbygning. Visualisering: 3XN og Luftfoto Danmark
Aarhus’ byggeboom fylder meget – ikke bare fysisk, men også i borgernes bevidsthed.

Aarhus’ nuværende vækst i befolkningen er den største siden 1800-tallet. Dengang voksede Aarhus fra at være en lille provinsby til landets næststørste. Byudvikling, planlægning og byggeri i denne størrelsesorden er alt andet end simpelt og et af de mest omdiskuterede emner i Aarhus i disse år.

-Jeg plejer at sige, at det er en kompleks størrelse at bygge en by, smiler kommunens stadsarkitekt Stephen Willacy.

Han er en af fire paneldeltagere til en debat under Aarhus Festuge og udstillingen ”Gearet til storby”. En debat, der viser, at det ikke kun er byggeriet af en by, der er kompliceret, men også bare at diskutere emnet. I aften skulle det have handlet om, hvordan Aarhus kan kapere 5000 nye indbyggere om året, men ender med at handle om bydelenes identitet.

Annonce

Fakta: Aarhus Ø

I den nye bydel Aarhus Ø bor der lidt under 4000 personer, men de første flyttede ind for syv år siden.

Det gennemsnitslige boligareal pr. person i Aarhus er 45m2. Dvs. at der skal bygges 22,5 hektar etageareal om året for at huse alle med den nuværende plads pr. person.

Med den nuværende befolkningsvækst rammer Aarhus Kommune en halv million indbyggere i 2050.

Kilde: Materiale fra udstillingen ”Gearet til Storby”

Kom forbi i stedet for bare at læse sure læserbreve

Men interessen er stor. Det er tydeligt. Godt 50 tilhørere har denne aften trodset regnvejret og er mødt op i Ridehuset midt i Aarhus, og det er netop meningen med udstillingen, forklarer en af ophavsmændene, Søren Leth partner i arkitektfirmaet SLETH.

-De større byer som Aarhus har succes. Folk vil gerne bo i byerne. Vi kunne godt tænke os at undersøge, hvad der ligger bag og behandle mange af de spørgsmål, der rejser sig. Derfor lavede vi denne udstilling for at få folk forbi og forstå mere af denne udvikling i stedet for måske bare at læse sure læserbrev eller sidde hjemme i sofaen.

De fire deltagere i panelet har hver især meget på hjerte og er langt fra enige om alt denne aften. Så den afsatte time flyver afsted, og der er kun tid til få kommentarer fra tilhørerne. Men nok til at man får et klart indtryk af, hvad der optager Aarhus’ beboere, der sat på skrift lyder således:

”Pas på vores grønne åndehuller, pas på det ikke bliver en ren betonjungle, husk at bevare kultur og arv, der bliver kun bygget boliger til folk, der har penge”.

- De forhold skal vi have med i planlægningen, når vi laver vores nye politik for arkitektur og bykvalitet. Vi henter også inspiration fra udlandet, og vi arbejder konstant med at gøre tingene bedre, men det er en kompleks størrelse af bygge en by, siger stadsarkitekt Stephen Willacy efter debatten.

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy rækker mikrofoner videre til en debat i Ridehuset i løbet af Aarhus Festuge. Foto: Massimo Grillo
Mange borgere i Aarhus har en mening om det igangværende byggeboom. Foto: Massimo Grillo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Omskæringslæge kan fortsætte: En sejr for retssikkerheden

Den udskældte omskæringslæge Said El-Batran fra Vollsmose, der trækker et utal af smerteplagede patienter, klagesager og uhygiejniske spor efter sig, fik tirsdag byrettens ord i Odense for, at han kan fortsætte sit virke. Det virker umiddelbart helt hen i vejret, men det er et vigtigt vidnesbyrd om, at alle skal behandles retfærdigt i vores retssystem. Ikke mindst dem, som er under anklage. Said El-Batran kalder sig selv for "Skandinaviens bedste omskæringslæge" og fortæller, hvordan han i både Finland, Norge og Sverige bliver hentet ind som den fremmeste ekspert på området. Det præcise antal omskæringer, El-Batran har foretaget, svæver i det uvisse. Han fortæller til Avisen Danmark, han har forestået omskæringer siden 2001, hvilken bliver modsagt i dokumenter hos embedslægen i det tidligere Fyns Amt, hvor Said El-Batran skulle have praktiseret omskæringer siden 1989. Said El-Batran fik i 2016 fik to års forbud på at omskære efter et tilsyn på hans klinik i Aarhus afslørede stærkt kritisable og meget uhygiejniske forhold. Selv mener Said El-Batran, at han gennem mange år har været forfulgt, fordi mange læger er modstandere af rituel omskæring, der er og har været et politisk pres på myndighederne og læg dertil journalisters evne til at piske en stemning op.

Annonce