Annonce
Byudvikling

Bygger vi for højt og for tæt? Arkitektforening inviterer til debatmøde om byens udvikling

Nybyggeri er der masser af. Her Åhusene i forgrunden med den nybyggede Trianglen-karré til venstre og Åparken og Ceresbyen til højre. Onsdag inviterer Arkitektforeningen Østjylland borgerne til en debat om, om byudviklingen er på rette kurs i Aarhus eller der er brug for korrektioner.Foto: Axel Schütt
Gør vi det godt nok? Arkitektforening inviterer til debatmøde på onsdag på Dokk1 om byens udvikling.

AARHUS: Byen er i en rivende udvikling. Folk flytter hertil i stort tal, og der bliver bygget nye kvarterer i stor stil.

Men gør vi det godt nok, eller skal vi fokusere mere på, hvordan vi sikrer en god byudvikling med plads alle?

Er byen ved at blive for høj og tæt, stiller vi de høje huse de rigtige steder i landskabet, skaber vi gode byrum, byudvikler vi for århusianerne eller for pensionskasser og andre, der investerer i nybyggeri, og er vi gode nok til at få nyt og gammelt til at spille sammen?

Det er nogle af de spørgsmål, der givet dukker op på onsdag 20. november, når Arkitektforeningen Østjylland inviterer byens borgere til debatarrangementet ’Den bedste lille storby’ på Rampen i Dokk1 fra kl. 17 til 20.30.

Debatten skydes i gang af 10 personer. Det er:

  • Anders Boisen, oplevelsesøkonom, forfatter til De Uformelle Byskabere
  • Bruno Viuf Larsen, arkitekt MAA, formand for Foreningen for Bykultur
  • Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø
  • Kim Bisgaard, iværksætter, Årslev Fælled
  • Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold
  • Kristine Jensen, landskabsarkitekt MAA, MDL
  • Christian Juul Wendell, leder af Frontløberne og projektleder ved Institut for X, Godsbanen
  • Jens Skinnebach, afdelingschef, A. Enggaard A/S Aarhus
  • Sarah Jarsbo, formand for Foreningen Sydhavnen
  • Kristine Leth Juul, arkitekt MAA og prorektor, Arkitektskolen Aarhus
Annonce

Input og ønsker til beslutningstagerne

Hver især holder de et fem minutters oplæg som afsæt for debatten med og mellem borgerne.

- Borgerne skal komme ud af busken og bidrage konstruktivt til debatten om Aarhus udvikling. Det er jo os, der bor og færdes i byen. Men vi skal gå andre veje og supplere de gængse høringssvar, og det, tror jeg, at vores arrangement kan være med til at kaste lys over, siger landskabsarkitekt MAA Sarah Maria Thorup fra Arkitektforeningen Østjylland.

Og hun fortsætter:

- Efterfølgende vil vi formulere en slags manifest med borgernes input og ønsker til beslutningstagerne. Og det er min forhåbning, at det kan bidrage til, at byen fortsat vil have en bæredygtig og høj arkitektonisk kvalitet i bygninger og byrum.

Tanken er, at manifestet siden skal gives til byrådet, så beslutningstagerne på den måde får indblik i, hvad det er for holdninger og idéer til byens udvikling, der eksisterer blandt borgerne.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men det kræver tilmelding.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig dokk1.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce