Annonce
Byudvikling

Bygger vi for højt og for tæt? Arkitektforening inviterer til debatmøde om byens udvikling

Nybyggeri er der masser af. Her Åhusene i forgrunden med den nybyggede Trianglen-karré til venstre og Åparken og Ceresbyen til højre. Onsdag inviterer Arkitektforeningen Østjylland borgerne til en debat om, om byudviklingen er på rette kurs i Aarhus eller der er brug for korrektioner.Foto: Axel Schütt
Gør vi det godt nok? Arkitektforening inviterer til debatmøde på onsdag på Dokk1 om byens udvikling.

AARHUS: Byen er i en rivende udvikling. Folk flytter hertil i stort tal, og der bliver bygget nye kvarterer i stor stil.

Men gør vi det godt nok, eller skal vi fokusere mere på, hvordan vi sikrer en god byudvikling med plads alle?

Er byen ved at blive for høj og tæt, stiller vi de høje huse de rigtige steder i landskabet, skaber vi gode byrum, byudvikler vi for århusianerne eller for pensionskasser og andre, der investerer i nybyggeri, og er vi gode nok til at få nyt og gammelt til at spille sammen?

Det er nogle af de spørgsmål, der givet dukker op på onsdag 20. november, når Arkitektforeningen Østjylland inviterer byens borgere til debatarrangementet ’Den bedste lille storby’ på Rampen i Dokk1 fra kl. 17 til 20.30.

Debatten skydes i gang af 10 personer. Det er:

  • Anders Boisen, oplevelsesøkonom, forfatter til De Uformelle Byskabere
  • Bruno Viuf Larsen, arkitekt MAA, formand for Foreningen for Bykultur
  • Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø
  • Kim Bisgaard, iværksætter, Årslev Fælled
  • Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold
  • Kristine Jensen, landskabsarkitekt MAA, MDL
  • Christian Juul Wendell, leder af Frontløberne og projektleder ved Institut for X, Godsbanen
  • Jens Skinnebach, afdelingschef, A. Enggaard A/S Aarhus
  • Sarah Jarsbo, formand for Foreningen Sydhavnen
  • Kristine Leth Juul, arkitekt MAA og prorektor, Arkitektskolen Aarhus
Annonce

Input og ønsker til beslutningstagerne

Hver især holder de et fem minutters oplæg som afsæt for debatten med og mellem borgerne.

- Borgerne skal komme ud af busken og bidrage konstruktivt til debatten om Aarhus udvikling. Det er jo os, der bor og færdes i byen. Men vi skal gå andre veje og supplere de gængse høringssvar, og det, tror jeg, at vores arrangement kan være med til at kaste lys over, siger landskabsarkitekt MAA Sarah Maria Thorup fra Arkitektforeningen Østjylland.

Og hun fortsætter:

- Efterfølgende vil vi formulere en slags manifest med borgernes input og ønsker til beslutningstagerne. Og det er min forhåbning, at det kan bidrage til, at byen fortsat vil have en bæredygtig og høj arkitektonisk kvalitet i bygninger og byrum.

Tanken er, at manifestet siden skal gives til byrådet, så beslutningstagerne på den måde får indblik i, hvad det er for holdninger og idéer til byens udvikling, der eksisterer blandt borgerne.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men det kræver tilmelding.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig dokk1.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce