Annonce
Østjylland

Byggeri af luksusrækkehuse ved vandkanten i Hou er begyndt

Sådan kommer byggeriet på den gamle sokkelgrund til at se ud. De første rækkehuse skal ifølge planerne stå klar til indflytning i første kvartal næste år. Det er husene mod nord og altså dem, der ligger længst væk fra havnen. Illustration udlånt af Jane Sundstrøm

De første syv liebhaverboliger forventes færdige i starten af 2019.

Hou: Efter adskillige års forsøg på at få sat gang i byggeri på den såkaldte sokkelgrund nord for færgehavnen i Hou, er gravemaskinerne endelig rykket ind.

Resultatet skulle i løbet af et par år gerne blive 14 luksusboliger med en beliggenhed tæt på vandkanten og lige midt i byen. De første huse forventes klar til indflytning i første kvartal af 2019.

Bag byggeriet står Ejendomsselskabet Hou 2016 ApS, som blev dannet i netop 2016, da en privat investor købte grunden. Selskabet har postadresse i Aarhus, men byggeriet styres af udviklingschef Jane Sundstrøm, der selv har boet i Hou i perioden 1998-2004, og som har planer om at flytte tilbage.

- Jeg glæder mig meget til at skulle stå for salget af boligerne i Hou, fordi jeg uden at være det mindste i tvivl kan forklare potentielle købere, hvorfor de skal flytte til Hou. Det være sig både de unge familier fra Aarhus og de seniorer, der ønsker eksempelvis en mindre have og en bolig, der er nem at vedligeholde - og så med direkte udsigt til havet, siger udviklingschefen.

Annonce

Vi er lidt usikre på, hvem vores målgruppe er, fordi vi aldrig har bygget før i Hou. Men jeg er overbevist om, at husene på Klitrosevej nok skal blive solgt.

Jane Sundstrøm, udviklingschef i Ejendomsselskabet Hou 2016 ApS
Det støver gevaldigt i disse dage, hvor gravemaskiner er ved at gøre klar til byggeriet. Foto: Søren E. Alwan

I den dyre ende

Ud over to "fyrtårne" med lidt større huse på 165 kvm bliver der på sokkelgrunden plads til 12 rækkehuse, som hænger sammen to eller tre, og som alle er i to plan. Boligerne, der er ca. 150 kvm, tænkes opført i nordisk stil i sandfarvede sten, så de falder i et med farverne langs kysten.

Jane Sundstrøm fortæller, at der vil blive etableret solceller på tagene.

- I det hele taget tror jeg, at byggeriet henvender sig mennesker, som ønsker at være tæt på naturen. Derfor vil der i forlængelse af den private atriumgård blive etableret fællesarealer, der minder om den omkringliggende natur. På forsiden bliver der garage, siger hun.

Hvad angår prisen, kommer den ifølge Jane Sundstrøm til at ligge på mellem knap fire og fem mio. kr. Det er i forhold til de generelle huspriser i Hou dyrt, men det bekymrer hende ikke.

- Så eksklusive boliger vil kunne tiltrække købere fra hele Østjylland og dermed også fra Aarhus, hvor priserne er højere. Så de skal nok blive solgt, siger hun.

Man kan læse mere om rækkehusene på www.Klitrosevej-hou.dk.

Jane Sundstrøm, der er udviklingschef i Ejendomsselskabet Hou 2016, har selv en fortid som beboer i Hou. Her ses hun sammen med borgmester Uffe Jensen (V), da det første spadestik blev taget. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce