Annonce
Østjylland

Byggeri af luksusrækkehuse ved vandkanten i Hou er begyndt

Sådan kommer byggeriet på den gamle sokkelgrund til at se ud. De første rækkehuse skal ifølge planerne stå klar til indflytning i første kvartal næste år. Det er husene mod nord og altså dem, der ligger længst væk fra havnen. Illustration udlånt af Jane Sundstrøm

De første syv liebhaverboliger forventes færdige i starten af 2019.

Hou: Efter adskillige års forsøg på at få sat gang i byggeri på den såkaldte sokkelgrund nord for færgehavnen i Hou, er gravemaskinerne endelig rykket ind.

Resultatet skulle i løbet af et par år gerne blive 14 luksusboliger med en beliggenhed tæt på vandkanten og lige midt i byen. De første huse forventes klar til indflytning i første kvartal af 2019.

Bag byggeriet står Ejendomsselskabet Hou 2016 ApS, som blev dannet i netop 2016, da en privat investor købte grunden. Selskabet har postadresse i Aarhus, men byggeriet styres af udviklingschef Jane Sundstrøm, der selv har boet i Hou i perioden 1998-2004, og som har planer om at flytte tilbage.

- Jeg glæder mig meget til at skulle stå for salget af boligerne i Hou, fordi jeg uden at være det mindste i tvivl kan forklare potentielle købere, hvorfor de skal flytte til Hou. Det være sig både de unge familier fra Aarhus og de seniorer, der ønsker eksempelvis en mindre have og en bolig, der er nem at vedligeholde - og så med direkte udsigt til havet, siger udviklingschefen.

Annonce

Vi er lidt usikre på, hvem vores målgruppe er, fordi vi aldrig har bygget før i Hou. Men jeg er overbevist om, at husene på Klitrosevej nok skal blive solgt.

Jane Sundstrøm, udviklingschef i Ejendomsselskabet Hou 2016 ApS
Det støver gevaldigt i disse dage, hvor gravemaskiner er ved at gøre klar til byggeriet. Foto: Søren E. Alwan

I den dyre ende

Ud over to "fyrtårne" med lidt større huse på 165 kvm bliver der på sokkelgrunden plads til 12 rækkehuse, som hænger sammen to eller tre, og som alle er i to plan. Boligerne, der er ca. 150 kvm, tænkes opført i nordisk stil i sandfarvede sten, så de falder i et med farverne langs kysten.

Jane Sundstrøm fortæller, at der vil blive etableret solceller på tagene.

- I det hele taget tror jeg, at byggeriet henvender sig mennesker, som ønsker at være tæt på naturen. Derfor vil der i forlængelse af den private atriumgård blive etableret fællesarealer, der minder om den omkringliggende natur. På forsiden bliver der garage, siger hun.

Hvad angår prisen, kommer den ifølge Jane Sundstrøm til at ligge på mellem knap fire og fem mio. kr. Det er i forhold til de generelle huspriser i Hou dyrt, men det bekymrer hende ikke.

- Så eksklusive boliger vil kunne tiltrække købere fra hele Østjylland og dermed også fra Aarhus, hvor priserne er højere. Så de skal nok blive solgt, siger hun.

Man kan læse mere om rækkehusene på www.Klitrosevej-hou.dk.

Jane Sundstrøm, der er udviklingschef i Ejendomsselskabet Hou 2016, har selv en fortid som beboer i Hou. Her ses hun sammen med borgmester Uffe Jensen (V), da det første spadestik blev taget. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce