Annonce
Debat

Byggesag i Øgaderne: Hvem sætter byrådet egentlig først?

"Kommuneplanen er enkel og gennemskuelig: Minimum 15 procent fælles opholdsarealer. Byggeprojektet får 0 procent. Minimum samlet udendørs opholdsareal 30 procent. Byggeprojektet kan, selv med ekstraordinær tilladelse til udhængsaltaner over skel og tvivlsomme altaner på eksisterende byhus, kun fremvise 24 procent. Men det medfører ikke afslag", skriver Vibeke Skjøttgaard og Klaus Bjerre sammen med andre beboere i Øgaderne. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce

DEBAT: "Omstridt sag: Udsigt til grønt lys til byggeri i Øgaderne" skrev Stiften 7. september. Byrådet tager onsdag igen stilling til sagen, der ikke levner plads til hverken udsigt, grønt eller lys. Aarhus Kommune siger "vi sætter mennesket først, når vi udvikler Aarhus". Men hvem sættes først?

Projektet Sjællandsgade 69/Sølystgade 21 fuldbebygger en allerede tætbebygget matrikel og påstår at "slutte karréen". Men her er ikke en traditionel karré at afslutte og ingen karré-hjørnegrund. Historisk er området præget af åbne karéer, et karakteristika ved Øgadernes kulturmiljø.

Forvaltningen skriver: "Dette projekt er et eksempel på en sag, hvor det f.eks. ikke er muligt at etablere opholdsarealer på terræn, hvis karréstrukturen skal videreføres på den smalle matrikel". Dvs. matriklen ikke er beregnet til at videreføre karréstruktur. Den er for smal, og opholdsarealer kan ikke være på terræn. Forvaltningen har netop også beskrevet "Karrébebyggelse er karakteriseret ved at være sluttet bebyggelse i gadelinje med frirum i gården".

Man skulle tro, ovenstående må lede forvaltningen til konklusionen, at ansøgte "karrébyggeri" ikke er muligt. Men forvaltningen konkluderer tværtimod: Byggeri med en bebyggelsesprocent på 300, uden frirum i gården og utilstrækkelig grund indstilles til godkendelse.

Matriklen, der skal bebygges, er i øvrigt en baggård til et byhus i Sjællandsgade. At den er for lille til påtænkte byggeri løses på bekostning af naboer. Man bygger højere end naboer i samme matrikelstræk. Der bygges en 15 meter høj "havemur" i skel mod naboejendom. Forvaltningen begrunder med "Bebyggelse i flere etager langs skel mod naboejendoms have er ikke almindeligt forekommende i området. Det bør dog ses i lyset af grundens udformning, der er forholdsvis lang og smal for en hjørnegrund". Man fristes til at opsummere, at fordi der ikke er plads, så tillades det?


Hvem udvikler vi for i Aarhus? Hvem må hvad? Skal borgerne forvente fremover at lægge haver, gårde og matrikel til, hvis investor ikke kan få plads til sit projekt på egen grund? Gælder kommuneplanen selektivt?


Opholdsarealer bliver kun altaner. I Kommuneplan 2017 står om opholdsarealer, at "der er fastlagt nye retningslinjer. Det vil sikre større forudsigelighed for ansøger og mere ensartethed i sagsbehandlingen". Der står også, der skal "udlægges udendørs opholdsareal som minimum svarende til andelen af etagearealet" – i midtbyen er det minimum 30 procent med minimum 15 procent fælles opholdsareal.

Kommuneplanen er enkel og gennemskuelig: Minimum 15 procent fælles opholdsarealer. Byggeprojektet får 0 procent. Minimum samlet udendørs opholdsareal 30 procent. Byggeprojektet kan, selv med ekstraordinær tilladelse til udhængsaltaner over skel og tvivlsomme altaner på eksisterende byhus, kun fremvise 24 procent. Men det medfører ikke afslag.

Forvaltningen skriver: "Hvis trappeopgang og elevator ikke medregnes til boligetagearealet, opnås der 30 procent udendørs opholdsareal". Beregningsmetode fremgår ellers af kommuneplan og bygningsreglementet. Elevator og trappeopgang er en del af etageareal ikke opholdsareal.

Normalt medfører overbebyggelse og mangel på opholdsarealer afslag. Allerede i 2017 indstillede Teknisk Udvalg da også, at Sjællandsgade/Sølystgade-projektet skulle reduceres, så bygning og opholdsarealer kunne være på egen matrikel. Det er bare aldrig sket. Tværtimod er projektet sendt i høring to gange og indstillet til godkendelse. I modsætning til de ensartede afslag til øvrige byggesager i Øgaderne.

Hvem udvikler vi for i Aarhus? Hvem må hvad? Skal borgerne forvente fremover at lægge haver, gårde og matrikel til, hvis investor ikke kan få plads til sit projekt på egen grund? Gælder kommuneplanen selektivt?

Aarhus Kommune sætter mennesket først, når Aarhus udvikles. Hvem sættes først? Aarhus Byråd tager stilling onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Ny festivalplads spirer frem i Aarhus

AGF For abonnenter

Bagkanten: Check af mulig forseelse; VAR keder fodbolden ihjel

Aarhus For abonnenter

Lang kø til en plads på Aarhus Friplejehjem: - Vi fortæller, at der også kan ske fejl hos os

Annonce