Annonce
Aarhus

Byhistorie: Jacob Adelborg betalte håndværkere med en grund i Risskov

Jacob Adelborg var ungkarl hele livet. På billedet fra 1917, som er gengivet i hæftet "Historier fra Risskov" bemærkes det: Jacob Adelborg får besøg af sommergæster. Ukendt fotograf.

Lone Hindø fortæller om mennesker bag vejnavnene. I dag om den evige ungkarl Jacob Adelborg, som drev en gård nær vandet i Risskov.

AARHUS: I Risskov nær Bellevuehallerne ligger Jacob Adelborgs Allé. Den går fra Nordre Strandvej og ud mod stranden.

Her på denne vej bor en kvinde, Ellen Lund, som i dag er 102 år. Hun kan fortælle om historien bag vejnavnet, idet Jacob Adelborgs Allé fik navn efter hendes fars morbror.

Den lille Jacob blev født i 1857 og flyttede på gården "Havblik", som opførtes i 1897 netop hvor nr. 2 og 4 ligger på alléen ligger i dag. Da han flyttede dertil, fik han besked om, at han ikke måtte gifte sig med den kæreste, han havde. Han fik nemlig til opgave at forsørge sine to søster, som begge var ugifte.

Oprindeligt hed han Jacob Jensen, men Ellen Lund fortæller, at søsteren Anne Cathrine fik ændret efternavnet.

Hun havde som ung boet i København, hvor hun havde været selskabsdame hos en kendt familie. Og da hun, med Ellen Lunds ord, var lidt "snobbet", var det bedre at skifte Jensen ud med Adelborg.

Ellen Lunds niece er Birthe Pedersen, som ejer Sophies Tøjhus i Rosensgade. Birthe fortæller, at når Jacob Adelborg havde håndværkere, som for eksempel skulle reparere et tag, så betalte han med en grund i Risskov. Det ville i dag være en særdeles fyrstelig betaling.

Jacob Adelborg blev aldrig gift med sin store kærlighed. Han døde som ungkarl.

Der er bekendtgørelse i Århus Stiftstidende, hvor man kan læse: "At vor inderlig kære, ejegode broder, Svoger og Onkel, Jacob Adelborg, i Nat hensov stille og roligt, 64 Aar, bekendtgøres herved for Slægt og Venner. "Havblik", pr. Riis Skov St. 27. Maj 1922."

Hans ungdomskæreste deltog i begravelsen.

Annonce

Bag om vejnavnene

En gang om måneden vil Lone Hindø, der er glødende interesseret i lokalhistorie, fortælle om baggrunden for navnet på en gade eller vej i Aarhus og omegn. Lone Hindø, som bor i Tåstrup ved Harlev, er præst og medlem af Aarhus Byråd (S).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce