Annonce
Aarhus

Byparaplyen folder sig nu ud i udlandet

<p>Andreas Søgaard med et udvalg af byparaplyer fra Aarhus. Foto: Hans Petersen</p>

Norge, Irland og Holland er også på vej med den århusianske opfindelse.

Bergen i Norge er den by i verden, hvor det regner mest. Så hvad er mere oplagt end at indføre en gratis paraply til byens gæster?

Annonce
&#xD;&#xA;&#x9;&#x9;&#x9;&#x9;&#x9;

Det er på vej med hjælp fra Aarhus.

Sådan kan paraplyerne findes og leveres tilbage. Pr-foto

Byparaplyen er en århusiansk idé, og den er netop fyldt et år.

Den breder sig med stor fart, og et af de steder, Byparaplyen formentlig snart kan opleves, er netop i Bergen.

I Aarhus har den for længst vundet indpas hos byens butikker og andre, og 1. december går en franchisetager i gang i Norge med at få den indført dér også.

»Han bor i Kristiansand og vil begynde der, og derefter vil han netop gå til Bergen,« siger Andreas Søgaard, ophavsmand til Byparaplyen, som han nu driver sammen med Mattias Edström fra kontoret i Frederiksgade i Aarhus.

Byparaplyen er også på vej ind i Irland og i Holland.

»Og det gode er, at de interesserede selv er kommet til os for at høre om ideen og har været på besøg her. De, der laver aftaler, har eneret til Byparaplyen i deres lande« siger Andreas Søgaard.

Herhjemme kan han og Mattias Edström glæde sig over, at Herning senest har taget Byparaplyen til sig. 32 butikker er med, og det samme gælder i Silkeborg, der allerede er i gang.

»Vi håber at få København med næste gang. To sælgere har vi ansat for at lave aftaler, så vi håber, ideen også vil brede sig til hovedstaden,« siger Andreas Søgaard.

Aarhus er den største by. Her har 150 butikker og organisationer været med i Byparaplyen i 2015, og 100 af dem har gentegnet.

Aftalerne laves for et år ad gangen.

»Vi håber at få de sidste og nogle nye med i 2016,« siger Andreas Søgaard.

Byparaplyerne står til fri afbenyttelse i stativer i byens butikker, på hoteller og lignende.

Her kan gæsterne låne en og stille den tilbage i et stativ i en anden butik.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce