Annonce
Syddjurs

Djurs Sommerland vil lave ny feriepark: Piratskib, sø, swimmingpools og hundredevis af sengepladser

Djurs Sommerland er kendt for store investeringer i rutsjebaner og forlystelser som Tigeren. Nu vil forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland også have overnatningsfacilieter. Foto: Jens Thaysen
Syddjurs Byråd har godkendt en lokalplan, der baner vej for overnatninger i hotel, hytter og på en campingplads i Djurs Sommerland. Ferieparken hviler på et pirattema, og turistdirektør ser store muligheder i projektet.

DJURSLAND: Et piratskib, en nyanlagt sø, swimmingpools og hundredevis af sengepladser.

Det er nogle af omdrejningspunkterne i skitserne til en fremtidig feriepark ved Djurs Sommerland.

Syddjurs Byråd har netop godkendt en lokalplan, der baner vej for ferieparken. Lokalplanen betyder, at der må bygges op til 450 hotelværelser og en campingplads med plads op til 300 enheder.

Lokalplanen åbner for etablering af en feriepark med feriecenter og campingplads, herunder overnatningsmuligheder i form af hotel samt fritliggende hytter, pladser til campingvogne, autocampere, telte og campinghytter.

Djurs Sommerland vil lave ferieparken i etaper, og første del af byggeriet kan blive omkring 100 ferieboliger til en pris i omegnen af 100 millioner kroner.

- Der er fra både danske og internationale gæster en efterspørgsel efter overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland. Det må og skal vi lytte til for at bevare en feriepark i vækst som et konkurrencedygtigt tilbud, siger direktør Henrik B. Nielsen fra Djurs Sommerland.

Annonce

Djurs Sommerland

Ole B. Nielsen og Børge Godsk Jensen skabte Djurs Sommerland i 1981. Drømmen var en placering nær Ebeltoft, men det lod sig ikke gøre. Derfor faldt valget på et område nær hovedvejen ved Nimtofte. Første år var der flere end 100.000 gæster i familieparken, og det oversteg langt forventingerne.

I løbet af 1980’erne steg gæsternes krav til forlystelserne. Større forlystelser af den mere mekaniske slags blev derfor en naturlig del af sommerlandets oplevelser. I 1991 åbnede Colorado River, mens den første større rutsjebane var Thors Hammer, som blev bygget i 2002.

1990’erne var samtidig årtiet, hvor brødrene Henrik B. Nielsen og Michael B. Nielsen overtog roret fra deres far Ole B. Nielsen. Siden er Djurs Sommerland opgraderet med talrige store forlystelser. Samtidig er besøgstallet steget, så det årligt når omkring 800.000 gæster.

Piraternes verden

Djurs Sommerlands plan om en ny feriepark vest for forlystelsesparken hviler på et oplæg fra et hollandsk firma.

Planen rummer blandt andet centerbygning, hotel og tre boligområder. Temaet for herlighederne er en pirat-verden, som allerede findes i dele af forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland.

Turisterhvervet på Djursland følger nøje med i Djurs Sommerlands arbejde med en feriepark. Vicedirektør Flemming Rasmussen fra Visit Aarhus, Djursland, er sikker på, at ferieparken bliver til gavn for turismen i hele Østjylland.

- Ferieparken er et nyt produkt. Den tiltrækker nye turister, som også vil søge til andre turistattraktioner på Djursland og i resten af Østjylland. I dag bookes der typisk weekendophold på hoteller og i sommerhuse. Men på det område mangler Djursland kapacitet, så der bliver ingen, som mister kunder på grund af ferieparken. I dag er efterspørgslen større end udbuddet, understreger Flemming Rasmussen.

Syddjurs-borgmester Ole Bollesen (S) tilføjer:

- Hvis familierne overnatter ved Djurs Sommerland, håber vi, at de bliver længere tid på Djursland og kommer til flere af vores attraktioner - og dermed bidrager til turistomsætningen på Djursland.

Afgørende timing

Djurs Sommerlands ledelse har endnu ingen tidsplan for etableringen af ferieparken.

I den kommende tid skal forlystelsesparkens ledelse blandt andet forfine oplægget, som det hollandske firma har skabt.

Desuden er ledelsen opmærksom på, at tidspunktet for byggeriet af ferieparkens første del skal være det helt rigtige. Det gælder ikke mindst i forhold til indkøb af nye forlystelser, hvor Djurs Sommerland har tradition for at investere stort og dyrt.

- Etableringen af ferieparken vil få betydning for muligheden for at lave andre investeringer i Djurs Sommerland. Men det er afgørende, at gæsterne ikke mærker et fald i selve forlystelsesparkens kvalitet, når vi bygger ferieparken. Derfor er vi utroligt optagede af at ramme den rigtige timing. Men jeg forventer, at vi bliver meget klogere i løbet af et til to år, fortæller Henrik B. Nielsen.

Syddjurs Kommune har givet direktør Henrik B. Nielsen fra Djurs Sommerland grønt lys til at lave en feriepark ved forlystelsesparken nær Nimtofte. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen

Butik og personalerum

Den første etape af ferieparken skal skabe et bindeled mellem det nuværende Djurs Sommerland og det ny areal til ferieparken.

Området skal fremstå med større kompakte bebyggelser med centerfunktionsfaciliteter som reception, indendørs legeområde, lokalbutik med mindre udvalgsvarer, kioskfaciliteter, indendørs restaurant, udeservering, parkering, personalerum, kontorer, depoter, lagerfaciliteter og lignende.

Centerbebyggelsen er afsættet for hele ferieparken.

- Det er fra den bebyggelse, at ferieparken skal gro, fortæller Henrik B. Nielsen.

Fårup Sommerland har lavet et hotel med 50 værelser. Det er byggeri af den slags, som kan blive til virkelighed ved Djurs Sommerland. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Aarhus Fremad ligger stadig nummer et

Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce