Annonce
Aarhus

Byrådet vil lytte mere til de unge, men...

<p>Børn- og ungebyrådet vil gerne tages mere alvorligt at byrådet, som onsdag diskuterede kritikken fra de unge. Arkivfoto fra valg til ungebyrådet på Elsted Skole</p>

Børn- og ungebyrådets kritik af ikke at blive lyttet til gør indtryk i Aarhus Byråd. Men at blive lyttet til er ikke altid det samme som at få ret, fastslog politikerne.

Børn- og Ungebyrådets kritik af de voksne politikere for ikke at lytte til de unge blev taget alvorligt i Aarhus Byråd onsdag aften. Men byrådet mindede også om, at man ikke kan få alt, man ønsker sig.

Annonce

På bordet var et forslag fra de unge om at bedre undervisningsmiljø i folkeskolen. Børn- og Ungebyrådet foreslår tre konkrete initiativer, der kan forbedre undervisningsmiljøet:

Dels mener eleverne at deres undervisningsmiljø skal ligestilles med lærernes arbejdsmiljø, dels vil de have minimumsstandarder for skolernes inventar i form af stole og borde og endelig ønsker de flere forsøg med CO2-målere, der måler luftkvaliteten i klasselokalerne.

Børn- og Ungebyrådets repræsentanter sagde for nylig i Århus Stiftstidende, at de blot føler sig til pynt.

»Rådmændene virker interesserede og roser os, men når vi så kommer med forslag sker der ikke noget,« sagde de.

I Aarhus Byråd onsdag aften var der tydeligvis blevet lyttet til kritikken fra de unge, som flere kommenterede.

Børn- og Ungebyrådet fik dog ikke med et hammerslag vedtaget deres forslag. Men flere politikere støtter dem.

»Ros til Børn- og Ungebyrådet for endnu en god indstilling, nemlig at gå forrest i kampen for et bedre undervisningsmiljø. Det er rigtigt godt forslag fra dem, det handler om. Det både skal og kan vi lytte til og slutte op omkring,« sagde Hans Skou (V).

Maria Sloth (EL) var enig:

»Det er et flot forslag fra Børn- og Ungebyrådet, som jeg synes vi skal bruge mere tid på. Det er nok ikke muligt for os lige nu at opfylde ønsket om et undervisningsmiljø, der lever op til lærernes

arbejdsmiljø. Men der er klart både plads til og mulighed for forbedringer, og det kan vi altså godt gøre bedre end det, forvaltningen i Børn og Unge foreslår,« sagde Maria Sloth.

Anne Nygaard (R) kritiserede også svaret fra Børn og Unge, som bl.a. lyder at man vil tage de unge forslag »til efterretning«

»Jeg savner større dybde i svaret fra Børn og Unge, så vi forstår, hvor man kan sætte mere ind over for Børn- og Ungebyrådets forslag. Jeg er helt enig i, at vi skal tage det alvorligt,« sagde den radikale.

Knud N. Mathiesen (DF) uddybede politikernes svar á la »I stiller gode forslag, men...«:

»Når vi stiller forslag her i byrådet er det heller ikke sikkert, at alt bliver vedtaget, men det betyder ikke, at man ikke bliver taget alvorligt,« sagde DF'eren.

Jan Ravn Christensen (SF) mente, det er »fedt«, at Børn- og ungebyrådet går i pressen og kritiserer politikerne og stiller krav.

»Når det er sagt er der forskel på at komme med et forslag og få det hele vedtaget. Vi synes, det her er gode forslag. Og vi vil gerne se på modeller, der giver udskiftning af møbler. Det vil vi tage op til budgetforhandlingerne.«

Jan Ravn Christensen afviste dog, at byrådet aldrig lytter.

»Grunden til at skøjtebanen kom tilbage er i høj grad Børn og Ungebyrådets fortjeneste. Grunden til at seksualundervisningen har fået nyt fokus er deres fortjeneste, ligesom et ungdomshus på Fjordsgades skole er på grund af Børn- og Ungebyrådet. Men engang imellem er vi måske ikke tydelige nok til at sige når vi er enige og uenige.«

Marc Perera Christensen (K) mente, at skiftende Børn- og Ungebyråd på forskellig vis har påvirket den politiske debat.

»Men det at tale er ikke at få ret. Og det at påpege problemer betyder ikke, at vi nødvendigvis er enige.«

Marc Perera Christensen pegede på, at en del forslag vender tilbage i takt med at der er udskiftninger hvert år i Børn- og Ungebyrådet.

»Vi modtager også mange svar fra forvaltningen om, at vi allerede gør det, der foreslås. Og det er et problem. For noget tyder på, at afstanden mellem forvaltningen og Børn- og Ungebyrådet er for stor,« mente Marc Perera Christensen.

Maria Sloth (EL) var meget enig i, at det at lytte ikke er det samme som at være enig i behovet.

»Men jeg synes ikke vi lytter i denne indstilling.«

Socialdemokraternes Lisbeth Laursen (S) sendte sagen i børn- og ungevalget og foreslog, at byrådet også giver skolerne et ekstra spark og siger, at de skal indrage eleverne noget mere.

Børn- og Ungerådmand Bünyamin Simsek (V), svarede, at alle burde være mere opmærksomme, så ingen gav de unge falske forhåbninger.

»De er ramt af demokratiets vilkår. Man kan have mange ideer, men hvis ikke man har flertal får man intet igennem. Sådan er det i et demokrati.«

Han var glad for de mange positive tilsagn i byrådet til at komme skoleeleverne i møde.

»Man skal blot være opmærksom på, at der skal nogle nuller bag tallene hvis beslutningerne skal have effekt.«

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce