Annonce
Aarhus

Byrådets bedste beslutning førte til Aarhus Universitet

Universitetsundervisningen startede i Aarhus i 1928, og i 1933 blev den første bygning i Universitetsparken rejst. Billedet her er fra ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.
Aarhusianerne har været ved tasterne på nettet og ved stemmeurnen på Dokk1 og stemt på byrådets bedste beslutning. Der blev afgivet i alt 1.922 stemmer i finalen. Byrådets arbejde for at få et universitet til byen kan kåres som vinder med en tredjedel af stemmerne. På de næste pladser kom anlæggelsen af Jysk Væddeløbsbane, Musikhuset og genåbningen af Aarhus Å.

Aarhus: Siden 1479 havde der været et universitet i København, og universitetsstudier forblev de næste mange hundrede år et hovedstadsanliggende. Mange danskere drog dog til udlandet for at tage højere eksamener, men det ændrede ikke ved, at hovedstaden havde et monopol på højere uddannelse.

En by i hastig vækst som Aarhus kunne naturligvis ikke leve med den situation, og erhvervslivet sukkede efter tilstrækkelig uddannet arbejdskraft. Kulturlivet savnede også en lokalt forankret uddannelse, og sundhedsvæsenets udbygning i Aarhus gjorde også situationen uholdbar. Men de færreste afgiver monopoler frivilligt, og kampen for at få et jysk universitet blev langvarig.

Annonce

Byen og universitetet

I 1921 var organisationen "Universitets-Samvirket, Aarhus" blevet dannet. Det kom sammen med Aarhus Kommune og private sponsorer til at virke som drivkraft i kampen for at få Danmarks universitet nummer to placeret i Aarhus.

Aarhus Universitet kom nærmere med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i Teknisk Skole i 1928. Kommunen havde stillet 33.000 kr. til rådighed for det første år, og der blev på den baggrund ansat en professor i filosofi og fire docenter i dansk, engelsk, tysk og fransk. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen, der frem til 1933 fandt sted i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé. I 1933 blev den første bygning i Universitetsparken rejst.

Universitets-Samvirket havde fra 1928 til opgave at deltage i universitetets bestyrelse sammen med repræsentanter for byrådet og en repræsentant for universitetets lærere, men nok så vigtig var organisationens opgave med at rejse midler til opførelse af universitetsbygninger på den grund, som kommunen i 1929 skænkede til den kommende universitetspark. Universitetets bygninger blev frem til 1940’erne udelukkende opført for indsamlede midler og penge fra byrådet. Staten finansierede først hovedparten af driften fra og med 1932. Fra 1933 blev navnet "Aarhus Universitet" officielt.

Den første undervisning

I 1928 havde man lagt ud med en humanistisk undervisning (i filosofi og sprog), og i 1933 indledte Det Lægevidenskabelige Fakultet (formelt konstitueret i 1935) sin undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der i 1953 stod fuldt udbygget, blev i 1992 fusioneret med Tandlægehøjskolen, hvorefter det skiftede navn til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I 1936 blev Det Økonomiske og Juridiske Fakultet oprettet. Efter at fagene statskundskab og psykologi kom til under samme område i henholdsvis 1959 og 1968, skiftede fakultetet navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. I 1942 oprettede man Det Teologiske Fakultet, efter at en privat organiseret teologiundervisning havde fundet sted ved universitetet siden 1932. Siden kom Det Naturvidenskabelige Fakultet i 1954.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner. I dag er universitetet endnu større efter en række sammenlægninger, og det har i alt ca. 40.000 studerende og 8.000 fuldtidsstillinger.

Betydning for byen

Aarhus Universitets betydning for Aarhus kan næppe overvurderes. Forskerne og de studerende bringer ny viden og talent til byen og stiller den til rådighed for erhvervsliv, borgere og offentlige myndigheder. En meget stor del af befolkningen er enten uddannet på universitetet, studerer eller arbejder der, eller har et arbejde, der på den ene eller den anden måde har berøring med universitetet.

Gennem årene har universitetet kastet et kritisk, men kærligt blik på byen og holdt øje med dens politikere, kulturliv og udvikling. Byrådet så rigtigt, da det kastede penge og energi i opførelsen af et universitet i Aarhus og dermed traf Byrådets Bedste Beslutning.

Se video

På denne video fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen mere byrådet, afstemningen, de kandidater som næsten vandt - og selvfølgelig om universitetet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce