Annonce
Aarhus

Byrådets bud på betydningsfulde beslutninger

Dokk1 var resultat af byrådets bedste beslutning i perioden mellem 2010 og i dag - ifølge borgerne, som har stemt. Men hvad synes byrødderne selv er det vigtigste, de har ført ud i livet?

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra årene 2010 til i dag i spil. Og vinderen blev: Dokk1.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Med afstemningen har vi dermed været gennem alle de årtier, som byrådet har eksisteret og stemt om alle de beslutninger, som staben ved Aarhus Stadsarkiv har sat til afstemning. I dag supplerer vi med en lille pulje kandidater, som seks medlemmer af Aarhus Byråd selv har udpeget til at deltage i konkurrencen. De seks er Gert Bjerregaard (V), Rabih Azad-Ahmad (R), Steen B. Andersen (S), Lone Hindø (S), Mette Skautrup (K) og Hans Skou (V). Her er deres favoritter:

Annonce

2013 – Besjæling af aarhusianske plejehjem

På herreværelset på Skelager Plejehjem er der søgt inspiration på irske pubber og gamle herreværelser. Fotograf Kim Haugaard, Århus Stiftstidende.

I 2013 afsatte Aarhus Byråd de første 13 millioner til en besjælingsindsats på de aarhusianske plejehjem. En af tankerne bag besjælingsprogrammet er at omdanne plejehjemmenes fællesarealer for at få mere menneske og mindre system og institution på plejehjemmene.

Programmet består af tre spor: Det fysiske spor, kultursporet og det grønne spor. Det fysiske spor fokuserer blandt andet på forskønnelsen af plejehjemmene ved hjælp af nyt interiør og kunst på væggene for at skabe et mere hjemligt udtryk. Det grønne spor handler om at inddrage naturen for at give beboerne flere grønne oplevelser, hvor tiltaget Plant Liv kan tjene som eksempel. Det forventes, at Plant Liv har iværksat naturoplevelser på alle aarhusianske plejehjem i løbet af sommeren 2019.

På aarhusianske plejehjem kan man i dag også høre glade barnestemmer, når den lokale vuggestue er på besøg, og på Skelager Plejehjem har man med afsæt i besjælingsprogrammet indrettet et herreværelse med inspiration fra gamle værtshuse. Intentionen er, at plejehjemmene skal emme af liv og livsglæde. Sundhed og Omsorg arbejder sammen med Center for Innovation i Aarhus om at realisere visionen om besjæling på det enkelte plejehjem.

Plant Liv bogen

2016 – Frederiksbjerg Skole indvies

Skolegården på Frederiksbjerg Skole. Fotograf: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

I august 2016 kunne Frederiksbjerg Skole på Ingerslevs Boulevard slå dørene op for elever og personale, som den første nybyggede midtbyskole i Aarhus i næsten 100 år.

Arealerne ude og inde er udformet, så de henvender sig til folk i området, og en af tankerne bag projektet var, at byen og skolen skulle integreres. Murstenene fra den gamle Skt. Anna Gade Skole, der tidligere lå på grunden, er genbrugt på facaden, så bygningens udseende er tilpasset de gamle bygninger i området, samtidig med at bæredygtighed er tænkt ind i projektet. Der er desuden lagt vægt på at skabe gode rammer for fysisk udfoldelse, da skolen blandt andet indeholder klatrevæg, motorikrum og dansesal.

Aarhus Kommune er bygherre og skolen, der er tegnet af GGP Arkitekter og Henning Larsens Architects A/S, har et areal på 14000 m2 og en byggesum på 232 millioner. Da projektet i 2013 blev udpeget som vinder af totalentreprisekonkurrencen, afstedkom det en del kritik, men efterfølgende har det ikke skortet på anerkendelse af både arkitektur og funktionalitet, og byggeriet har modtaget flere priser, heriblandt prisen for Årets skolebyggeri 2016 og Årets byggeri 2016.

2018 – Udviklingsplan for Sydhavnen

En gangbro på toppen af Kulbroen bliver i fremtiden hovedfærdselsåre for fodgængere i Sydhavnskvarteret. Foto: Kristian Buhl Thomsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus’ grå Sydhavn blev i 2010’erne indtaget af byens kreative kunstnermiljøer, som side om side med udsatte befolkningsgrupper har sat kulør på området. Det kreative miljø har indrettet kunstnerværksteder og sat sig for at bevare Midtkrafts gamle kulkransbro i områdets midte.

Derfor besluttede Aarhus Byråd i 2015 at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skal være et vartegn for en ny kreativ bydel med plads til både kontorer, kultur og væresteder for udsatte borgere. Det førte til en arkitektkonkurrence, som i 2018 blev vundet af arkitektgruppen Transform. Senere samme år vedtog byrådet en udviklingsplan for Sydhavnen, hvor arkitekternes idéer blev skrevet ind.

Sydhavnens historie går tilbage til 1905. Den blev anlagt som et havneområde for industrier, der havde gavn af en nærhed til skibstrafikken. Det drejede sig blandt andet om gas-, varme- og elværket Midtkraft, et saltværk og kalkværk samt slagtehuset og oliefabrikken.

I udviklingsplanen er det hensigten, at historiske spor skal bevares blandt fremtidens nybyggerier. Blandt andet etableres der en gangbro på toppen af Kulbroen som hovedfærdselsåre for kvarterets fodgængere.

https://aarhuswiki.dk/wiki/Sydhavnen

2018 – Generationernes Hus – første spadestik

30. april 2019 var der rejsegilde på Generationernes Hus, hvor både håndværkere, kommende beboere og andre interesserede var mødt op. Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

I januar 2018 blev første spadestik til byggeriet af Generationernes Hus på Aarhus Ø taget. Huset er resultatet af et nyskabende samarbejde mellem tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, og det er tegnet af arkitekterne Erik Arkitekter og RUM.

Huset kommer til at rumme 304 almene boliger til unge, ældre, voksne med handicap og familier samt en daginstitution med plads til 150 børn. På taget vil der blandt andet være køkkenhave og sansehave, og der kommer desuden en legeplads og en cafe. Caféen vil være tilgængelige for alle, så man åbner komplekset op for besøgende.

I 2017 flyttede fem unge studerende ind på plejehjemmet Abildgaard i Risskov i et forsøg mellem Danmarks Radio og Aarhus Kommune, og boligprojektet trækker på erfaringerne fra dette forsøg.

Det er første gang man i Danmark opfører et byggeri, hvor alle generationer og mennesker med forskellige behov kommer til at bo under samme tag. En af visioner bag det almene boligbyggeri er det gode fællesskab, og intentionen er at huset skal inspirere til møder på tværs af generationer. Det forventes at huset vil stå færdigt i 2020.

2018 – Oplandsudvalget vedtages

Borum fotograferet i 2018. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

I 2018 besluttede Aarhus Byråd at oprette et etårigt oplandsudvalg. Det er et såkaldt paragraf 17, stk. 4 udvalg, som byrådet kan nedsætte midlertidigt efter behov.

Borgere i de mindre byer i udkanten af Aarhus Kommune kan glæde sig over, at der kommer et øget fokus på, hvad der rører sig i lige netop deres nærområde.

Baggrunden for oprettelsen af udvalget skal blandt andet findes i de mindre byers frustration i forhold til at få løst lokale udfordringer, og at der er alt for meget fokus på byfornyelse i centrum. I den lille landsby Borum har de for eksempel kæmpet forgæves for en cykelsti i tre årtier. Oplandsudvalget kan blandt andet være med til at bidrage til en debat om, hvordan midlerne i Aarhus Kommune anvendes samt sikre at yderområderne bliver hørt.

I udvalget kommer der til at sidde en blanding af byrådspolitikere, medlemmer af fællesrådene og lokale initiativtagere. Byrådspolitikerne ser en fordel i, at der bliver rig mulighed for at få input fra både fagfolk og lokale iværksættere. De håber samtidig at det vil styrke samarbejdet mellem borgere og kommunen.

1909 - Landsudstillingen afholdes

Svaner i Universitetssøen, ca. 1955. Foto Børge Andre Venge. Aarhus Stadsarkiv.

18. maj 1909 åbnede Landsudstillingen i Aarhus. Landsudstillingen var en industri-, håndværker- og kunstudstilling bygget op som en by med bygninger, gader og parker – alt sammen tilrettelagt af arkitekt Anton Rosen.

Ideen kom fra Håndværkerforeningens formand, kunstsmedemester I.M.C. Larsen, og grosserer Christian Filtenborg. I alt 1.850 udstillere udstillede deres varer på udstillingen, som var placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Da udstillingen lukkede 3. oktober 1909, havde der været ikke færre end 667.000 besøgende. Men trods flere besøgende end forventet gav udstillingen et økonomisk underskud med hele 50 procents overskridelse af budgettet på det dengang meget store beløb på 1.8 millioner kroner.

Der blev givet støtte fra både staten og Aarhus Byråd til at dække underskuddet. I byrådet blev det udtalt, at udstillingen ville være til stor gavn og glæde for byen, og at byen var stor og livskraftig nok til at løfte opgaven.

1933 - Universitetet indvier sin første bygning

Hovedindgangen ved til Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Hovedindgangen lå ved Dalgas Avenue, og til højre i billedet ses villaerne på Strandvejen. Hammerschmidt. Foto: Aarhus Stadsarkiv.

Længe før det blev en realitet, var der bestræbelser for at få et universitet i Jylland.

I 1925 blev en kommission nedsat af Undervisningsministeriet, og efter seks års arbejde var der enighed om, at der skulle oprettes et jysk universitet. Et flertal i kommissionen pegede på Aarhus, selvom blandt andre Viborg og Sønderborg også gerne ville have haft et universitet.

Af økonomiske grunde blev det dog kun til en treårig prøveperiode, hvor Aarhus Kommune selv skulle afholde udgifterne. Undervisningen begyndte i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928 med fagene filosofi og sprog.

Prøveperioden gik godt, og med Universitetsloven af 1931 støttede staten driften af universitetet, mod at byen og universitetet selv stod for det fremtidige byggeri.

Aarhus Byråd skænkede arealet, så den første universitetsbygning for humaniora kunne indvies i 1933. Året efter opnåede det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret.

Arkitekten C.F. Møller (1898-1988) og senere hans firma stod for opførelsen og har virket som rådgivende arkitekter for udbygningen af universitetet frem til i dag.

Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov på området.

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Her er vinderne fra hvert årti

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Annonce