Annonce
Østjylland

Byrådskandidat vil rykke Horsens-job til Brædstrup

Marianne Nørmark synes, det er oplagt at rykke nogle af stillingerne fra Rådhuset i Horsens til Rådhuset i Brædstrup. Arkivfoto.

Marianne Nørmark, der er byrådskandidat for Venstre, håber på, at Horsens Kommune vil rykke nogle af arbejdspladserne fra rådhuset i Horsens til Brædstrup. Danmark på Vippen bakker op om ideen.

Brædstrup: Rådhusrokaden er en oplagt mulighed for at flytte kommunale arbejdspladser tilbage til Brædstrup. Sådan lyder det fra Marianne Nørmark, der er byrådskandidat for Venstre.

- Regeringen udflyttede 3900 statslige arbejdspladser for at styrke provinsen. Jeg synes, vi skal kopiere den idé i Horsens Kommune og udflytte nogle af de kommunale opgaver, så vi kan få et styrket opland, siger Marianne Nørmark.

Hvis man spørger Marianne Nørmark, er rådhusrokaden en oplagt mulighed til at kigge nærmere på den kommunale struktur og tænke i nye baner.

- Rådhuset skal alligevel rykkes væk fra bymidten, så hvorfor ikke i samme omgang kigge på, om man kan fordele arbejdspladserne lidt ud, siger hun.

Annonce

Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er nogen afdelinger, som kan sidde andre steder end på Rådhuset i Horsens.

Marianne Nørmark, byrådskandidat, Venstre

Skal tages med i overvejelserne

Brædstrup har sit rådhus fra før kommunesammenlægningen, og det er her, at Marianne Nørmark kunne forestille sig, at der blev lavet nogle kontorer til kommunale ansatte.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er nogle afdelinger, som kan sidde andre steder end på Rådhuset i Horsens, siger hun.

Marianne Nørmark føler nemlig, at der er blevet stille i Brædstrup efter kommunesammenlægning og nedlægningen af Brædstrup Sygehus.

- Brædstrup er en by, som har en masse potentiale, og som er så smuk, men det virker en smule hult, når byen er blevet bombet tilbage og blevet stille, siger hun.

Og dét problem, tror byrådskandidaten, kan afhjælpes ved at få flere arbejdspladser til byen.

- Så går de forbi vores butikker, køber måske blomster med hjem eller handler lidt på vejen. Endnu bedre flytter de her til, siger Marianne Nørmark.

Selvom Marianne Nørmark ser mange fordele i kommunale arbejdspladser på Brædstrup Rådhus, skal det ikke være for enhver pris.

- Der sidder nogle og ved mere om det her end mig. Det skal selvfølgelig give mening. Jeg håber bare, at det er noget, der kunne tages med i overvejelserne, siger Marianne Nørmark.

Rigtig god idé

Hos Danmark på Vippen, der er en neutral landsforening, hvis mærkesag er at skabe lige vilkår i hele landet, finder man Marianne Nørmarks tanker gode.

- Det er altid en god idé at fordele opgaverne ud og skabe decentralisering, så det hele ikke foregår i ét centrum. Det er præcis det samme i kommunerne som det er med København på landsplan, siger næstformand i foreningen Kim Ruberg.

Han er overbevist om, at det ikke kun gør noget godt for Brædstrup, men at det vil styrke hele kommunen.

- De mennesker, der i så fald vil få arbejde i Brædstrup, vil bosætte sig, de vil handle i forretningerne, de vil give arbejde til lokale håndværker, og det vil i sidste ende udligne huspriserne i kommunen og skabe mindre forskel på rige og fattige områder i kommunen, siger han.

Kim Ruberg kender til flere kommuner, der har flyttet kommunale stillinger til oplandsbyerne, blandt andet Jammerbugt Kommune.

- Jeg har holdt en del foredrag i Jammerbugt Kommune. Her fungerer det. Både kommunen og borgerne er rigtig glade for det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce