Annonce
Danmark

Byrådsmedlem fik ferieorlov med løn til rejse til Caribien

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

13 gange i denne valgperiode har politikere fået orlov fra byråd grundet ferie. De modtager fortsat vederlag.

Det var en "once in a lifetime" mulighed, da byrådsmedlem i Vejle Niels Clemmensen (V) blev inviteret med på ferie til Caribien.

Sådan beskriver han selv ferien, og derfor valgte han at søge orlov fra byrådet i cirka en måned. Som byrådsmedlem får man løn under orlov, og det samme gør suppleanten som kaldes ind.

- Da chancen bød sig, sprang vi til. Men vi vidste ikke, at det var med vederlag, siger Niels Clemmensen.

- Men da snakken kom i sommer med borgmesteren fra København (teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager, red.), som søgte sygeorlov med vederlag, var jeg inde og se, om jeg også fik vederlag. Og det gjorde jeg.

DR har lavet en kortlægning, som viser, at 194 byrådspolitikere har været på orlov med løn i indeværende valgperiode, som begyndte 1. januar 2018.

13 gange skyldtes det ferie.

Niels Clemmensens vederlag var på cirka 17.000 kroner, fortæller han. Politikeren, der ved siden af byrådsarbejdet er landmand, har ikke dårlig samvittighed over at have modtaget vederlaget.

- Halvdelen er betalt tilbage i skat. Der er 10.000 tilbage. Jeg har siddet i byrådet i 20 år, og ser vi ud over den kam, at jeg har søgt orlov den ene gang, er det ikke det, der får mig til at få dårlig samvittighed over, at jeg har søgt orlov.

- Det var noget helt andet, hvis det var noget, jeg havde brugt hvert år. Så synes jeg nok, at det var misbrug, siger han og tilføjer:

- Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man får vederlag, men jeg vil heller ikke sige, at det her er noget, der får mig til at få dårlig samvittighed, at jeg har gjort det den ene gang, siger han.

Henrik Leth, der er byrådsmedlem i Randers for Socialdemokratiet, har også fået orlov med løn, da han tidligere på året var i New Zealand.

- Jeg synes, at vi som byrådsmedlemmer skal have samme vilkår, som man har på det øvrige fri arbejdsmarked. Vi skal kunne søge orlov, men når det er til ferie, skal man ikke automatisk have vederlag, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce