Annonce
Aarhus

Byrådsmedlem: Luk mølledammen

<p>Hovstien er spærret, og området omkring mølledammen ved Vilhelmsborg venter på en oprydning, efter vejen kollapsede under et regnvejr 5. september. Aarhus Kommune skal nu afgøre, om mølledammen skal overleve, eller om den skal tømmes for at føre Giber Å tilbage til sit oprindelige forløb. Foto: Jens Thaysen</p>

Socialdemokraternes miljøordfører Steen B. Andersen anbefaler, at Aarhus Kommune viser hensyn til Giber Ås ørredbestand og sløjfer mølledammen ved Vilhelmsborg. Lystfiskere bakker op

Der er heftige interesser på spil i sagen om den kollapsede dæmning ved mølledammen bag Vilhelmsborg. Aarhus Kommune er i gang med at lave en analyse, der skal danne grundlag for at beslutte, hvordan området skal genetableres, efter et regnskyl i begyndelsen af september fik dæmningen til at sætte ud, så det meste af vejbanen over dæmningen skred sammen.

Annonce

Kommunen opererer med to muligheder. Enten skal dæmningen genopbygges og forstærkes, så den i fremtiden kan modstå store mængder regn, eller også skal den sammen med den opstemmede sø, mølledammen, sløjfes, så man i stedet kan føre Giber Å tilbage til sit oprindelige forløb.

Tanken om at nedlægge den snart 150-årige mølledam har vækket vrede hos lokale borgere, der opfatter søen som en uundværlig del af den gamle herregårds kulturhistorie. Tom Søgård, pensioneret arkitekt fra Mårslet, kaldte i onsdagens avis en nedlæggelse af søen for vandalisme.

Det har fået byrådsmedlem Steen B. Andersen (S) til at blande sig i debatten. Han mener, at man bør forbedre levevilkåerene for fiskene i åen, nu hvor man har chancen.

»Giber Å er en meget ørredrig å. Den er suverent det sted i Aarhus, hvor der er den bedste bestand af ørreder, og når man har sådan en biotop, så skal man gøre, hvad man kan, for at bevare den,« siger han.

Ørrederne vandrer op ad åløbet for at gyde, men når de kommer til dæmningen ved Vilhelmsborg, når de ikke længere, påpeger Steen B. Andersen.

»De store fisk kan passere, men når ynglen er udklækket, bliver de små fisk spist af rovfisk, der står på lur i søen. Samtidig er det en udfordring for ørrederne at vandre, hvis temperaturen bliver høj i det stillestående vand. Søen er en barriere for at få ørreder op til Mårslet og resten af åløbet, som ellers har alle forudsætninger for at rumme et rigtig fint økosystem,« forklarer Steen B. Andersen.

Samme holdning har Aarhus Lystfiskerforening.

»Vi håber meget, at der igen kommer fri passage. Det vil give ørrederne bedre gydemuligheder, hvis de kan trække længere op i åløbet, hvor der er grus og ikke for meget strøm. Og det vil betyde, at bestanden bedre kan vedligeholde sig selv,« siger formand for lystfiskerne, Henrik Mejer.

Ved siden af dæmningen, som nu er skredet sammen, er der ellers lavet en fisketrappe, som skal lette fiskenes vej fra vandløbet over i mølledammen.

»Det fungerer bare ikke godt. Et naturligt forløb er langt det bedste,« mener Henrik Mejer.

Steen B. Andersen gætter på, at det vil være billigere at genskabe fortidens åforløb end at genopbygge dæmningen. Men det er ikke afgørende for hans anbefaling af at genskabe et velfungerende vandløb.

»Hvis det handler om en halv million kroner, er det selvfølgelig ikke det, der skal styre en afgørelse. Og vi skal naturligvis have en løsning, hvor alle parter bliver hørt,« lover han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce