Annonce
Aarhus

Byrådsmedlem om Aarhus Letbane: Der er noget helt galt

For Knud Mathiesen kom det som en stor overraskelse, at mennesker i kørestol ikke kan komme med letbanen fra flere perroner, forklarer han. Aarhus Letbane mener ikke, at han har nogen grund til at være overasket. Foto: Axel Schütt

Man kan ikke bygge en letbane til næsten fire mia. kr., som ikke kan medtage handicappede, mener Knud Mathiesen (DF). Letbanen mener, at nogle af hans påstande er faktuelt forkerte.

ØSTJYLLAND: 2. oktober i år blev byrådsmedlem Knud N. Mathiesen fra Dansk Folkeparti overbevist om, at der er noget helt galt med Aarhus Letbane.

Den dag kunne han i avisen læse, at en dreng i børnehaveklassealderen havde fået sin ene fod ned mellem perron og letbanetog på Tranbjerg Station.

- Forinden havde jeg med tiltagende undren læst artikler om, at mennesker i kørestol ikke kunne komme om bord, og at en ældre dame med rollator var kommet i klemme, siger han

- Men det var først, da jeg læste artiklen om drengen, at det gik op for mig, at noget var helt galt. Man bygger da ikke en letbane til næsten 4 milliarder - 4.000 millioner - kroner, som ikke kan medtage kørestole og hvor børn kan få deres fødder i klemme. Det er jo overhængende fare for, at det her ender med en ulykke, mener Knud Mathiesen.

Annonce
Så bredt er gabet på adskillige stationer, siger Knud Mathiesen og tilføjer: Man kan altså ikke bygge en letbane til næsten fire mia. kr., som ikke kan medtage handicappede. Foto: Axel Schütt

Kæmpestort gab

Knud N. Mathiesen kniber øjnene sammen. Han er vred på Aarhus Letbane, og flere gange i løbet af interviewet slår han ud med armene og bander.

I flere år var han som repræsentant for Aarhus Kommunes Handicapråd medlem af letbanens tilgængelighedsråd. Rådet skulle gøre letbanen handicapvenlig. Eller: Det var, hvad Knud Mathiesen troede.

- Vi knoklede med den problematik. Men det viste sig, at letbanen kun gik op i, om trykknapperne skulle være røde eller blå, eller der skulle være stropper i loftet.

- Først meget sent i forløbet erfarede vi, at der var et kæmpestort gab på en hel række perroner på strækningen mellem Aarhus og Odder, siger han. Ifølge Aarhus Letbane selv er kun 14 perroner på strækningen "fuldt tilgængelige" for kørestolsbrugere, mens 15 ikke er.

For fanden da!

I mellemtiden har letbanen sammen med Midttrafik planer om at nedsætte en fokusgruppe. Gruppen skal deltage i konkrete tests og afprøvninger. Gruppen får dermed - med letbanens egne ord - "indflydelse på arbejdet med at forbedre tilgængeligheden, hvor det er muligt."

- De kunne lige så godt skrive, at der ingenting kommer til at ske, og at det ikke må koste noget. Sådan læser jeg den formulering, siger Knud Mathiesen.

Letbanen forklarer de betydelige gab mellem tog og perron med, at der skal være en vis sikkerhedsmargin på strækningen Odder-Grenaa, fordi jernbaneskinnerne her ligger i skærver, som kan forrykke sig. I midtbyen er skinnerne støbt ned i beton.

Et andet problem er, at nogle af perroner ligger i kurver. Her bliver der nødt til at være en vis afstand mellem tog og perron, så toget ikke rammer perronkanten.

- Hvorfor i alverden fik letbanen ikke løst de her problemer, mens togene ikke kørte? Skinnerne stod jo tomme i næsten to år, for fanden! Det er simpelthen ikke i orden!

Det passer ikke!

Men letbanen skriver i et læserbrev i Århus Stiftstidende, at den aldrig har lovet fuld tilgængelighed på hele letbanestrækningen. Er det ikke korrekt?

- Nej, det er ikke korrekt. Letbanen får det til at lyde som om, at det i årevis har været kendt viden for alle, at kørestolsbrugere ikke kunne komme med fra alle perroner. Men det passer ikke!

Lige fra starten af blev vi forklaret, at letbanen var for alle. Og det var også, hvad borgmester Jacob Bundsgaard sagde, da han for to-tre år siden var med som gæst til et møde i handicaprådet. Han gjorde det klart, at det spørgsmål slet ikke kunne diskuteres: Alle skulle kunne komme med letbanen.

- Kan du forestille dig, hvor stor en overraskelse det var, da det efterhånden gik op for medlemmerne af tilgængelighedsrådet, at mennesker i kørestol ikke kunne komme med fra flere perroner. Et af argumenterne for at lave letbanen var jo netop, at den ville blive handicapvenlig, siger Knud Mathiesen.

Lad mig høre din forklaring på, hvad der er gået galt.

Sløseri

- Jeg ved godt, hvor skoen trykker. Den trykker to steder. For det første har der været tale om sløseri. Den tidligere direktør, Claus Rehfeld Moshøj, har efter min bedste opfattelse ikke været dygtig nok. Og det øvrige team omkring ham har heller ikke været tilstrækkelig opmærksom på de her problemer.

Hvad bygger du det på?

- Det er ganske simpelt. Det er jo ikke stor ingeniørkunst at få et letbanetog til at passe sammen med en perronkant. Det her problem kunne have været løst for længe siden, hvis man ellers havde været opmærksom på problemet. Og derefter handlet i tide.

Og hvad er der mere galt, mener du?

- Ikke flere penge i kassen

Det er min klare opfattelse, at økonomien i letbanen er ved at falde fra hinanden. Der er simpelthen næsten ikke flere penge i kassen, og det kan være en årsag til, at letbanen ikke for længst har fået løst de her problemer med tilgængeligheden.

- Hvad kan letbanen gøre, mener du?

- Under en studietur til Bergen erfarede jeg, at man der havde påmonteret gummi-membraner under dørene på letbanetogene, så afstanden til perronerne blev mindre. Det samme må Aarhus Letbane kunne gøre. Membranerne må også kunne monteres på selve perronerne, hvis man foretrækker det.

- Og hvad vil du gøre?

- Knud Mathiesen kniber igen øjnene sammen.

- Hvis der ikke snart kommer en løsning, der virker, på bordet, må vi have sagen en tur i byrådet for at lægge pres på letbanen. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste i byrådet, som har det svært med at betale så mange penge for en letbane, som ikke er for alle.

Undren hos letbanen

Aarhus Letbane, der har haft lejlighed til at se interviewet, undrer sig over flere af Knud Mathiesens påstande. Letbanen skriver i et svar, at flere af dem ikke er faktuelt korrekte.

Til gengæld imødegår letbanen Knud Mathiesens påstand om, at han først for nylig blev klar over, at kørestolsbrugere ikke kan komme med fra alle perroner.

Letbanen læser det som om, at Knud Mathiesen siger, at Letbanens Råd for Tilgængelighed først meget sent i forløbet blev orienteret om udfordringerne med at sikre god tilgængelighed på den tidligere nærbanes eksisterende perroner.

Det passer ikke, skriver letbanen.

- Aarhus Letbane er uforstående overfor, at medlemmer af handicaporganisationer efterfølgende har udtalt til medierne, at de er overraskede over udfordringerne med perronafstande på strækningerne, skriver letbanen.

Århus Stiftstidende bringer i en anden artikel i dag et faktatjek af Knud Mathiesens påstand.

Sløseri?

Knud Mathiesens påstand om, at Aarhus Letbane til møderne kun gik op i farven på trykknapperne eller stropper i loftet, er ifølge letbanen heller ikke korrekt.

- Selvom indretningen af letbanetogene er et vigtigt element i passagersikkerhed og god tilgængelighed, har mange andre emner været på dagsordenen til møderne med Letbanens Råd for Tilgængelighed. Her kan blandt andet nævnes indretning af perroner, skriver letbanen. Ligeledes bryder letbanen sig ikke om påstanden om, at strækningerne mod Odder og Grenaa stod tomme i næsten to år.

- Den er ikke korrekt. Aarhus Letbane har brugt tiden, fra da den tidligere nærbane ikke længere betjente strækningen og frem til letbanedrift, på at etablere kørestrøm og signalanlæg, tilpasse perroner og testkøre letbanetogene. Der har hele tiden været anlægs- og testaktiviteter på strækningerne, fremhæver letbanen. Endelig mener Aarhus Letbane ikke, at det giver mening at tale om sløseri og dårlig ingeniørkunst.

- Aarhus Letbanes bundne opgave har hele tiden været at tilpasse de eksisterende perroner ud fra deres nuværende placering samt at benytte de spor, som allerede var anlagt på strækningerne. Der har aldrig været tale om at ændre på linjeføringen eller flytte på stationer eller perroner, skriver letbanen.

Knud Mathiesens påstand om, at økonomien i letbanen er ved at falde fra hinanden, kommenterer letbanen ikke.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra letbanens tidligere direktør, Claus Rehfeld Moshøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce