Annonce
Østjylland

Byrådsmedlemmer: - Arrogant svar fra letbanedirektør

Det vil koste både tid og penge, hvis alle stationer skal have lukket hullet mellem perron og letbanetog, så kørestolsbrugere kan stå på, hvor det passer dem bedst. Arkivfoto: Morten Pape

Letbanens direktør Michael Borre vurderer, at selskabet har gjort, hvad man havde fået bevilget penge til - så skal tilgængeligheden for handicappede forbedres, må kommunerne selv finde flere penge.

ODDER: - Letbanedirektørens svar er arrogant. Han skulle prøve at læse handicapkonventionen.

John Rosenhøj (DF) var mildest talt ikke imponeret, da byrådet mandag aften kommenterede et brev fra letbanens direktør Michael Borre, som var et svar på en henvendelse fra Odders byråd vedrørende den manglende tilgængelighed for kørestolsbrugere.

Borgmester Uffe Jensen (V) havde på baggrund af en debat i byrådet på novembermødet sendt et brev til letbanen, hvor der blandt andet står: "Byrådet finder det uacceptablet og aldeles uholdbart, at der endnu ikke er etableret fuld tilgængelighed til letbanetoget på alle stoppesteder."

Brevet fortsætter: "Odder Byråd har et udtalt ønske om, at der etableres fuld tilgængelighed på samtlige stoppesteder på hele strækningen og vil opfordre Aarhus Letbane til snarest muligt at finde en holdbar løsning på problemet."

Annonce

I sidste ende vil det være en politisk beslutning mellem interessenterne og de kommuner, der køber letbanetrafik, hvorvidt man ønsker en markant forlænget rejsetid for alle passagerer for at kunne tilgodese alle kørestolsbrugere.

Michael Borre, direktør Aarhus Letbane

Ikke flere penge

Udgiften til at bygge eller flytte perroner for at opnå fuld tilgængelighed vil ifølge svaret fra Michael Borre løbe op i et større trecifret millionbeløb, og slutter brevet med:

"Aarhus Letbane har efter min bedste overbevisning løst de opgaver, der har været bevilget penge til. Der har, så vidt jeg har kunnet finde frem til, aldrig været bevilget penge til at lave såkaldt fuld tilgængelighed på strækningen til Odder og Grenaa".

- Men jeg kan slet ikke forstå, at det skal være nødvendigt at gøre opmærksom på, at der skal være tilgængelighed for dem, der i forvejen har svært ved at have egen bil, sagde Ditte Marie Thejsen (EL) på mødet mandag.

Ole Lyngby Pedersen (V), der er formand for miljø-, teknik- og klimaudvalget, var heller ikke imponeret.

- Jeg undres over, hvorfor pokker det her ikke har været fremme i godkendelsesproceduren i Trafikstyrelsen. Det burde være logik, at man havde set på det også. De har da haft tid nok til at godkende det. Men jeg glæder mig da over, at letbanen kører. Den havde slet ikke kørt endnu, hvis det her skulle have været opfyldt, sagde formanden.

Med taxa til toget

Af Michael Borres svar fremgår det, at man hos letbanen arbejder med forskellige modeller for mobile ramper, men at alle løsninger tager længere tid, end der er sat af til stop på stationerne. Dermed vil løsninger med en form for ramper enten kunne betyde længere køretid eller færre afgange på nogle stationer. Og desuden vil de koste mange penge.

Midttrafik har lavet en midlertidig løsning med en teletaxa, så kørestolsbrugere kan transporteres fra station til station, når de ikke kan komme med letbanen.

Borgmester Uffe Jensen lukkede debatten med at opfordre alle til at gå sammen med kolleger fra de tre øvrige byråd, der har stop på strækningen mellem Odder og Grenaa.

- Det handler jo givetvis om, at Folketinget ikke har bevilget penge nok, da man vedtog loven for seks år siden. Så der mangler et ret stort millionbeløb for at kunne lave tilgængeligheden optimal, understregede borgmesteren.

Man kan læse både borgmester Uffe Jensens brev fra byrådet til Aarhus Letbane og letbanedirektør Michael Borres svardagsordenen til byrådsmødet 17. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce