Annonce
Østjylland

Byrådsmedlemmer: - Arrogant svar fra letbanedirektør

Det vil koste både tid og penge, hvis alle stationer skal have lukket hullet mellem perron og letbanetog, så kørestolsbrugere kan stå på, hvor det passer dem bedst. Arkivfoto: Morten Pape

Letbanens direktør Michael Borre vurderer, at selskabet har gjort, hvad man havde fået bevilget penge til - så skal tilgængeligheden for handicappede forbedres, må kommunerne selv finde flere penge.

ODDER: - Letbanedirektørens svar er arrogant. Han skulle prøve at læse handicapkonventionen.

John Rosenhøj (DF) var mildest talt ikke imponeret, da byrådet mandag aften kommenterede et brev fra letbanens direktør Michael Borre, som var et svar på en henvendelse fra Odders byråd vedrørende den manglende tilgængelighed for kørestolsbrugere.

Borgmester Uffe Jensen (V) havde på baggrund af en debat i byrådet på novembermødet sendt et brev til letbanen, hvor der blandt andet står: "Byrådet finder det uacceptablet og aldeles uholdbart, at der endnu ikke er etableret fuld tilgængelighed til letbanetoget på alle stoppesteder."

Brevet fortsætter: "Odder Byråd har et udtalt ønske om, at der etableres fuld tilgængelighed på samtlige stoppesteder på hele strækningen og vil opfordre Aarhus Letbane til snarest muligt at finde en holdbar løsning på problemet."

Annonce

I sidste ende vil det være en politisk beslutning mellem interessenterne og de kommuner, der køber letbanetrafik, hvorvidt man ønsker en markant forlænget rejsetid for alle passagerer for at kunne tilgodese alle kørestolsbrugere.

Michael Borre, direktør Aarhus Letbane

Ikke flere penge

Udgiften til at bygge eller flytte perroner for at opnå fuld tilgængelighed vil ifølge svaret fra Michael Borre løbe op i et større trecifret millionbeløb, og slutter brevet med:

"Aarhus Letbane har efter min bedste overbevisning løst de opgaver, der har været bevilget penge til. Der har, så vidt jeg har kunnet finde frem til, aldrig været bevilget penge til at lave såkaldt fuld tilgængelighed på strækningen til Odder og Grenaa".

- Men jeg kan slet ikke forstå, at det skal være nødvendigt at gøre opmærksom på, at der skal være tilgængelighed for dem, der i forvejen har svært ved at have egen bil, sagde Ditte Marie Thejsen (EL) på mødet mandag.

Ole Lyngby Pedersen (V), der er formand for miljø-, teknik- og klimaudvalget, var heller ikke imponeret.

- Jeg undres over, hvorfor pokker det her ikke har været fremme i godkendelsesproceduren i Trafikstyrelsen. Det burde være logik, at man havde set på det også. De har da haft tid nok til at godkende det. Men jeg glæder mig da over, at letbanen kører. Den havde slet ikke kørt endnu, hvis det her skulle have været opfyldt, sagde formanden.

Med taxa til toget

Af Michael Borres svar fremgår det, at man hos letbanen arbejder med forskellige modeller for mobile ramper, men at alle løsninger tager længere tid, end der er sat af til stop på stationerne. Dermed vil løsninger med en form for ramper enten kunne betyde længere køretid eller færre afgange på nogle stationer. Og desuden vil de koste mange penge.

Midttrafik har lavet en midlertidig løsning med en teletaxa, så kørestolsbrugere kan transporteres fra station til station, når de ikke kan komme med letbanen.

Borgmester Uffe Jensen lukkede debatten med at opfordre alle til at gå sammen med kolleger fra de tre øvrige byråd, der har stop på strækningen mellem Odder og Grenaa.

- Det handler jo givetvis om, at Folketinget ikke har bevilget penge nok, da man vedtog loven for seks år siden. Så der mangler et ret stort millionbeløb for at kunne lave tilgængeligheden optimal, understregede borgmesteren.

Man kan læse både borgmester Uffe Jensens brev fra byrådet til Aarhus Letbane og letbanedirektør Michael Borres svardagsordenen til byrådsmødet 17. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce