Annonce
Debat

Byudvikling: Mere Aarhus og mindre kommune

Foto: Axel Schütt

LÆSERBREV: Når man bevæger sig rundt i Aarhus, har man fornemmelsen af, at der er sket noget med vores by i en forkert retning. Som om udviklingen skrider ud af vores hænder, og hvorfor gør den det?

Fordi der mangler fagfolk til at arbejde med udviklingen. Vi har overladt den overordnede planlægning til djøfferne. Alt kan ikke løses på et Excel-ark, hvilket gør, at vores bys DNA smuldrer på bekostning af en internationalisering, der gør, at alle byer fremstår ensartet.

Det må vi have gjort noget ved. Vi skal have højtuddannede fagfolk tilbage i front af vores planlægning og kommende udvikling af Aarhus. Der mangler særlig fokus på dispensering i planloven, infrastruktur, trafikløsninger og p-kaos samt sammenhæng mellem boligområder og grønne områder.

Aarhus er opbygget over en fingerplan. Disse vejlinjer skal fremtræde præcist med allé-beplantninger og bindes sammen med Ringgaden/ringvej med alléer. Langs Aarhus Bugt er der bøgebeplantninger mod Risskov og Moesgård, dette burde der også være omkring Aarhus Ø, men der har man valgt at plante fyrretræer, hvor udansk kan det dog være.

Det er vigtigt, at vi værner om vores by med huse, der er passet ind i forhold til byens infrastruktur, parker og grønne områder. Et af de smukkeste eksempler, vi har i Aarhus, er Universitetsparken, hvor bebyggelsen smyger sig ind i parkanlægget. Et unikt universitet i Europa. Det er sådan, det skal være, når vi fremadrettet får mere Aarhus og mindre kommune.

Annonce
Bjarne Lundgaard, byrådskandidat i Aarhus Kommune for Det Konservative Folkeparti. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce