Annonce
Østjylland

Camping-fatter går på nedsat tid

Thorkild Jensen har haft Saksild Strand Camping siden 1999 og agter trods sine 66 år ikke at blive pensionist. Men han vil gerne arbejde mindre i sommerperioden. Arkivfoto

Thorkild Jensen søger efter medarbejder, der kan aflaste ham på Saksild Strand Camping.

SAXILD: De senere år har været så begivenhedsrige og hårde for Thorkild Jensen, indehaver af Saksild Strand Camping, at han nu vil drosle ned på arbejdsbyrden.

Derfor søger den 66-årige camping-fatter efter en person, der kan indgå som souschef på pladsen. Foreløbig kan vedkommende prøve kræfter med livet som leder fra midten af marts til midt i oktober.

- Jeg er efterhånden blevet 66 år og har i de seneste år været meget syg med først kræft og siden en alvorlig infektion, som invaliderede mig i meget lang tid, og som jeg stadig er stærkt påvirket af. Det går bedre med helbredet, men uanset hvad har det været nogle slemme år, siger Thorkild Jensen, der oven i det hele mistede hustruen Aase Skov Pedersen i november 2015.

Hun blev ramt af Parkinsons Sygdom og nåede kun at bo nogle få uger i den villa i Vejle, som parret flyttede til netop efter sæsonen i 2015.

Parret havde nemlig i alle årene beholdt den villa, som de forlod, da de i 1999 købte Saksild Strand Camping og flyttede ind i det store parcelhus, som ligger på selve pladsen, og i hvilket receptionen også ligger.

Annonce

Men det tror jeg sgu ikke, at jeg er klar til, så nu er salget trukket tilbage. I stedet beholder jeg pladsen og ansætter en førstemand.

Thorkild Jensen

Fortrød beslutning

Men sæsonen 2016 blev ikke så god, som Thorkild Jensen var vant til. Det skyldes både, at vejret sidste sommer var elendigt, og at han følte sig ensom i det store hus på campingpladsen, nu da Aase Skov Pedersen ikke levede mere.

Derfor satte han i oktober sidste år campingpladsen til salg parat til at blive pensionist.

- Men det tror jeg sgu ikke, at jeg er klar til, så nu er salget trukket tilbage. I stedet beholder jeg pladsen og ansætter en førstemand, som også kan få nøglerne til det store hus på pladsen. Jeg vil i stedet bo i en af de to campingvogne, som jeg har stående på pladsen siger Thorkild Jensen, der med ansættelsen af en leder håber at få flere hele fridage i løbet af sommeren 2017. Sådan nogle har han stor set ikke haft de seneste 18 år.

Man kan læse om jobbet på jobnet.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce