Annonce
Aarhus

Cand.mag. i Gellerupparken gør oprør: - Vi har åbenbart intet liv, der er værd at leve

Når man bor i en såkaldt ghetto, er man ikke noget. Vi har ikke følelser, vi har ikke drømme, vi har intet liv, der er værd at leve, lyder det med et dybt suk fra 42-årige Elsebeth Frederiksen, som risikerer at blive tunget ud af Gellerupparken. Foto: Axel Schütt.

Mød 42-årige Elsebeth Frederiksen, som nu risikerer at blive tvunget bort fra Gellerupparken. Som hun elsker.

BRABRAND: Er du glad for at bo det sted, du bor? Så prøv at forestille dig, at der pludselig kommer nogle og siger, at du ikke må bo der længere.

Din bolig skal rives ned.

Ja, du må ikke engang blive boende i samme område.

For bare et par uger siden havde Elsebeth Frederiksen ikke fantasi til at forestille sig, at den skæbne kunne ramme indbyggere i Danmark, men det har hun i dag. Problematikken er nemlig kommet ganske tæt på den 42-årige cand.mag. i Østeuropa-studier fra Aarhus Universitet.

Hun bor på 15. år i en af blokkene på Gudrunsvej midt i Gellerupparken.

- Der florerer en masse historier om Gellerup, men selv har jeg altid været rigtig godt tilfreds med at bo her. Jeg har ikke mærket hverken til utryghed eller bandekonflikt, siger hun.

Hun lægger ikke skjul på, at Gellerupparken ikke ligner den by, hun er vokset op i, Lemvig, ret meget.

- Men det er netop det, jeg sætter så stor pris på ved Gellerup. I Lemvig ser menneskene ens ud. Det er langt mere spændende at bo her, siger hun.

Men det kan snart være slut.

Annonce
Mohammed Azzam mener, at det vil gøre mange familier ondt at blive tvunget væk fra Gellerup. - Folk har i dag hele deres netværk boende i nærheden, siger han. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt.

9 blokke skal rives ned

Den nye aftale om udsatte boliger i Aarhus går ud på, at yderligere ni boligblokke i Gellerup/Toveshøj skal nedrives. Endnu er det ikke besluttet, hvilke blokke, der skal rives ned.

- Men netop den blok, jeg bor i, er blandt dem, som Venstre forud for de endelige forhandlinger satte navn på, siger hun.

Hvis pilen ender med at pege på den blok, Elsebeth Frederiksen bor i, får hun et problem.

- Jeg kan ikke forestille mig at bo noget andet sted end Gellerup. Men problemet er, at vi beboere med aftalen ikke får lov til at flytte ind i en anden blok i parken, siger hun.

Alt tyder på, at hun har ret.

I aftalen står der nemlig, at "den tidligere mulighed, hvor beboere fra Gellerup/Toveshøj kunne blive i lokalområdet, må ændres." Med andre ord: De beboere, som må flytte ud af en blok i Gellerup, fordi blokken skal rives ned, skal flytte til et andet område.

- Og det kommer nok også til at gælde mig. Det kan godt være, at det ikke er sådan en som mig, politikerne vil ramme ved at indføre ghettopakken. Jeg er jo hvid dansker med et "smukt" -sen navn. Men for en gangs skyld kommer diskriminationen til at ramme bredt, siger Elsebeth Frederiksen, som i en blog på det lokale Brabrand-site voresbrabrand.dk kommer med et dybt hjertesuk:

- Når man bor i en såkaldt ghetto, er man ikke noget. Vi har ikke følelser, vi har ikke drømme, vi har intet liv, der er værd at leve. Det skal vi have banket ind i hovedet igen og igen. Hvad i alverden sker der, spørger hun i indlægget på voresbrabrand.dk.

Parallelsamfund? Tja. For nogle er de mange parabolantenner på blokkene i Gellerupparken selve symbolet på det. Foto: Axel Schütt

Også andre beboere, vi traf i Gellerupparken onsdag, hang med næbbet. I større eller mindre grad.

- Det er ikke så slemt for min familie, hvis vi skal flytte. Min storebror bor i Tranbjerg, og vi har i forvejen talt om at flytte ud i nærheden af ham, forklarer 17-årige Mohammed Azzam, der går i 3. g det almene gymnasium.

Mohammed Azzam, der er opvokset i Gellerup, tilføjer, at det kan blive et hårdt slag for mange af de andre beboere i blokken at blive tvunget til at flytte.

- De bor dør om dør med andre familiemedlemmer, og hele sammenholdet kan ryge sig en tur, hvis folk tvinges til at flytte. De kan jo ikke regne med at komme til at bo i nærheden af hinanden igen, forklarer han.

Han synes ikke, at det er fair på den måde at tvinge folk væk fra det sted, de har valgt at bo.

- Der er jo mange, som har bosat sig her netop for at være tæt på deres familiemedlemmer, siger han.

Vi talte også kort med en lidt ældre mand, der hedder Munaf Al-Hashimi.

Han har ikke noget mod at flytte, hvis han ellers - som det ligger i aftalen - får tilbudt en anden bolig et andet sted.

- Området trænger til ny energi, og det kan det måske få på den her måde, mener han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce