Annonce
Erhverv

Carlsberg øger salget efter stor fremgang i Kina og Vietnam

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Carlsberg sælger for flere penge i Asien, mens salget ikke rykker i Vesteuropa.

Årets første seks måneder har budt på fremgang for Carlsberg, der særligt er vokset i Asien.

Det danske bryggeri, der er det tredjestørste i verden, solgte for 33 milliarder kroner i årets første halvdel. Det er to milliarder kroner højere end samme periode året før.

Det viser Carlsbergs regnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Samlet er salget steget 24 procent i Asien, mens overskuddet er vokset med 35 procent. Bryggeriet fremhæver en god udvikling i lande som Kina, Vietnam og Laos.

Desuden går salget af de lidt dyrere øl frem. Det er et centralt element i Carlsbergs strategi, hvor det vil have forbrugerne til at købe øl i de dyrere kategorier - såsom specialøl - da der er bedre indtjening at hente.

I Kina nævner Carlsberg en god udvikling for de lokale mærker Wusu og Dali. Til gengæld er salget af Carlsberg-øl dæmpet af mindre salg i nattelivet.

Ifølge aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand understreger regnskabet, at Carlsberg endelig har fået godt fat i Asien.

- Det har tidligere været et lidt problemfyldt marked, men nu ser det ud til, at man rigtig får skubbet tingene i den rigtige retning og får sine mærker ud i de her markeder og samtidig har haft styr på omkostningerne, siger Michael Friis Jørgensen.

- Men Carlsberg er ikke enestående i Asien, for flere af de andre konkurrenter har også vist gode tendenser, siger han.

Mens det asiatiske marked er gået frem, har væksten stået stille på hjemmebanen i Vesteuropa, men det skal ses i lyset af, at samme periode sidste år var ekstraordinært god.

Sommeren 2018 bød på en historisk varm sommer og VM i fodbold, hvilket normalt trækker salget i vejret.

Selv om salget ikke gik frem i Vesteuropa, har Carlsberg forbedret sin indtjening i regionen. Det hænger sammen med et stigende salg af øl i de dyre kategorier og faldende omkostninger.

Derimod er både salg og indtjening gået en anelse tilbage i Østeuropa, der er Carlsbergs mindste region.

Samlet set har det stigende salg for hele bryggeriet - inklusive mersalg af de dyrere øl - medvirket til, at Carlsbergs overskud er øget med 659 millioner kroner til 3,54 milliarder kroner i første halvår.

Carlsberg havde allerede i sidste uge løftet sløret for, at salget var gået bedre end ventet i første halvdel af året, da bryggeriet opjusterede forventningerne til overskuddet i 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce