Annonce
Navne

Carsten Holst skal stå i spidsen for Aarhus' Biblioteker

Carsten Holst, tidligere leder af Filmby Aarhus, er blevet udnævnt til forvaltningschef i Borgerservice og Biblioteker. Foto: Morten Pape
Carsten Holst, der siden sommeren 2018 har været konstitueret forvaltningschef i Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune, er blevet fastansat i stillingen med virkning fra 1. august.

Den tidligere leder af Filmby Aarhus er blevet udnævnt til forvaltningschef i Borgerservice og Biblioteker, en stilling, han har været konstitueret i det seneste år. - Carsten Holst fortsætter den internationaliseringsstrategi, som Borgerservice og Biblioteker har ført gennem flere år, og gør det rigtigt godt. Carsten har leveret som konstitueret i stillingen, og jeg har fuld tillid til, at han også vil levere fremover. Ikke mindst i forhold til at fastholde og udbygge den rivende udvikling, som har gjort Borgerservice og Biblioteker blandt de førende i verden, sagde rådmand Rabih Azad-Ahmad (Rad.V.) ved en præsentation på Dokk1.

Stillingen som forvaltningschef har været slået op, og Kultur og Borgerservice modtog 13 højtkvalificerede ansøgninger. Det var et enigt ansættelsesudvalg, der efter udvælgelsesprocessen pegede på Carsten Holst.

- Jeg er utrolig glad for at være forvaltningschef i Borgerservice og Biblioteker, og jeg er beæret over at blive udvalgt til en så attraktiv stilling. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med de mange dygtige medarbejdere, fortsat udvikle vores kerneydelser samt ikke mindst at sætte styrket fokus på værdien af Borgerservice og Biblioteker i hele samfundet, udtaler Carsten Holst i en presemeddelelse.

Carsten Holst har i en årrække været ansat i filmbranchen, heraf de seneste år som leder af Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje. Han har desuden været en del af ledelsen i Den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor han i en periode var konstitueret som kreativ programchef.

Steen Risom har i Carsten Holsts fravær været konstitueret chef for Filmby Aarhus det seneste år. Det fortsætter han med, indtil en afløser er fundet. Stillingen som Filmby-chef forventes slået op efter sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce