x
Annonce
Østjylland

Carsten Kissmeyer har trukket sig som spidskandidat i regionen: Venstre forventer ingen ballade om ny kandidat

Tidligere borgmester i Ikast-Brande Kommune og spidskandidat i regionsrådet, Carsten Kissmeyer (V), blev i foråret valgt ind i Folketinget. Efter et halvt år med pendling har han besluttet, at det betyder farvel til regionsrådet fra næste valgperiode. - Det handler jo også om, hvor meget man vil arbejde, forklarer han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lørdag meldte Carsten Kissmeyer (V) ud, at han trækker sig som kandidat til regionsrådet ved næste valg. Det betyder, at Venstre skal ud at finde nye spidskandidat. Formand for Venstre i Region Midtjylland Jens Nicolai Vejlgaard forventer ikke, at det bliver et problem, selvom Carsten Kissmeyer efterlader en stærk arv.

Region Midtjylland: Lørdag eftermiddag kom nyheden om, at Carsten Kissmeyer (V), som både er Venstres gruppeformand i regionsrådet og spidskandidaten, trækker sig ved næste regionsrådsvalg.

Den tidligere borgmester fra Ikast, som siden valget i sidste sommer også har siddet i Folketinget, begrunder beslutningen med det høje arbejdspres kombineret med en bopæl langt fra København.

- Transporten tager rigtig meget tid, når man bor i Midtjylland, fortæller Carsten Kissmeyer, som ikke kun kører til Sjælland efter folketingsmøder, men også for at udfylde sin plads i Danske Regioner samt i forbindelse med partipolitiske arrangementer.

Når han prioriterer pladsen i Folketinget over regionsrådpladsen fra næste valg, er det, fordi han mener, at det er der, han gør mest nytte.

- Arbejdet i både kommunerne og regionerne er meget konkret. I Folketinget sætter man i stedet de overordnede rammer. Den erfaring jeg nu har med mig fra både regioner og kommunalpolitik, gør udfordringerne i Folketinget spændende for mig personligt. Men jeg tror også, at det betyder, at jeg har noget at bidrage med, forklarer Carsten Kissmeyer.

Annonce

Masser af kompetente mennesker

Formand i Venstre i Region Midtjylland Jens Nicolai Vejlgaard fortæller da også om en meget vidende og erfaren mand, som Venstre i regionen må give afkald på fra næste valg.

- Carsten Kissmeyer er yderst kompetent og en stor kapacitet, både når det kommer til samarbejde og til at gennemskue de politiske problemstillinger, anerkender han.

Alligevel tror han ikke, det bliver et problem at finde en ny kandidat frem mod valget i efteråret.

- Vi har god tid til at finde en spidskandidat, og der er masser af kompetente mennesker at vælge imellem, understreger han.

Jens Nicolai Vejlgaard forventer ingen politisk ballade om sagen.

- Jeg forventer, at vi kan finde en kandidat på god demokratisk vis, siger han.

Blå blok mangler to mandater

Helt konkret går bestyrelsen i Venstre i Region Midt nu igang med at diskutere mulige kandidater. Men Jens Nicolai Vejlgaard understreger, at alle medlemmer af Venstre har mulighed for at opstille sig selv til opstillingsmødet i efteråret.

- Det, vi leder efter, er en kandidat, som ikke bare kan vinde for Venstre, men også for blå blok, forklarer han og understreger, at det bestemt ikke er umuligt:

- Ved sidste regionsrådsvalg var der kun to mandaters forskel på rød og blå blok.

Om det ender med at blive spidskandidat fra det nuværende regionsråd eller udenfor, vil han ikke spå om.

- Det er alt for tidligt at sige. Det kan kun tiden vise. Der er gode folk både i og udenfor regionsrådet, slår han fast.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce