Annonce
Aarhus

Center for Social Nytænkning åbner: Målet er at ændre lovgivningen

Steffen Rasmussen, som grundlagde Fundamentet som frirum for socialt udsatte borgere, har taget initiativ til det nye Center for Social Nytænkning. Arkivfoto: Kim Haugaard

6. september byder det nye private initiativ Center for Social Nytænkning indenfor til åbningsfest. Målet er at påvirke lovgivningen på socialområdet.

Aarhus: Socialt udsatte får en ny frontkæmper, når initiativet Center for Social Nytænkning officielt slår dørene op torsdag 6. september.

Hvor offentligt det end kan lyde, så er initiativet drevet af private kræfter. Bag centeret står Steffen Rasmussen, der skabte Fundamentet, som tilbyder gratis rådgivning og behandling til sårbare og udsatte. Efter fire år i spidsen for det sociale frirum med adresse på Søren Frichs Vej, trak han sig ud ved årsskiftet. Nu er han klar til at præsentere sit næste projekt, som ikke bare skal lette tilværelsen for socialt udsatte århusianere, men i hele landet.

Center for Social Nytænkning har indrettet sig i Ceres Allé 11 som et arbejdsfællesskab for 35 forskere, iværksættere, konsulenter og forfattere, der arbejder med sociale indsatser. Alle med egne virksomheder.

- Centeret er oprettet som en virksomhed, så det er så uafhængigt, som det kan blive. Det giver os den slagkraft, der skal til for at få ideer og værdier omsat til lovforslag, siger Steffen Rasmussen.

Annonce
Ideen om et center for social nytænkning kom pludselig til Steffen Rasmussen. Håbert er, at det vil kunne hjælpe mange mennesker på én gang, når det lykkes at påvirke de politiske beslutninger om sociale indsatser. Arkivfoto: Dorthea Dittmer

Målet er lovændringer

Kontorfællerne vil arbejde både individuelt og i samarbejde på at udvikle og forbedre sociale indsatser. Projekterne finansieres ved blandt andet at søge fonde.

- Vi har lige fået midler til en større undersøgelse, der skal munde ud i en lovændring af kontanthjælpsystemet, fortæller stifteren.

- Målet vil altid være at påvirke lovgivningen, uddyber Steffen Rasmussen, der tror på, at de sociale indsatser og hjælpen til sårbare og udsatte borgere kan gøres både bedre, billigere, mere menneskeligt og omsorgsfuldt.

Center for Social Nytænkning har desuden modtaget 50.000 kroner fra Smukfonden til at kortlægge tilbuddene til sårbare og udsatte unge i Aarhus. Hvad virker, og hvad virker ikke?

Ved åbningen torsdag byder borgmester Jacob Bundsgaard (S) velkommen. Der vil være grill og øl i gården, og som et socialt eksperiment i arrangementet er traktementet lavet efter konceptet betal-hvad-du-vil.

I kontorfællesskabet er der også blevet plads til et atelier med 16 kunstnere, der udstiller ved åbningen. Man kan desuden hilse på kontorhunden Ramses.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce