Annonce
Danmark

Central person i DF's apparat stopper efter 15 år

Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard har siden 2005 været ansat i Dansk Folkeparti som både valgchef, pressechef og kampagnechef.

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, stopper efter at have været ansat i partiets apparat siden 2005. Det skriver Berlingske.

Søren Søndergaard har været en helt central figur i Dansk Folkeparti (DF), hvor han har været ansat som både kampagnechef, valgchef - og senest pressechef.

Beslutningen om at stoppe er hans egen, fortæller han.

- Det er et par år siden, at jeg gav udtryk for, at jeg ikke skulle være pressechef for evigt, og at valgkampen i juni skulle være min sidste, siger han til Berlingske.

Søren Søndergaard har været en uomgængelig figur i Dansk Folkeparti i 15 år. Og sammen med Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup har han udgjort rygraden i partiet.

Alligevel har beslutningen været længe undervejs, siger han.

- Jeg har jo også været kampagnechef og valgchef, og det hele i én pakke. Det har været rigtig godt, men det medfører også mange arbejdstimer, og det har været et virkelig stort ansvar, siger Søren Søndergaard til Berlingske.

- Så jeg sagde, at jeg gerne ville bruge min erfaring og min viden om politik og Dansk Folkeparti på en anden måde, tilføjer han.

Hans afløser bliver Jesper Beinov, der er tidligere særlig rådgiver for forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han har desuden en fortid som redaktør på blandt andet Berlingske.

Det er endnu ikke afklaret, hvad Søren Søndergaards nye rolle skal være, når han stopper 24. februar.

Men det er planen, at han fortsat skal have kontor på Christiansborg, skriver Berlingske.

Søren Søndergaard er uddannet journalist og har ud over DF været ansat som redaktør, direktør, redaktionschef ved blandt andet Søndagsavisen.

/ritzau/

Annonce
Artikel hos Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce