Annonce
Erhverv

Centralbank er bekymret for Europas økonomi og sænker renten

Ralph Orlowski/Reuters
Den Europæiske Centralbank vil have lande med gode statsfinanser til at handle. For banken kan ikke alene.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har som ventet torsdag præsenteret en pakke med rentesænkning og opkøb af obligationer, der skal hjælpen væksten på vej i eurozonen.

Banken sænker sin indlånsrente fra minus 0,4 procent til minus 0,5. Samtidig sættes der gang i et nyt program for opkøb af obligationer.

Programmet begynder 1. november, og der skal købes for 20 milliarder euro hver måned. Programmet for opkøb har ingen udløbsdato.

Signalet fra ECB er klart. Den europæiske økonomi svækkes gradvist, og der skal noget ekstraordinært til for at forhindre et regulært økonomisk tilbageslag.

ECB's leder, Mario Draghi, lægger ikke skjul på, at det ikke er gjort med bankens beslutning om at sænke renten og opkøb af stats- og virksomhedsobligationer. Han vil have lande i eurozonen til at åbne for pengepungen.

Ifølge Draghi "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde", siger han efter rentemødet i ECB's bestyrelse. Det skriver AFP.

- Vi tror stadig, at sandsynligheden for en recession i eurozonen er lille, men den er steget, konstaterer han.

Det er en slet skjult opfordring til Tyskland og andre nordeuropæiske lande med overskud på statsfinanserne til at sætte større offentlige projekter i gang. Det kan bidrage til at sætte gang i efterspørgslen på det europæiske marked.

Den negative indlånsrente, der gælder i eurozonen, er den rente, som banker i eurozonen betaler for at have deres overskydende penge stående hos ECB.

Den har i sidste ende betydning for renterne på opsparinger og boliglån.

En endnu lavere rente skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud - i håb om at sparke gang i økonomien.

Tiltaget er omdiskuteret, og flere regeringer har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret ECB mod at lempe pengepolitikken for meget.

Økonomer i Danmark, heriblandt Allan Sørensen fra Dansk Industri, har også noteret, at en lempelse nu kan blive et problem, hvis en økonomisk krise kommer, før pengepolitikken igen er strammet.

- Mario Draghi har efterhånden affyret den pengepolitiske bazooka mange gange. Vi er bekymrede for, om der er mere krudt tilbage, hvis vi for alvor får et tilbageslag, siger han i en analyse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce