Annonce
Aarhus

Ceresbyen er nået helt til tops

Byggeriet af Ceresbyen med boliger, uddannelsesinstitution, kontorer, butikker og p-pladser skrider frem helt efter planen. 1. januar 2018 er de sidste af de flere end 1.000 boliger færdige.

Entreprenørfirmaet A. Enggaard har med noget, der kunne minde om militær præcision, indtaget hele Ceres-grunden, hvor maskinerne nu i den ene ende er ved at grave ud til næste etape af p-kælderen, mens håndværkerne i den anden ende er ved at gøre lejlighederne på 20 etage i Ceres Panorama færdige.
Annonce
Hvis vi bliver i det militære billede, er firmaets århusianske afdelingschef, Peter Thorsgaard, feltherren, der i dag med tilfredshed kan konstatere, at operationen nærmest til punkt og prikke følger de - optimistiske - planer, der blev lagt, da A. Enggaard i forsommeren 2013 gik i krig med at omdanne det gamle bryggeriområde til et nyt by-kvarter.

Et langt flow

Der skal være parkeringskælder under det meste af Ceresbyen med plads til i alt 1270 p-pladser. P-kælderen bliver bygget i fem etaper efterhånden som der er basis for at bygge boliger, kontorer, butikker og undervisningsbygninger oven på p-dækkene.
Da det hele gik i gang, håbede Peter Thorsgaard, at det store betonsjak kunne støbe p-kælderen i én fortsat bevægelse - fortsætte fra den ene udgravning til den næste.
Sådan er det gået.
Det betonsjak, der i juni 2013 startede med at støbe den første parkeringskælder, har haft fast arbejde lige siden. Det er nu i gang med fjerde etape, mens der bliver gravet ud til den femte og sidste.
»Sidste etape er færdig i juni 2017. Så har sjakket været i gang uafbrudt i fire år i Ceresbyen, hvor de har kunnet rykke fra den ene etape til den næste,« siger Peter Thorgaard.

Helt til tops

Og med selve byggeriet går det lige sådan: Noget er for længst færdigt, noget er godt i gang, og noget er lige på trapperne.
»Vi regner med, at det sidste byggeri i Ceresbyen - boligdelen af Ceres Plaza mod Silkeborgvej - er færdigt allersidst i 2018. Derefter har gartnerne så foråret 2019 til at gøre parken færdig,« siger Peter Thorsgaard.
5.500 VIA-studerende og lærere rykkede i sommer indenfor i de fem store bygninger, der udgør VIA Campus. Senere i 2015 var der indflytning i de 130 lejligheder i Ceres Corner på hjørnet mod Dollerupvej og Silkeborgvej.
Næste gang flyttebilerne kører ind i området, bliver det med kurs mod bydelens højhus - Ceres Panorama - der er klar til at blive beboet 1. november.
»Alle 130 lejligheder i det 20 etager høje hus er solgt,« siger Peter Thorsgaard.
Selve huset er oppe i fuld højde, og det bliver markeret med rejsegilde på torsdag kl. 14.
Derimod er basen omkring højhuset, der skal blive til rådgivningsvirksomheden Niras 5.000 kvadratmeter store århusianske domicil, kun så småt ved at skyde op.
»Men det bliver også klar til 1. november,« siger Peter Thorgaard, inden vi funderer over, hvor tæt Ceresbyen er på både byen og naturen.
Åen løber forbi lige nedenfor, og via en lille bro over den kan man på et minut eller to være såvel ude på Brabrandstien som over på Godsbanen.

Boliger, butikke og café

Bryggerhaven med 230 lejelejligheder er skudt godt op over jorden på hjørnet af Ceres Allé og Dollerupvej. Udover boliger kommer der her et 1.000 kvadratmeter stort Kiwi supermarked og fire mindre butikker. Her er selve montagen af elementer færdig til november og det hele klar til indflytning til juli næste år.
I bryggerhaven kommer der også en café - på hjørnet mod torvet og ud mod VIA Campus.
»Den er allerede lejet ud,« fortæller Peter Thorsgaard.
Han var lidt usikker på, hvordan det skulle gå, da 5.500 studerende i sommer rykkede ind i Ceresbyen, samtidig med at byggeriet fortsatte for fuld kraft lige omkring VIA Campus.

Liv i de gamle huse

»Men det er gået rigtig fint. De har deres, og vi har vores områder.«
I den anden ende - mod Thorvaldsensgade og helt ned mod åen og parken - er byggeriet af Ceres Hus med 65 ejerlejligheder i gang lige foran det bevaringsværdige Jyske Palæ. Boligerne er færdige til april næste år, og den første håndfuld af dem er allerede solgt.
»Læg mærke til, at arkitekterne har udformet Ceres Hus, så det er trukket lidt tilbage på grunden. På den måde vil man fortsat kunne se gavlen af det gamle Jyske Palæ fra Thorvaldsensgade,« siger Peter Thorsgaard.
Jyske Palæ er ved at blive bygget om. 1. oktober flytter de første lejere ind i stueetagen.
Også i bryggeriets gamle administrationsbygning sker der noget. Her bliver det indre sat i stand. 1. juni flytter A. Engaards Aarhus-afdeling fra Åbyhøj og ind i hele bygningen med dens flotte gamle lofter og imponerende vægpaneler.
Mod Silkeborgvej står facaderne af Ceres gamle generatorhus helt alene tilbage lige nu. Snart bliver de bygget ind som en del af facaden i Ceres Plazas otte etagers erhvervsbyggeri, hvor blandt andre Spar Nord og det rådgivende inginørfirma Viggo Madsen får adresse.
I tilknytning hertil kommer der - som det sidste byggeri i Ceresbyen - et større boligprojekt, der er færdigt omkring årsskiftet 2018/19.

Stænger ned i parken

På grunden ved siden af langs Silkeborgvej er fundamentet støbt til Lottrupgården, hvis 135 ejerlejligheder er færdige til sommer næste år.
Bag byggerierne mod Silkeborgvej og lige øst for VIA står en række pæle i jorden og minder mest af alt om en skibssætning fra vikingetiden. Det er starten på Ceres Park - et boligbyggeri bestående af fire boligstænger, der strækker sig ned i parken med tilsammen 230 ejerlejligheder.
»De to første stænger er vi klar til at gå i gang med nu. De to næste kommer så løbende. Første etape er klar til indflytning 1. oktober 2017.«
»Faktisk har vi allerede solgt omkring 25 af lejlighederne i Ceres Park, allerede inde vi er startet på byggeriet,« siger Peter Thorsgaard.
Og med den militære præcision, A. Engaard hidtil har opereret med i Ceresbyen, kan køberne formentligt trygt allerede nu reservere flyttefolkene til 1. oktober 2017.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce