Annonce
Erhverv

Cheføkonom: ECB's rentesænkning er et skrig om hjælp

Ralph Orlowski/Reuters
ECB retter øjnene mod Tyskland i håb om at få gang i det offentlige forbrug, mener Nordeas cheføkonom.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har sænket renten i håb om at få hjælp fra lande i eurozonen til at få gang i økonomien.

Det vurderer Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

- Man vil gerne have, at de lande, der har overskuddet, sætter gang i de offentlige investeringer, måske sætter skatterne ned eller øger det offentlige forbrug for på den måde at få sat gang i økonomien i euroområdet, siger han.

Den lavere rente skal gøre det mere attraktivt for landene at forbruge, hvilket skal sætte gang i de økonomiske hjul. Og det skal hjælpe ECB med at nå sit mål om en inflation på to procent, hvilket er et godt stykke væk.

Usikkerhed som følge af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina har ifølge cheføkonomen forplantet sig i den økonomiske aktivitet i euroområdet.

Derfor håber ECB, at den lavere rente kan få finanspolitikken i landene i omdrejninger. Ifølge Helge J. Pedersen er ECB's rentesænkning en slags "skrig om hjælp" til finanspolitikken.

Finanspolitik er den del af den økonomiske politik, der handler som statens indtægter og udgifter. Det er alt fra skat til udgifter til velfærd. Finanspolitikken er som hovedregel styret direkte af et lands parlament.

Ifølge ECB's leder, Mario Draghi, "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde". Her tænker han blandt andet på Tyskland.

- Man retter blikket mod det helt store overskudsland for tiden - Tyskland. Og der håber man på, at der kommer en finanspolitisk pakke. Det er noget, man snakker om blandt de tyske politikere i dag.

- Tyskland har brug for en grøn omstilling af økonomien, så man håber på et bidrag derfra til at sætte gang i væksten i euroområdet, siger Helge J. Pedersen.

Det er ikke uden grund, at lande i eurozonen har været tilbageholdende med de offentlige investeringer. Det skyldes, at der er skrappe regler for, hvor stort et budgetunderskud - og hvor stor en gæld - et land må have.

Eksempelvis har Italien forsøgt at sætte gang i hjulene via finanspolitikken, men det har ifølge cheføkonomen ikke kunnet lade sig gøre på grund af EU-reglerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce