Annonce
Erhverv

Cheføkonom: ECB's rentesænkning er et skrig om hjælp

Ralph Orlowski/Reuters
ECB retter øjnene mod Tyskland i håb om at få gang i det offentlige forbrug, mener Nordeas cheføkonom.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har sænket renten i håb om at få hjælp fra lande i eurozonen til at få gang i økonomien.

Det vurderer Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

- Man vil gerne have, at de lande, der har overskuddet, sætter gang i de offentlige investeringer, måske sætter skatterne ned eller øger det offentlige forbrug for på den måde at få sat gang i økonomien i euroområdet, siger han.

Den lavere rente skal gøre det mere attraktivt for landene at forbruge, hvilket skal sætte gang i de økonomiske hjul. Og det skal hjælpe ECB med at nå sit mål om en inflation på to procent, hvilket er et godt stykke væk.

Usikkerhed som følge af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina har ifølge cheføkonomen forplantet sig i den økonomiske aktivitet i euroområdet.

Derfor håber ECB, at den lavere rente kan få finanspolitikken i landene i omdrejninger. Ifølge Helge J. Pedersen er ECB's rentesænkning en slags "skrig om hjælp" til finanspolitikken.

Finanspolitik er den del af den økonomiske politik, der handler som statens indtægter og udgifter. Det er alt fra skat til udgifter til velfærd. Finanspolitikken er som hovedregel styret direkte af et lands parlament.

Ifølge ECB's leder, Mario Draghi, "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde". Her tænker han blandt andet på Tyskland.

- Man retter blikket mod det helt store overskudsland for tiden - Tyskland. Og der håber man på, at der kommer en finanspolitisk pakke. Det er noget, man snakker om blandt de tyske politikere i dag.

- Tyskland har brug for en grøn omstilling af økonomien, så man håber på et bidrag derfra til at sætte gang i væksten i euroområdet, siger Helge J. Pedersen.

Det er ikke uden grund, at lande i eurozonen har været tilbageholdende med de offentlige investeringer. Det skyldes, at der er skrappe regler for, hvor stort et budgetunderskud - og hvor stor en gæld - et land må have.

Eksempelvis har Italien forsøgt at sætte gang i hjulene via finanspolitikken, men det har ifølge cheføkonomen ikke kunnet lade sig gøre på grund af EU-reglerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce