Annonce
Danmark

Chef i Forsvarsministeriet så ikke faretegnene i svindelsag

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel erkender, at han kunne have gjort mere i svindelsag.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tirsdag fjernet to direktører i ministeriet, fordi hun ikke rettidigt er blevet orienteret om svindel og kontrolsvigt, som Rigsrevisionen har afdækket i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

I første omgang har hun valgt at frede sin departementschef, Thomas Ahrenkiel, der ellers formelt er ansvarlig for, hvad der foregår på departementets område.

Ministeren henviser til, at Ahrenkiel - som hun selv - først meget sent i forløbet blev orienteret om sagens alvor.

Ritzau har interviewet Ahrenkiel:

Spørgsmål: Hvornår blev du informeret om sagen?

- Det her er jo en sag, der har et langt forløb. Der hvor sagens alvor for alvor går op for mig, er den 4. december, hvor vi modtager Rigsrevisionens rapport.

Spørgsmål: Hvornår mener du, at du burde være blevet orienteret om sagens alvor?

- Jeg vil mene, at da vi bliver kontaktet af Rigsrevisionen i april, fordi Rigsrevisionen er blevet kontaktet af en whistleblower, der bør jeg blive orienteret om sagen.

Spørgsmål: Hvis skyld er det, at du ikke bliver det?

- Det er en fejl, der bliver begået i ministeriet. Man er ikke opmærksom på at orientere mig.

Spørgsmål: Men bør du ikke selv have styr på, hvad der foregår på departementets område og selv forfølge det, når du eksempelvis får et brev fra Rigsrevisionen 13. maj?

- Det er jo altid en konkret vurdering, der finder sted i ethvert departement på enhver given dag.

- Altså hvornår sager er af en betydning, så de skal lægges op i huset. Og her ville jeg da ønske, at jeg var blevet orienteret om sagen.

Spørgsmål: Lad os slå ned på nogle datoer: Hvorfor reagerer du ikke, da du får brevet 13. maj?

- Det fremgår ikke af brevet, at det er så alvorlig en sag, som det senere har vist sig at være.

- Det er klart, at hvis jeg på det tidspunkt havde vidst, at vi havde haft en henvendelse fra Rigsrevisionen om en whistleblower, så ville jeg have set på det med helt andre øjne.

- Men jeg har ikke oplysningen om whistlebloweren og ser derfor på det her som en mere standardhenvendelse om, at Rigsrevisionen vil åbne en forundersøgelse. Det sker på vores område flere gange om året.

Spørgsmål: Sagen er også på dagsordenen på ledelsesmøder i september og oktober. Hvorfor spørger du ikke ind til sagen her?

- Fordi der ikke er noget i oversigten over baggrundsmaterialet til møderne, der foranlediger mig til at spørge ind til den specifikke sag.

- Og der er ingen af dem, der har sagen, der nævner den på ledelsesmøderne. Det ville jeg selvsagt gerne have haft.

Spørgsmål: Den 1. oktober afholder I et møde, hvor det klart fremgår af et baggrundsnotat til mødet, at der er noget at komme efter. Hvorfor reagerer du ikke her?

- Det er et internt møde i departementet, hvor vi drøfter den generelle status på ejendomsområdet. Og det er rigtigt, at der på en af de sidste sider i baggrundsmaterialet til mødet er en omtale af, at Rigsrevisionens undersøgelse og beretning kan indeholde alvorlig kritik.

- Men vi når simpelthen ikke til det punkt på mødet. Så det bliver ikke drøftet.

- Det er klart, at når jeg ser tilbage, så ville jeg ønske, at jeg selv havde spurgt ind til det. Jeg ville også ønske, at de embedsmænd, som kendte sagen, havde flaget den. Men ingen af delene sker, og det er en fejl, som jeg selvfølgelig beklager.

Spørgsmål: Men har du ikke læst baggrundsnotatet, inden mødet afholdes 1. oktober?

- Det kan jeg simpelthen ikke huske. Der er ingen tvivl om, at når man ser det baggrundsmateriale, så burde jeg have slået ned på det og spurgt ind til det.

- Jeg vil også mene, at embedsmændene, der har skrevet det, burde have flaget det op. Ingen af delene sker, og det er en fejl, og det beklager jeg.

Spørgsmål: Du får også en mail om sagen fra koncernstyringsdirektøren 4. november. Hvorfor læser du den ikke?

- Det er lidt teknisk, men det er fordi den e-mail indeholder klassificerede oplysninger, og derfor kan jeg af sikkerhedshensyn ikke læse den på mobile enheder.

- Og jeg er ikke i huset den dag, og derfor læser jeg ikke indholdet. Efterfølgende følger jeg ikke op på den mail og får den læst, og det er naturligvis en fejl.

Spørgsmål: Hvad er det for en følelse, du sidder tilbage med dag?

- Jeg er selvsagt rigtig ærgerlig over den her sag. Det er en alvorlig sag, som jeg nu har redegjort for over for ministeren, og jeg ville ønske, at vi havde været den foruden.

- Der er tale om klare fejl fra ministeriets side. Det må ikke ske. Det bør ikke ske. Og det skal vi have strammet op på.

Spørgsmål: Har du overvejet at trække dig som departementschef?

- Nej.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce