Annonce
Navne

Chefredaktør er kommet i blåt selskab

Chefredaktør på Århus Stiftstidende Jan Schouby er blevet optaget i Kraks Blå Bog. Foto: Jens Thaysen

Gads Forlag har sendt dette års udgave af Kraks Blå Bog på gaden, og blandt de 207 nyoptagne tælles Århus Stiftstidendes chefredaktør Jan Schouby.

Kort og godt opregner chefredaktøren i bogen sine journalistiske meritter, og de må være antaget for at være i særklasse, eftersom den blå bog kun optager personer, der "har særlig betydning inden for deres felt", som det forklares.

Jysk Fynske Mediers øverste, ansvarshavende, chefredaktør Peter Orry er også ny på listen.

Blandt de øvrige lokale nyoptagne finder man bl.a. Carsten Fenger-Grøndahl, der er direktør på Aarhus Universitetsforlag Forlag & Boghandel, Helle Borup Friberg, der er administrerende direktør for Økologisk Landsforening Landbrug, Mads Kähler Holst, der er direktør på Moesgaard Museum, Bodil Alling, der er skuespiller og kunstnerisk leder på Teatret Gruppe 38, Christian Tafdrup, der er skuespiller og teaterinstruktør på Aarhus Teater, og regionsrådsformand Anders Kühnau foruden en række andre politikere samt universitetsforskere.

"Blå Bog vidner om mangfoldigheden i et Danmark, der gør sig umage. Nogle optagne er gået den lige vej, andre en mere snørklet. Blå Bogs i alt 8.555 biografier fortæller i kort faktuel form et væld af livshistorier – om valg af uddannelser, karrierer og om de personlige milepæle med små og store sejre på vejen", hedder det i en pressemeddelelse fra Gads Forlag, der står bag udgivelsen.

Den trykte udgave af Kraks Blå Bog, der udkommer én gang om året, har en digital pendant på www.blaabog.dk, som redaktionen og de optagne har mulighed for at opdatere løbende. Den digitale udgave rummer samtlige biografier på de ca. 30.000 personer, Blå Bog har skildret, siden den første udgave så dagens lys i 1910.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce