Annonce
Kultur

Chefredaktør om snyd ved Byens Bedste: - Den slags slår vi hårdt ned på

Byens Bedste-konkurrencen handler om at hylde alt det gode i Aarhus, og derfor slås der hårdt ned på snyd, forklarer juryformand Peter Kramer og chefredaktør Jan Schouby. Fotos: Kim Haugaard
Byens Bedste er en festlig konkurrence, der skaber liv i byen, og derfor slås der hårdt ned på dem, der forsøger at snyde, forklarer chefredaktør Jan Schouby.

AARHUS: Afstemningen til Byens Bedste er i fuld gang og århusianerne lægger flittigt vejen forbi stiften.dk/byensbedste for at stemme på deres favoritter.

Som nomineret er det helt ok at opfordre århusianerne til at stemme på dem, men det er strengt forbudt at købe sig til stemmer, forklarer chefredaktør ved Århus Stiftstidende, Jan Schouby.

- Det er svært, når det er en konkurrence, der betyder så meget, som Byens Bedste eksempelvis gør. Folk vil så gerne vinde, og så er der altid nogen, der tager reglerne lige til kanten. Men når vi opdager det, så slår vi også hårdt til. Og det kan i sidste ende betyde, at man bliver udelukket fra konkurrencen.

Han understreger dog også, at konkurrencen langt hen af vejen forløber i god ro og orden uden forsøg på snyd.

Samme opfattelse har Peter Kramer, journalist og formand for Byens Bedste-juryen. Han påpeger også, at det generelt er rigtig svært at snyde.

- Systemet er eksempelvis indrettet sådan, at man kun kan stemme én gang per IP-adresse. Derudover sidder juryen på 25 procent af stemmerne, og det har i sig selv stor betydning for resultatet, siger han.

Annonce

Byens Bedste 2019

  • Det er 13. gang, at Århus Stiftstidende afholder Byens Bedste
  • Århusianerne har tippet deres favoritter, hvorefter en jury har udvalgt de nominerede i de 14 forskellige kategorier
  • Du kan stemme på din favorit i hver kategori frem til 1. november på stiften.dk/byensbedste
  • Århusianernes stemmer tæller 75 procent, mens juryens stemmer tæller 25 procent
  • Vinderne afsløres i Musikhuset 7. november og på stiften.dk samme aften

Gratis gaver går ikke

Af og til sker det, at en nomineret forsøger at lokke sig til flere stemmer, ved at udlodde gratis gaver eller en rabat, siger Jan Schouby.

- For nogle år siden havde vi en bodega, der gav gratis shots, hvis man kunne vise, at man havde stemt på den. Og der var også en gang en restaurant, der lovede de spisende gæster en gave, hvis man stemte på dem.

I det sidste tilfælde var avisen faktisk nødt til at skride drastisk til værks.

- De mente bestemt ikke, at de gav gratis gaver væk til gengæld for stemmer. Så vi var nødt til at have en form for spion til at spise på restauranten, og her viste det sig, at tjenerne efter maden kom hen til bordet med en iPad og bad folk om at stemme på sig - til gengæld fik de en gave.

Men den går altså ikke, og restauranten blev smidt ud af konkurrencen.

- Heldigvis er det sådan en situation, som vi kun har oplevet få gange, siger Jan Schouby.

Hype er helt ok

Bliver avisen eller juryen gjort opmærksom på, at der er nominerede, der forsøger at købe sig til stemmer ved eksempelvis at udlodde gratis gaver eller give rabat, bliver den pågældende virksomhed straks bedt om at stoppe.

- Og med en venlig tilrettevisning falder det som hovedregel på plads, siger Peter Kramer.

Reagerer virksomheden ikke, ser juryen dog ikke anden mulighed end at udelukkede virksomheden fra konkurrencen.

- Byens Bedste er et festligt tiltag, der skal sikre liv i byen. Det er fint med en masse ståhej omkring konkurrencen, men der er ganske få regler, og de skal overholdes, siger Peter Kramer.

Det betyder dog ikke, at man som nomineret slet ikke må gøre opmærksom på sig selv:

- Man må meget gerne lave hype omkring konkurrencen og bede folk om at stemme på sig selv. Man kan som nomineret butik eksempelvis også godt lave et tilbud i anledning af, at man er nomineret, men tilbuddet skal gælde for alle. Man må ikke gøre tilbuddet afhængig af en stemme, siger Jan Schouby.

Byens Bedste er en konkurrence, der skal give liv til byen og hylde alt det gode, der sker i Aarhus, forklarer juryens formand, Peter Kramer. Derfor tolererer juryen heller ikke snyd med stemmer. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce