Annonce
Aarhus

Chokeret boligforening: - Ghettoudspil er brutalt

Fem boligblokke er revet ned i Gellerupparken. Blandt andet for at skabe plads til Karen Blixens Boulevard. Nu vil Aarhus Byråd rive yderligere ni boligblokke ned. Foto: Axel Schütt

Brabrand Boligforenings direktør kalder det "brutalt", at Aarhus Byråd igen vil nedrive boligblokke i Gellerupparken.

GELLERUP: Brabrand Boligforening og Aarhus Byråd er lodret uenige om, hvordan man bringer antallet af almennyttige boliger i Gellerupparken ned på 40 procent.

I den aftale, som alle andre partier end Enhedslisten indgik forlig om tirsdag aften, vil det store byrådsflertal rive ni boligblokke ned.

Dermed bringes antallet af almene boliger ned på netop 40 procent.

Men i stedet for nedrivning ønsker Brabrand Boligforening at bygge sig ud af udfordringerne.

Boligforeningen vil opføre nye private boliger på arealer ud mod Åby Ringvej og inde i Gellerupparken.

Hvis der opføres det tilstrækkelige antal private boliger, vil andelen af almene boliger helt af sig selv komme ned på de 40 procent, som regeringen forlanger i sin aftale om afskaffelse af parallelsamfund.

- Det er chokerende og uforståeligt, at byrådet vælger at gå meget længere, end forliget på Christiansborg lægger op til. Især i lyset af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte Gellerupparken som et forbillede, da han forklarede, hvordan man kunne komme i mål med den ambitiøse plan, siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen.

I Bispehaven skal der rives tre blokke ned.

- Det er et voldsomt indgreb i hverdagen at bede 300 familier flytte i en by, hvor presset på boligmassen er enormt. Det bliver ekstremt vanskeligt at genhuse dem, siger Allan Søstrøm, direktør i Østjysk Bolig, som Bispehaven er en afdeling af.

Annonce

Maks: 40 procent almene boliger

Inden 2030 skal andelen af almene boliger i de hårde ghettoområder ned på højst 40 procent.Det er resultatet af et forlig mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Aftalen er en del af regeringens ghettoplan, hvis formål er at afskaffe ghettoer senest i 2030.

900 lejemål rives ned

I alt er det mere end 900 lejemål, der forsvinder, og 900 familier, der skal genhuses.

- Det er borgere, der nu udsættes for en enorm usikkerhed og utryghed. For de kan ikke undgå tvangsflytning, siger Keld Laursen.

Det er byrådet helt på det rene med:

"Forligspartierne ønsker, at en anden bolig et andet sted i byen kan blive starten på en ny tilværelse," står der i forligsteksten.

Keld Laursen er overbevist om, at det vil føre til en voldsom ballade i byens andre boligforeninger, hvor folk står på intern venteliste i mange år.

"Intern fortrinsret" hedder det.

- Det er meget brutalt

- Beboerne kan kun genhuses ved at tilbyde dem boliger i de gamle og billige afdelinger i byens andre boligforeninger. Det kræver bare, at man suspendere den interne fortrinsret, hvis man nogenlunde forsvarligt skal i mål med genhusningen af disse mange mennesker, siger Keld Laursen.

Og dermed - påpeger boligforeningsdirektøren - er byrådets ghettoforlig ikke kun et anslag mod de beboere i Gellerupparken og Toveshøj, der nu bliver tvangsflyttet.

- Det er et anslag mod hele den almene boligsektor i Aarhus. Og det er meget brutalt, siger Keld Laursen.

Muligheder for alle

En af de boligforeninger, der skal tage imod tvangsforflyttede mennesker fra Gellerupparken og Bispehaven, er Boligkontoret Aarhus.

Direktøren her hedder Morten Homann.

Han ønsker, at almene boliger - både billige og ikke så billige - skal stå til rådighed for alle.

- Boligforeningerne i Aarhus har en god tradition for at hjælpe hinanden. Det er blot vigtigt at have for øje, at de mange beboere i almene boliger andre steder også skal have mulighed for at få en attraktiv bolig. Derfor er det vigtigt at finde en god balance i det her, siger Morten Homann.

Nye og billige boliger

I forligsteksten står der, at "forligspartierne er bevidste om, at genhusningsopgaven i en årrække vil påvirke andre borgeres muligheder for at få en billig almen bolig."

Derfor vil byrådet i gang med at opføre mindre, billige boliger.

Byrådet vil over de kommende 12 år afsætte 10 millioner kr. om året med henblik på at opføre 1000 billige, almene boliger.

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce