Annonce
Klima

Chokstart: En milliard østers skal redde New Yorks havn

Projektet Billion Oysters Project vil sætte en milliard østers ud i New Yorks havn for at redde havnens økosystem. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Tomme østersskaller fra New Yorks restauranter skal chokstarte havnens økosystem igen efter rovdrift og forurening.

Da hollandske nybyggere landede på Manhattan og opførte byen Ny Amsterdam i starten af 1700-tallet, vrimlede bugten ud for øen med liv. Fisk i massevis svømmede rundt mellem enorme rev, hvor geledder af østers voksede på rad og række. Østers var kernen i bugtens økosystem, og østersbankerne fyldte dengang ti gange så meget som hele Københavns nuværende areal.

Indbyggerne i Ny Amsterdam, der senere skulle blive til New York City, kastede sig sultne over overfloden. I 1900-tallet var New York verdens Oyster Capital: Hjem til næsten halvdelen af verdens østers. Der blev spist en million om dagen i byen, og østersskaller blev brugt som brosten og knust til cement.

Økosystemet kunne ikke klare sådan en rovdrift. I 1906 blev de sidste østers spist, og den voksende forurening fra byen gjorde det umuligt at genetablere østersbankerne. Østers renser nemlig havvandet, og uden dem døde resten af livet i havnen.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Havnens vigtigste art

I seks år har en gruppe new yorkere, hjulpet af tusindvis af lokale frivillige og skolebørn, kæmpet for at reetablere østersbankerne. Simpelthen for at redde livet i havnen og bugten. Organisationen hedder Billion Oyster Project, og målet er at få en hel milliard østers tilbage i den enorme havn inden 2035. Indtil videre har de sat mere end 30 millioner ud.

- Jeg kalder østers for økosystemingeniører, fordi de har et uforholdsmæssigt positivt aftryk på deres økosystem, forklarer Murray Fisher, grundlæggeren af Billion Oyster Project, på organisationens hjemmeside.

- De er den vigtigste art i New Yorks havn, og de fører til øget biodiversitet, en større rigdom af fisk og marineliv, og de øger vandets klarhed og kvalitet.

Østers virker nemlig som naturlige rensningsanlæg, der hver kan filtrere 90 liter vand om dagen for udvaskede næringsstoffer, der ellers fører til algevækst og iltsvind. Kommer der en milliard østers, kan de filtrere mængden af vand i havnen hver tredje dag. Samtidig vokser østers ovenpå hinanden, ligesom koraller, og danner derved rev og banker, der bliver til leve- og gemmesteder for andre dyr i havnen.

- Det er som at chokstarte økosystemet, siger Murray Fisher.

Elever laver østersbørnehaver

Hele operationen er drevet af genbrug. Østerslarver vokser nemlig nemmest på andre østers, så Billion Oyster Project samler tomme østersskaller ind fra flere end 75 restauranter i New York, der bliver til små ”børnehaver”, hvor larverne kan vokse sig store. Hver østersskal kan være hjem for 20 larver, der sætter sig fast på skallen, før de danner deres egne skaller og vokser sammen i store klaser, der kan sættes ud i havnen.

I alt har de indsamlet og genbrugt næsten 700 ton østersskaller. Det kræver hårdt manuelt arbejde med at samle skallerne ind, dynge dem op i bunker, så vind og vejr kan rense dem, sætte dem i store tanke, hvor larverne kan sætte sig på dem, og til sidst at sætte østersklaserne ud i vandet. Det har flere end 6.000 lokale skoleelever i tidens løb arbejdet med som en del af deres undervisning, og tusindvis af andre new yorkere har også lagt frivillige arbejdstimer i det enorme projekt med at genoprette havnens økosystem med en milliard østers.

- En milliard østers er en dråbe i havet i forhold til hvor mange, der var engang,” siger Pete Malinowski, direktør i Billion Oysters Project.

- Men vi tror, at en indsats i den størrelse er nok til, at østersbestanden kan reproducere og begynde at komme naturligt tilbage.

Frivillige fra organisationen Billion Oysters Project arbejder med at sætte østers ud i New Yorks havn for at genskabe havnens dyreliv. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce