Annonce
Sport

Froome styrter før enkeltstart og bliver kørt på hospitalet

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Cykelløbet Critérium du Dauphiné er blevet en stor profil fattigere, efter at Chris Froome er udgået.

Chris Froome var en af de store favoritter til den samlede triumf i cykelløbet Critérium du Dauphiné, men den britiske cykelstjerne kommer ikke til at kæmpe med om sejren.

Froome er nemlig styrtet forud for 4. etape, der er en enkeltstart på 26,1 kilometer i området Roanne i det centrale Frankrig. Det meddeler britens hold, Team Ineos, på Twitter.

- Team Ineos kan bekræfte, at Chris Froome styrtede under forberedelsen til 4. etape af Critérium du Dauphiné i dag (onsdag, red.).

- Han er på vej til det lokale hospital og kommer ikke til start på 4. etape. Vi oplyser yderligere, når der er nyt, skriver holdet.

Før styrtet viste 34-årige Froome god form i det prestigefyldte etapeløb. Han lå på klassementets niendeplads med 24 sekunder op til den førende rytter, Dylan Teuns (Bahrain Merida).

Briten er tredobbelt vinder af Critérium du Dauphiné.

Froome var i gang med forberedelserne til Tour de France, som han har vundet fire gange tidligere: i 2013, 2015, 2016 og 2017.

Sidste år blev han detroniseret af sin egen holdkammerat Geraint Thomas, og Froome måtte i stedet tage til takke med en tredjeplads.

Få måneder forinden havde Froome dog vundet Giro d'Italia.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce