Annonce
Østjylland

Christian Staugaard Nielsen lukker sit advokatfirma i Allingåbro

Efter 42 år som jurist lukker Christian Staugaard Nielsen sit advokatfirma i Allingåbro. Foto: John Pedersen

Efter 42 år som jurist - og godt 40 år som del af det familie-firma, som hans far Søren G. Nielsen stiftede - går han nu på pension.

Selv om man er uddannet som jurist og af mange måske forventes alene at lade sig styre af tørre paragraffer og mere eller mindre støvede lovbestemmelser, så kan der godt være plads til at de sociale og alment menneskelige egenskaber kommer til at spille en meget stor rolle gennem et langt liv som advokat,

Annonce

Det er Christian Staugaard Nielsen et levende eksempel på.

Efter lige godt og vel 40 år som advokat i Allingåbro, har Christian valgt at lade sin pensionere i en alder af 67 år.

Det markeres med en reception på Allingåbro Hotel onsdag 17. august kl. 13 til 16. Her bliver det også bliver muligt at træffe Grenaa-firmaet Lindhardt Steffensen Advokater, som overtager de igangværende sager.

Så Perry Mason på tv

Christian Staugaard Nielsen er anden generation i branchen og han overtog firmaet efter sin far Søren G. Nielsen.

»Jeg ville oprindelig have læst historie, som jeg gik rigtig meget op i. Men da jeg kom i gymnasiet og så mine skolekammeraters manglende interesse for historie, nåede jeg frem til, at det ville jeg nok alligevel ikke bruge mit liv på«.

Da Christian kunne se, at hans far trivedes med jobbet som sagfører valgte han i 1968 at påbegynde sit jurastudie i Aarhus.

»Jeg havde jo også set tv-serien med Perry Mason i fjernsynet«, kommer det med et bredt smil.

Selve studiet husker Christian ikke som særligt morsomt.

»Ikke for det meste. Der var da nogle ting, som var interessante, men det kunne nogle gange godt være lidt svært at holde sig vågen ved nogle af de mest tørre og kedelige forelæsninger. Der var også mange sociale elementer, som var interessante og jeg kunne jo generelt godt lide at læse. Også selv om en del af bøgerne var lidt tunge at komme igennem«.

I lære hos »hård hund«

Efter seks år studier, kunne Christian i 1974 skrive jurist på sit cv. Herefter kom soldatertiden, som han tilbragte en god del af som auditør-assistent i Fredericia.

»Det var en af de bedste somre i Danmarks-historien og der var ikke så meget at lave, for soldaterne var ikke særligt kriminelle«.

Herefter blev Christian ansat som advokatfuldmægtig hos Pagter Christensen i Randers, der havde ry for at være en hård hund indenfor branchen. Og det ry var ikke ganske ufortjent.

»Pagter var også frygtet af nogle af sine ansatte, herunder mig selv. Jeg lærte bestemt en helt del i firmaet, men som yngste fuldmægtig havde jeg mest inkassosager. Og her var der var ikke nogen barmhjertighed. Det var lige på og hårdt og det havde jeg skidt med nogen gange«.

Hjem efter familieråd

I julen 1975 fik Christians far en blodprop og efter et familieråd omkring sygesengen blev det bestemt, at den unge advokatfuldmægtig skulle hjem og være en del af firmaet i Allingåbro tidligere end det egentlig var tilsigtet.

1. februar 1976 blev Christian ansat i firmaet og fik autorisation som fuldmægtig hos C.A. Meilvang, som var kompagnon med Christians far. Firmaet havde kontorer i både Auning og Allingåbro.

Otte år senere blev de »to gamle« enige om at trække sig tilbage og Christian fortsatte kompagniskabet med Lars Meilvang, søn af C.A. Meilvang.

I mellemtiden var Christians svoger Ernst Bøye kommet ind i firmaet og han indgik i et kompagniskab, da samarbejdet ophørte, da Lars Meilvang ønskede at drive sit eget advokatfirma.

I 2005 gik Ernst Bøye på efterløn og siden da Christian været ene advokat i firmaet.

To jurister ud af tre børn

Christian og hustruen Lillian har tre børn. De to - Anja og Mathias - har valgt juraen som levevej mens den tredje, Asger, er blevet præst.

Det stod for mange år siden klart for Christian, at der ikke var basis for at satse på at lade firmaet gå videre i en tredje generation af familien.

I det hele taget er det nye tider også i advokat-branchen, hvor de helt små firmaer har svært ved at overleve og man ser mange firmaer fusionere og slå sig sammen i større enheder, ofte med mindst en halv snes advokater i samme hus.

Synger glad og gerne

Ved siden af sit virke som advokat har Christian Staugaard Nielsen også været involveret i en række tillidsposter, bl.a. som formand for Sparekassen Djursland, tidligere Vivild og Omegns Sparekasse, Grænseforeningen, både som formand for den lokale forening samt medlem af landsledelsen og her har han også en post i ledelsen af Grænseforeningens bibliotek i Flensborg. Han har også bevaret sin kontakt til 4. Maj Kollegierne, der er oprettet af Frihedsfonden og her er han i dag kasserer i Kollegierådet.

På den rent private front nyder Christian at være med i Vivild-Koret, ligesom han en årrække har været kirkesanger i Valgmenigheden. Sin interesse for historie holder han ved lige gennem en del læsning.

»Det kan da også godt være, at jeg skal se at blive medlem af den kommende Matrosforening, som jeg hører er undervejs her i byen«. lyder slutreplikken fra Christian Staugaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce