Annonce
Østjylland

Christine skrev en af de bedste studieopgaver i Norden

<p>Christine Lillelund Nielsen er den første modtager af en nystiftet skandinavisk pris for bedste 3.g opgave inden for fysiologi. Foto: Mads Hansen.</p>

Christine Lillelund Nielsen fra Odder Gymnasium er overrasket over, at hendes fysiologiopgave har vundet en landsdækkende konkurrence.

Et 12 tal var, hvad der stod på sedlen, da Christine Lillelund Nielsen fik sin studieretningsopgave tilbage.

Annonce

»Det var jeg meget overrasket over,« siger den nybagte student fra 3. y på Odder Gymnasium.

Derfor var hun endnu mere overrasket, da hendes lærer spurgte, om hun måtte sende opgaven ind til en konkurrence hos Skandinavisk Forening for Fysiologi, der havde besluttet at uddele en pris for bedste studieretningsprojekt.

»Jeg blev lidt overvældet, men tænkte, at det da bare var sjovt,« siger Christine Lillelund Nielsen, der bor i Beder.

Endnu sjovere blev det, da hun for et par uger siden fik at vide, at hendes opgave havde været den bedste, og at der var 20.000 svenske kroner på vej ind på hendes bankkonto.

Hendes opgave blev valgt ud af 16 andre opgaver, der var sendt ind efter en forespørgsel på landets 60 gymnasier.

»Det er da et kæmpe skulderklap, der giver selvtillid,« siger hun.

»Vi valgte tre opgaver ud af de 16, som alle var værdige vindere,« fortæller professor Christian Aalkjær fra biomedicinsk institut ved Aarhus Universitet.

Blandt de tre opgaver valgte han og hans kolleger i Skandinavisk Forening for Fysiologi, at Christine Lillelund Nielsens opgave havde fortjent at vinde.

»Opgaven viser stor indsigt. Den er velskrevet og velformuleret og så er den begejstrende,« siger professoren, der glæder sig over, at den nyindstiftede pris måske kan være med til at sætte fokus på fysiologi, som er læren om, hvordan kroppen fungerer.

»Det er jo vigtigt for alle mennesker at forstå,« understreger han.

I Christine Lillelund Nielsens opgave er det kroppens insulinniveau, når man har diabetes type 1, der har været omdrejningspunkt. Det er ikke tilfældigt, at det blev inden for fysiologien, at den nybagte biotek student valgte at skrive sin studieretningsopgave.

»Min mor er læge, så det kom meget naturligt.«

Opgaven skrev dog ikke sig selv. Hun forberedte sig sammen med en veninde i tre uger, inden selve opgaven skulle løses på 14 dage.

»Jeg hadede det virkelig. Jeg syntes, det var så svært, så jeg tænker da også, at jeg kan bruge det her skulderklap som motivation, når jeg senere i livet står overfor noget, jeg synes er svært,« siger Christine Lillelund Nielsen.

Hvad det skal være, har hun ikke besluttet endnu. Måske går hun lægevejen som sin mor, men det kan også være, det bliver noget andet naturfagligt.

»Det bliver helt sikkert i den boldgade,« siger den nybagte student, der i første omgang tager en puster i et år ovenpå tre hårde år, der mundede ud i et gennemsnit på 10,6 og altså en pris for landets bedste studieretningsopgave i fysiologi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce