Annonce
Aarhus

City-formand om letbanen: Tænk jer om med etape 2

Henrik Kleis udtrykte bekymring for det besvær, en ny etape af letbanen vil give. Foto: Kim Haugaard

Henrik Kleis peger på BRT-busser som en løsning og foreslår periodevis gratis parkering på havnen.

AARHUS: Henrik Kleis, advokat og formand for Aarhus City Forening, er bekymret over de voldsomme forstyrrelser, byen vil opleve, hvis byrådet beslutter en etape 2 af Aarhus Letbane.

- Byrådet bør tænke sig godt om og spørge sig selv, om det er en god idé at grave midtbyen op, lægge gammeldags skinner ned og sætte grimme master op, sagde Henrik Kleis ved cityforeningens generalforsamling onsdag aften på Aarhus Teater.

Han pegede på en anden løsning:

- Der findes topmoderne og væsentligt billigere løsninger i BRT-busserne, Bus Rapid Transit. De er skræddersyet til midtbyer på særlig asfalt. Det løser opgaven mere smidigt og uden store gener for byens forretningsliv i anlægsperioden, sagde Kleis.

Han opfordrede til en meget grundig evaluering af letbanens etape et, før beslutningen om etape to tages.

- Og så ser vi i øvrigt gerne et trinbræt på jernbanenettet ved Jernbanevej i Brabrand. Det kunne dagligt betjene op mod 1000 mennesker på vej ind og ud af byen, sagde formanden for City Foreningen, der er sammenslutningen af byens butikker i city.

Annonce

Antallet af ledige lejemål i city var det laveste i dette årti.

Henrik Kleis, formand for Aarhus City Forening

Få det kryds ændret

Han var kontant over for trafikbesværet ved Dokk1.

- Få nu lavet et kryds, som folk kan finde ud af at bruge lovligt, og lad os derefter bruge kræfterne på andre ting, opfordrede Kleis.

- De trafikale udfordringer og den ekstra køretid i Aarhus midtby får mange potentielle kunder til at køre til omliggende byer eller storcentre, og byen udnytter ikke det store vækstpotentiale. Heldigvis klarer byens detailhandel sig fint og har vækst, men ikke i en grad, som der reelt er mulighed for, sagde Henrik Kleis.

Han opfordrer til at lave gratis parkering i Navitas for at få folk til at opdage mulighederne dér og i Dokk1 på havneområdet.

- Der er stor ledig kapacitet, og der bør findes en ny strategi, så kunderne ikke skræmmes væk.

Han sagde, at Aarhus City Forening støtter en Marselistunnel, som både kan tage trafikken til og fra Molslinjen, der flytter til Østhavnen i 2020, og den øvrige trafik. Og at E45 bør udvides på hele strækningen fra Randers til Vejle.

Færre ledige lejemål

Detailhandlen i Aarhus har udviklet sig i 2017, både med konceptbutikker og mindre og spændende butikker.

- Antallet af ledige lejemål i city var det laveste i dette årti og langt under landsgennemsnittet, sagde Henrik Kleis. Han mener, at fysiske butikker stadig har gode muligheder for at tage vækst og sætte dagsordenen som det største oplevelses- og shoppingunivers i Vestdanmark, hvis infrastrukturen følger med.

Han opfordrede alle byens butikker til at holde åbent om søndagen. Opbakningen lever ikke helt op til ønsket om flere handelssøndage, som kunne markedsføres sammen.

Kleis mente, at titlen som europæisk kulturhovedstad havde fået byen til at ranke ryggen. Især åbningen vil gå over i historien, og nu er det tid at høste frugterne.

Direktør i cityforeningen, Claus Bech, meldte om et overskud på 17.879 kr. efter største aktivitet nogensinde og rekordmange gæster.

Direktør i Salling i Aarhus og Aalborg og ansvarlig for Starbucks og Carls Junior i hele landet, Marianne Bedsted, trådte ud af bestyrelsen og blev afløst af Lars Højgaard fra Salling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce