Annonce
Aarhus

City-formand om letbanen: Tænk jer om med etape 2

Henrik Kleis udtrykte bekymring for det besvær, en ny etape af letbanen vil give. Foto: Kim Haugaard

Henrik Kleis peger på BRT-busser som en løsning og foreslår periodevis gratis parkering på havnen.

AARHUS: Henrik Kleis, advokat og formand for Aarhus City Forening, er bekymret over de voldsomme forstyrrelser, byen vil opleve, hvis byrådet beslutter en etape 2 af Aarhus Letbane.

- Byrådet bør tænke sig godt om og spørge sig selv, om det er en god idé at grave midtbyen op, lægge gammeldags skinner ned og sætte grimme master op, sagde Henrik Kleis ved cityforeningens generalforsamling onsdag aften på Aarhus Teater.

Han pegede på en anden løsning:

- Der findes topmoderne og væsentligt billigere løsninger i BRT-busserne, Bus Rapid Transit. De er skræddersyet til midtbyer på særlig asfalt. Det løser opgaven mere smidigt og uden store gener for byens forretningsliv i anlægsperioden, sagde Kleis.

Han opfordrede til en meget grundig evaluering af letbanens etape et, før beslutningen om etape to tages.

- Og så ser vi i øvrigt gerne et trinbræt på jernbanenettet ved Jernbanevej i Brabrand. Det kunne dagligt betjene op mod 1000 mennesker på vej ind og ud af byen, sagde formanden for City Foreningen, der er sammenslutningen af byens butikker i city.

Annonce

Antallet af ledige lejemål i city var det laveste i dette årti.

Henrik Kleis, formand for Aarhus City Forening

Få det kryds ændret

Han var kontant over for trafikbesværet ved Dokk1.

- Få nu lavet et kryds, som folk kan finde ud af at bruge lovligt, og lad os derefter bruge kræfterne på andre ting, opfordrede Kleis.

- De trafikale udfordringer og den ekstra køretid i Aarhus midtby får mange potentielle kunder til at køre til omliggende byer eller storcentre, og byen udnytter ikke det store vækstpotentiale. Heldigvis klarer byens detailhandel sig fint og har vækst, men ikke i en grad, som der reelt er mulighed for, sagde Henrik Kleis.

Han opfordrer til at lave gratis parkering i Navitas for at få folk til at opdage mulighederne dér og i Dokk1 på havneområdet.

- Der er stor ledig kapacitet, og der bør findes en ny strategi, så kunderne ikke skræmmes væk.

Han sagde, at Aarhus City Forening støtter en Marselistunnel, som både kan tage trafikken til og fra Molslinjen, der flytter til Østhavnen i 2020, og den øvrige trafik. Og at E45 bør udvides på hele strækningen fra Randers til Vejle.

Færre ledige lejemål

Detailhandlen i Aarhus har udviklet sig i 2017, både med konceptbutikker og mindre og spændende butikker.

- Antallet af ledige lejemål i city var det laveste i dette årti og langt under landsgennemsnittet, sagde Henrik Kleis. Han mener, at fysiske butikker stadig har gode muligheder for at tage vækst og sætte dagsordenen som det største oplevelses- og shoppingunivers i Vestdanmark, hvis infrastrukturen følger med.

Han opfordrede alle byens butikker til at holde åbent om søndagen. Opbakningen lever ikke helt op til ønsket om flere handelssøndage, som kunne markedsføres sammen.

Kleis mente, at titlen som europæisk kulturhovedstad havde fået byen til at ranke ryggen. Især åbningen vil gå over i historien, og nu er det tid at høste frugterne.

Direktør i cityforeningen, Claus Bech, meldte om et overskud på 17.879 kr. efter største aktivitet nogensinde og rekordmange gæster.

Direktør i Salling i Aarhus og Aalborg og ansvarlig for Starbucks og Carls Junior i hele landet, Marianne Bedsted, trådte ud af bestyrelsen og blev afløst af Lars Højgaard fra Salling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce