Annonce
Byudvikling

Claus har fået nok af byggeri-brok på Facebook: Nu har han skrevet en hyldest til Aarhus og dens udvikling - læs den her

Aarhus udvikler sig hastigt, og det har fået mange århusianere til at brokke og ærgre sig. Men der er meget at glæde sig over, mener Claus Jensen, der har skrevet tre kapitler om byen, som er lavet med positivt fortegn. Fotos: Axel Schütt og Lars Skaaning
Som modvægt til den megen skidtsnak om Aarhus har Claus Jensen besluttet at skrive tre, små kapitler om sin fødeby ud fra et positivt og optimistisk grundsyn. Læs de tre kapitler her.

AARHUS: Aarhus er et godt sted at bo, og der er masser at glæde sig over på byggefronten.

Sådan lyder det fra Claus Jensen, der de seneste år er blevet mere og mere metaltræt af at høre den samme jammer og brok over, hvor godt det var engang i Aarhus, og hvor rædderligt det hele er nu, mens den ene glas og beton-bygning efter den anden popper op fra undergrunden.

Som et modstykke til den til tider meget ensformige debattone om Aarhus’ udvikling på især Facebook, har han sat sig for at skrive et par korte kapitler, som opsummerer nogle af de ting, han er glad for ved Aarhus.

Annonce

Dem har han delt i Facebook-gruppen Aarhus Før og Nu, som netop kan være et af de steder, hvor debatten kan blive for ensformig, når en bygning skal rives ned, eller en ny bydel er på vej.

- Nogle borgere mener, at alt nybyggeri er forfærdeligt, og alt gammelt er bevaringsværdigt. At sige noget andet er forræderi, og man får verbale bank på Facebook, siger Claus Jensen, der mener, at meget at kritikken gentager sig selv.

- Alle har ret til at se anderledes på byen, men ingen får mig til at mene, at vi bor i en ødelagt "Skodby", hvor alt, takket være Byrådet, for hver dag bliver værre. I så fald er det da dumt at blive boende – og underligt at byen til stadighed tiltrækker indbyggere, snarere end at være præget af fraflytning.

- Man kan godt prøve at argumentere i de enkelte tilfælde, men så kunne man ikke lave andet. Derfor tænkte jeg, at det var bedre én gang for alle at skrive mere sammenhængende ud fra et positivt udgangspunkt - uden at ignorere kritikken, hvor den er berettiget, siger han slutteligt.

Det er nu blevet til tre kapitler, som Claus Jensen får stor ros for i netop Facebook-gruppen Aarhus Før og Nu.

Vi har samlet de tre kapitler nedenfor, så du kan læse dem her.

1. Aarhus er en vidunderlig by

Aarhus Universitet. Foto: Axel Schütt

Højdedragene i en halvcirkel bagom byen danner bagtæppet, og byen er indrammet af skov på begge sider. Morænekløfter ned til byen har muliggjort parkerne Universitetsparken, Vennelyst og Botanisk Have med frilandsmuseet Den gamle By, som er en stor turistmagnet. Hertil kommer tunneldalen, Ådalen, fra Brabrandsøen ind til centrum, hvor åen er blevet frilagt. Byen rummer helt ny og moderne arkitektur på Aarhus Ø og middelalderlige gadeforløb i Latinerkvarteret. I dag et charmerende cafékvarter, som i sidste øjeblik, takket være Bernhardt Jensens indsats, blev reddet fra det ubetænksomme gadegennembrud, som for eksempel har skamferet Odense og andre byer. Det gamle arbejderkvarter fra 1870’erne omkring Sjællandsgade, som med sine mange studerende i 1970’erne var præget af landets stærkeste beboerbevægelse, er i de senere år blevet renoveret at beboerne og er i dag fortsat en attraktiv bydel med stemning og atmosfære, som for få turister finder frem til.

Byen er på én gang en gammel by med rødder i Vikingetiden og en ung og dynamisk by, præget af de cirka 50.000 studerende, som tilbringer deres studieår i byen. Aarhus Universitet tegner sig for de 45.000 af dem og er vel nok det smukkeste universitet i Danmark, tegnet af C.F. Møller efter en Campusmodel, hvor alle institutter sammen med kollegierne ligger tæt på hinanden, spredt ned igennem Universitetsparken og Vennelyst. De studerende har en stor afdeling af Det Kgl. Bibliotek til deres rådighed i det tidligere og netop smukt moderniserede Statsbibliotek ved Ringgaden, hvor offentligheden også har adgang. De mange studerende præger byens liv, kreative miljøer og kulturtilbud. De bidrager med deres antal til, at gennemsnitsalderen i kommunen er 37,7 år mod landsgennemsnittets 41,7 år. De må så leve med, at jeg (f. 1949) er en af dem, som trækker op.

Andre arkitektoniske perler er Aarhus Rådhus, Toldboden, Klintegården, Moesgård, Dokk1 og AARhus på Aarhus Ø, tegnet af Bjarke Ingels, BIG. Et modigt hus, som kunne blive et vartegn for Aarhus, men ikke har vakt udelt begejstring i byen. I det hele taget er der en stadig, til tider ophedet debat, om byens nybyggeri, især hvis det kræver nedrivninger.

2. Byen udvikler sig

Det er det århusianske byudviklerfirma, Tækker Group, der er motor for etableringen af Nye. Visualisering: Tækker Group

Kommunen har en befolkningstilvækst på 5.000 personer årligt, som skal have noget at bo i, så der bygges konstant, som det i flere år har været tilfældet i København. Byen er derfor i stadig vækst og forandring, og der er byggekraner overalt. Ikke alle bryder sig om forandring, men det er vilkåret i en storby. Forandring er det eneste konstante, Nogle mener, at byen bliver ødelagt, men det vigtigste er efter min mening intakt. Det er naturligt at nye højhuse giver anledning til debat og kræver omtanke (jævnfør Prismets forhold til Den gamle By). Engang var Domkirketårnet en central del af byens skyline, som det eneste bygningsværk, der ragede op, men det har forandret sig.

Som i andre populære storbyer er boligpriserne høje. Også for høje. Det er svært at finde en ejerlejlighed til en rimelig pris, (her har forældrekøb som i andre studiebyer ikke gjort noget godt for prisniveauet), men hvis der ikke hele tiden opføres nye boliger, ville boligpriserne i kraft af den store efterspørgsel stikke helt af. Godt for de nuværende ejere, men skidt for dem, som ønsker fodfæste på det århusianske boligmarked. Desværre er meget af nybyggeriet monotont betonbyggeri med skalmur, østtysk "Plattenbau" uden de store æstetiske kvaliteter, opført som projektejendomme, hvor udvikleren frit kan fastsætte prisen. Kommunen burde kunne stille større krav om variation til dette byggeri. Uden for byen, for eksempel ved Elev, eksperimenterer man med byggerier opført i træ og med vægt på nye boformer og et tæt fælleskab mellem beboerne. Denne nye by er knyttet til centrum med den nye Letbane, som også Odense har taget til sig som rygraden i den kollektive trafik. Også det nye byggeri i Æbeløgade bag Hjortensgade, viser nye takter. Der er stort behov for, at Kommunen (som i efterkrigstiden) sikrer sig arealer, hvor der kan opføres almene lejeboliger til rimelige priser for almindelige lønmodtagere. Det er ikke rimeligt, hvis sygeplejersken, SOSU-assistenten og brandmanden ikke kan komme byen nærmere end for eksempel Tranbjerg eller Slet, hvis de skal kunne betale en bolig.

3. Århusianere er privilegerede

Aarhus Universitetshospital. Foto: Jens Thaysen

Endnu i min barndom i 1950’erne var det såkaldte cafékvarter præget af åbenlys fattigdom, slum, værtshusslagsmål, alkoholisme og gadeprostititution. I dag rummer området små kafferisterier, dyre mode- og designbutikker, hyggelige kaffesteder med Mocha, Americano og Latte, så man skammer sig, når man bare beder om en kop kaffe. "Nå, bare filterkaffe", siger konfirmanden med et blik, som afspejler, "at det tænkte hun nok", før man krapper sig rundt efter en ledig stol blandt kvidrende mødregrupper og har lyst til at råbe ”Vi skal have et SKIFT!”. Én af mine favoritcaféer ligger endda lige over for den tidligere kommunale børnetandklinik i Graven, som de fleste børn i min generation har skrækblandede erindringer fra.

Min far (født1926) oplevede i sine sidste leveår debatten om en genåbning af åen langs Åboulevarden, som han var en klar modstander af. Fra sin barndom i Århus huskede han åen som en stinkende kloak med garveriaffald og rotter. For ham var det et stort fremskridt, da der blev lagt låg på det svineri. Han nåede ikke at opleve færdiggørelsen af projektet, men havde sine værste anelser.

Disse eksempler er bare for at sige, at det ikke er noget nyt, at byen forandrer sig, og at forandring ikke altid er til det værre. Der kan endda være tale om tiltrængte forandringer.

Den tunge industri er med årene flyttet ud af Aarhus. Det er forbi med store arbejdspladser som Flydedokken, Aarhus Maskinfabrik, Centralværkstedet, Ths. Sabroe, Aarhus Motor Kompagni, Frichs, Ceres og Jernstøberiet Dania. Den store konfektionsvirksomhed Tage Vanggaard, i hvis skygge jeg voksede op, er væk. De forenede Mejerier er væk, ligesom byens andre mejerier, Vesterbro og Enigheden. Valash, som vi børn kredsede særligt om, er væk. I samme industrikvartér er GASA blevet til Storcenter Nord, og kiksfabrikken Jul. A. Jørgensen er under nedrivning, mens Journalisthøjskolen er rykket ind. Terma i Finlandsgade, som havde en beskeden produktion af radarudstyr, og interessante paraboler snurrende på sit tag, er for længst flyttet til meget større forhold i Lystrup for at have plads til sin højteknologiske og ofte også tophemmelige produktion til aerospace.

Kvarteret som helhed er af Aarhus Universitet betegnet som "IT-byen Katrinebjerg", som måske lyder bedre end at sige, at jeg i 12 år boede i en funktionærbolig mellem Tage Vanggaard og De forenede Mejerier, skråt over for Stadion Vask og inden for rækkevide af den sure lugt fra Jernstøberiet, hvis da ikke vinden på gode dage bar duften af vaniljekranse fra Jul A. Jørgensen til vores vej. Det var ikke idylliske omgivelser, snarere lidt af et Klondyke, men det er slående, at det hele nu er væk 40-50 år efter - i kraft af markedskræfternes evige dynamik.
De mange virksomheders lukning eller udflytning har ikke skabt omfattende arbejdsløshed, snarere en ny slags arbejdspladser. For de gamle som faldt, er der ny overalt: Bestsellers nye domicil på havnen med administration, showrooms og kontorarealer til 800 mennesker. Den innovative softwareudviklingsvirksomhed Systematic, med hovedsæde og et markant nyt kontortårn på Søren Frichsvej. Hovedkontorerne for Salling Group, Jysk og entreprenørvirksomheden Per Årsleff lidt længere ude. En sådan koncentration af hovedkontorer og domiciler for meget store foretagender finder kun sted i en storby med ressourcer, let adgang til veluddannede medarbejdere, og gode uddannelsesmuligheder til deres børn.

Byens største og mest komplicerede arbejdsplads må uden tvivl være Aarhus Universitetshospital – et højt specialiseret sygehus i superligaen, med godt 10.000 ansatte, placeret på det sted, hvor jeg som dreng cyklede ud for at se små fly flyve fra eller til Kirstinesmindes Privatflyveplads. Der flyves stadig men nu er det helikoptere, som flaprer over min lejlighed med kurs mod hospitalets helipads, hvor akutteams står klar. Det er ikke noget ringe bytte at have fået det supersygehus i stedet for den lille flyveplads, beklædt med græs.
Jeg håber, at alle århusianere forstsår, hvor privilegerede de er ved at bo så tæt på et af landets bedste hospitaler med læger på stand-by til at rykke øjeblikkeligt ud med lægeambulancer i tilfælde af hjertestop eller anden alvorlig sygdom. Bor man på Langeland, kan det tage 45 minutter før hjælpen er fremme.

Aarhus ligger, hvor byen gør på grund af havnen, som opstod i åmundingen ved Mindet og med årene blev stadig mere udbygget og var omkring 1900 én af de vigtigste provinshavne. Havnen var et andet foretrukket sted at cykle hen som dreng, selv om det med tung trafik, lastbiler, kraner og små damplokomotiver kunne være et farligt sted at færdes. En ældre udgave af Kraks Danmark nævner 47 kraner i alt (heraf 23 kajkraner) og 33 km jernbanespor med adgang til DSB. Alene i 1963 havde havnen 7.299 anløb, som jeg læste om i avisens skibsliste, og senere kørte ned for at se til. Også her er alt forandret.

Aarhus Havn er i dag Danmarks største containerhavn. De gigantiske containerskibe ankommer på klokkeslæt, og de store kraner går øjeblikkeligt i gang med losning og senere lastning efter indviklede computerprogrammer, så alt pakkes rigtigt, i forhold til næste havn. Nysgerrige drenge på cykler må holde sig uden for hegnet. Ikke et minut at spilde. De gamle havnearbejdere, som lossede med store net eller paller, der gjorde det nemt at se, om det var sydfrugter, tekstiler eller elektronik i papkasser, som blev firet i land, findes nu kun i form af Jens Galschiøtts fine mindesmærke og skulptur ved Mindet. Igen en forandring, som på mange måder var til det bedre. Det hårdeste arbejde blev overtaget af gaffeltrucks og portalkraner, og verdenshandelen blev langt mere effektiv, når godset var pakket i containere, som let kunne hejses fra skib til jernbanevogn eller lastvognstrailer, som klarer den mere finmaskede transport ud til sidste led.

Men containeriseringen har i hele verden tømt de gamle havne for aktivitet. Man taler om "funktionstømning", så nu kan de oprindelige havne frigøres til andre formål, mens de nye containerhavne forskyder sig stadig længere ud mod større vanddybder. I Aarhus ser vi fænomenet i form af de nye byggerier på havnefronten: Jyllands-Posten, Dokk1, Navitas, Bestseller. Uanset hvor flot det enkelte byggeri måtte være, er risikoen, at byen mister kontakten til Bugten, men med omtanke i forhold til placering af nyt byggeri, kan problemerne løses. I København har man lagt cykelstier og motionsruter på ydersiden af det nye byggeri og bygget helt nye havnebroer, som skaber nye forbindelser på tværs.

Sydhavnen har på samme måde alle muligheder for at blive et godt område med udnyttelse af eksisterende, industrielt prægede, havnebygninger, snarere end nybyggeri. Udviklingen er allerede på vej omkring Slagtehuset, "Kohalen" og "Kulbroen". Måske kunne man endda udvikle boliger i fastliggende husbåde.

I Aarhus lavede byrådet tidligt en plan for "De bynære havnearealer", som muliggjorde opførelse af det, som i dag kaldes Aarhus Ø, og som stadig i kraft af sine moderne, utraditionelle og høje bygningsværker vækker betydelig debat i befolkningen. Arkitekter og udviklere slår sig op på, at kvarteret er opført i havnen med betegnelser som SHIP eller Pakhusene, som skal tilføre området en maritim aura. Det er et dyrt sted at bo, og som alle steder med høje huse tæt på hinanden, er det også et forblæst sted. Dertil kommer, at der er lang afstand til centrum, og endnu mangel på et lokalt forretningsliv, men mon ikke det spirer frem, ligesom pop-up restauranterne og vandsporten i Bassin 7 gjorde sidste sommer.

Afslutning

Her ved vejs ende, opdager jeg, at jeg har glemt at nævne kvaliteter i byen som Musikhuset, Godsbanen, AROS med sin Rainbow Panorama, det gamle Statsbibliotek overfor, rækkehusene langs Marselis Boulevard, Strandparken, Den uendelige bro og det fredede Aarhus Statsgymnasium på Fenrisvej. Jeg har også store forventninger til Kommunehospitalets igangværende omdannelse til "Universitetsbyen". Der er nok at tage af.

Men den vigtigste kvalitet i en by er ikke bygningerne, men livet mellem husene som når man i det tidlige forår kan sætte sig i solen på sin yndlingsbænk op ad Domkirken, hvor munkestenene langsomt suger varmen til sig, som de har gjort i århundreder, se ud over Bispetorv og nikke til de andre, som også ved, at lige her er et rigtigt godt sted, præcis midt i byen – eller når folk igen sidder på bænkene foran Cabra i Graven, fordi her er sol; her er læ; her er godt at være.

Jeg gik i gang med dette skriveri i ærgrelse over de mange græde-smileyer i Aarhus-grupperne på Facebook. Betragt dette som en hjerte-smiley i den anden vægtskål. Den kan umuligt opveje dem, men den skal med.

Aarhus er mere end OK.

Tak fordi I læste med.

Annonce
AGF For abonnenter

Stiften finder historiens bedste AGF-spillere: Se nummer 31 til 40

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bankmanden fra Nørre Aaby var med, da professionel fodbold gjorde sit indtog i AGF: Han lavede det ulovlige skifte og kunne være blevet en del af dynamitlandsholdet

Aarhus For abonnenter

Få overblikket: Her er det nye byråd og alle udvalgsposterne

Debat

Aarhus handler naivt og uforsvarligt: Nu sætter vi os foran rådhuset i protest

Erhverv

Aarhus-selskab investerer 10 milliarder i ensomme ældre: - Det kan stikke helt af for os

Redaktør: Statsminister har al interesse i at tale i minksag

AGF For abonnenter

Afsløring: Bjarke Ingels og adskillige verdensberømte arkitekter står i kø for at tegne det nye stadion i Aarhus

Aarhus

Pressemøde afledte frustration hos eventarrangør: Hvem skal betale for aflysninger?

Hilsner fra landsholdet, OB, Brøndby og Odenses borgmester: Mange er dybt berørt over Lars Høghs død

Kultur

Se video: Handy kronprins indviede nyt Sports- og Kulturcampus

Aarhus For abonnenter

Trukket ud af klasseværelset og trampet i hovedet: Volden er stigende og voldsom på Aarhus' folkeskoler

Sport

Kendt forening lukker og efterlader sig pengegave: Her er modtagerne af overskudsformuen

Annonce