x
Annonce
Aarhus

CNN India sender 6 minutters skamros af Aarhus

I et fem minutter og 44 sekunder langt indslag roser en indisk korrespondent Aarhus for byens evne til at tænke bæredygtigt.

AARHUS: Den indiske regering har besluttet, at 100 af det store lands byer skal arbejde på at blive miljømæssigt bæredygtige.

For at vise, at det kan lade sig gøre, drog CNN Indias korrespondent, Runjhun Sharma, til Aarhus. Hun kom hjem med et 5:44 minutter langt indslag af den slags, der må gøre enhver lokalpatriotisk århusianer rød i kinderne af stolthed.

Indslaget er en lang skamros af Aarhus' evner til at tænke smart og bæredygtigt.

Især er Runjhun Sharma imponeret over byens mange cykler og fintmaskede net af cykelstier. Så imponeret er hun, at vores mobilitetschef, Susanne Krawack, bliver udnævnt til chef i Center for Bicycle Mobility.

Bagefter fortæller en århusianer, som CNN India ikke mener, at inderne skal have navnet på, hvordan han har solgt sin bil.

Annonce

Lettere at komme rundt

- Det er meget lettere at komme rundt, og man får en masse frisk luft, siger manden, inden Runjhun Sharma cykler helt ind i receptionen på Østergades Hotel, hvor hoteldirektør Nina Carlslund tager hende med op på taget for at vise noget frem, der formentlig også vil være nyt for mange århusianere.

På hotellets tag står der solpaneler række på række. Så mange, at de er i stand til at levere 90 procent af den elektricitet, hotellets værelser har brug for.

- Det er billig energi, så vi tjener penge ved at tænke bæredygtigt, siger Nina Carlslund.

Runjhun Sharma er også på besøg i køkkenhaverne på Aarhus Ø, som hun udnævner til at være det næststørste urban gardening project i hele verden.

Til slut interviewer hun borgmester Jacob Bundsgaard, der fortæller om, hvordan Egå Renseanlæg er blevet bygget om, så det er i stand til at hive energi ud af spildevandet.

- Så ikke alene renses spildevandet. Der bliver også produceret energi i processen, siger Jacob Bundsgaard, inden Runjhun Sharma stiller cyklen og drager hjem med masser af inspiration til indiens ambitiøse projekt om bæredygtighed i 100 byer.

Indslaget blev bragt 22. december 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce