Annonce
Livsstil

Coachen: Fanget i hverdagens cirkus

Illustration: Pernille Helmig
Er vi gået på kompromis med os selv for længe, kan vi have en følelse af, at vi har forladt os selv.

Hverdagens travlhed har meldt sig. Ferien var da alt for kort, og arbejdet er hektisk, som det plejer.

Vi har vænnet os til den prestige i travlheden, som vi inderst inde godt ved ikke er sund for os. Men har vi travlt, føles det, som om vores liv har værdi, og at vi betyder noget. Vi kører ekstra ind på sukker- og koffeinkontoen for at være friske resten af dagen, selvom vi for længst har luret, at det der blodsukker bliver en gnaven kælling hen ad eftermiddagen. Det er som så meget andet blevet en dårlig vane for at holde os kørende.

Mails og mobil-notifikationer tikker ind, før dagen rigtig er begyndt. Vi kan egentlig godt mærke, vi burde starte morgenen med ro, men vi får ikke gjort noget ved det.

I stedet åbner vi pr. automatik for, hvad resten af verden måtte ønske af os. Vi “glemmer” at slukke, når vi holder fri, og ender med at være til rådighed 24/7 - vel at mærke for alle andre end os selv.

Det sidste opkald bliver taget på vej hjem i bilen, den gode playliste kører til madlavningen, Netflix bliver tændt om aftenen, og vi har næsten vænnet os til den konstante støj omkring os. For mange planer er igen lagt for ugen, og vi burde blive bedre til at sige nej tak.

Støjen bliver en form for tryghed, der forhindrer os i at få lyttet og mærket efter. Vi kan føle os fanget i hverdagens cirkus af forpligtelser og forventninger.

Vi skylder vores indre stemme stilheden til at lytte.

Vores indlærte livsstil er blevet så fast en del af hverdagen, at det at bryde ud og revurdere hele essensen kan virke uoverskueligt. Vi kan savne at prioritere glæden, føle formål, ro og vores egen sandhed.

I mit arbejde som coach møder jeg overraskende mange kompetente, kærlige, ambitiøse mennesker fanget i dette scenarie. De har et liv, der ikke længere føles rigtigt for dem.

Annonce

Trine Ebsen

Trine Ebsen

livsstil@jfmedier.dk

Certificeret coach og foredragsholder. Kommende forfatter til bogen "Kvinder der tør".

Selvstændig siden 2001.

Bor i skoven.

En skjult overbevisning

Som lille faldt du i skolegården, og du græd, fordi det gjorde ondt. De voksne sagde: “Den lille skramme er ikke noget at græde over, det gjorde da ikke ondt.” Du var bange for at gå hjem i mørket, men fik at vide, at det, du følte, var noget pjat. ”Det er bare noget, du bilder dig ind,” hed det.

Når et barns følelser bliver negligeret, lærer det selv at negligere egne følelser.

I en ung alder begynder mange at “forlade sig selv” til fordel for den version af os, som vi lærer, virker for andre, og som er godkendt af samfundet.

Nu skal det ikke lyde, som om de voksne er de onde. Bevidst og ubevidst og i deres bedste intentioner er alt sagt for at hærde os og gøre os “klar” til verden. Voksne og miljøet omkring os er vores mentorer, som lærer os, hvordan vi navigerer i verden. Vi observerer, hvad man helst gør for at blive accepteret og set som det gode menneske. I den proces kan man dog i en tidlig alder fejlagtigt lære ikke at lytte til sig selv.

Vi lærer, at det, som vi føler er sandt, ikke altid er o.k. og accepteret. En kollektiv opdragelse har fundet sted for mange, så der er ikke noget at sige til, at det som voksen kan være svært at mærke efter.

Har vi hele livet lært at lægge låg på det, vi føler, kan vi ubevidst være gået på kompromis for at passe ind. Gør vi dette tilstrækkeligt længe, kan det være en udfordring at returnere til os selv: Den du var, inden hele verden havde en holdning.

Alarmklokker

Træt af at være træt. Er der ubalance i livet, føler du dig mentalt og fysisk udkørt.

Gør, som du plejer. Du overvejer ikke, om plejer er en god ting, og om det, du gør, er af pligt eller lyst.

Travlheden bedøver dig. Du har svært ved at mærke dig selv, træffer forkerte beslutninger, ignorerer dine behov og har svært ved at levere svar.

Konstant dårlig samvittighed. Over for alt, du har lovet dig selv, andre og dit sande jeg.

Du udsætter indre ønsker. Eventuelt i frygten for det uvisse, at bryde vante rammer og skuffe relationer.

Din indre dialog er negativ. “Det er nok bare mig”, “de har nok ret”, “det er måske også for meget at forlange”, “hvem er jeg at drømme om det” kører løs.

Reflekter over

  • Tjek dine “åbningstider”. Hvor meget er du til rådighed for andre i forhold til dig selv?

  • Er du i et støttende positivt miljø? Tænk over, om dine omgivelser er drænende eller givende.

  • Tænk over, hvad du lærer dine børn. Ser de mor eller far gå på kompromis med sig selv og ikke prioritere egen glæde. Hvad lærer du dem så?

  • Får du prioriteret din passion og det, der gør dig oprigtigt glad?

  • Har du kontakt til din barnlige glæde? Den glæde kan give dig adgang til den, du før var, hvor du følte alting instinktivt og vidste, hvad du havde lyst til.

  • Husk det er dig, der siger ja til hverdagens cirkus ved ikke at sige nej og sige fra.

  • Får du givet dig selv den kærlighed, du giver alle andre - børn, familie og venner? Praktiser “ta’ iltmasken på først i flyveren”-metoden, inden du kan hjælpe andre.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce