Annonce
Livsstil

Coachen: Uperfekt er perfekt

Illustration: Pernille Helmig

De fleste, vi møder på vores vej, har ar på sjæl og krop.

Nogle bærer deres ar udenpå, andre indeni.

Nogle ses tydeligt, mens andre gemmes i skam.

Men én ting er sikkert: Alle mennesker og deres ar har en unik historie.

En af de største hæmmende overbevisninger, mange har tillært sig gennem livet, er en tro på, at de på en eller anden måde ikke er nok. Jeg er ikke dygtig nok, perfekt nok, smuk nok, klog nok eller slank nok. Følelsen af at være uperfekt betyder at gå med en fornemmelse af, at noget er galt, eller at noget mangler eller er “i stykker”. Det skyldes ofte gamle overbevisninger, oplevelser eller hændelser, der har sat sig.

Når en blanding af disse ar, de hæmmende overbevisninger og vores primale grundbehov ikke bliver mødt, kan vi blive ramt af følelsen af ikke at være god nok. Frygten for ikke at passe ind, blive anerkendt, valgt og være god nok til at være en del af “flokken” udvikler sig til "ikke god nok-sygdom".

Mange føler, at de skal præstere og yde ekstra for at være gode nok. Ubevidst føler de, at de alene ikke er nok, som de er. De har fortalt sig selv denne historie så længe, at det er blevet til en fastlåst måde at være i verden på. Hvis vi på en eller anden måde ikke helt selv tror på, at vi er gode nok, som vi er, er det helt normalt, at vi ubevidst tænker: "Jamen, hvordan bliver jeg så god nok?”

Spørgsmål bliver konstant stillet: Hvad skal der til for, at jeg føler, at jeg er nok? Skal jeg knokle mere, træne mere eller yde mere for at skabe denne følelse i mig selv?

Jagten gør dem tit til enten perfektionister, people-pleasere eller knoklere. Men det har desværre tit konsekvenser som frygt, tristhed og udbrændthed.

De konstante høje og urealistiske forventninger til sig selv smitter og bliver til en destruktiv epidemi, som andre hurtigt kan rammes af. Det kan være fristende at fortsætte med al knokleriet og at please andre. For hvem vil ikke gerne anerkendes og roses i sin stræben for at gøre alt perfekt? Og hvem vil ikke gerne lure opskriften på det, der udefra ligner det perfekte liv?

Men denne stræben kan slide dig ned og forvolde unødig smerte. En smerte, du vel at mærke påfører dig selv. For hvornår er nok nok? Og er din adfærd og det, du ser som uperfekt, et forsøg på at skjule dine ar i stedet for at heale og forstå dem?

Vi lærer fra barnsben den naturlige balance mellem regn og sol, mellem storm og stilhed, mellem dag og nat. Men tænk, hvis vi også lærte balancen mellem smerte og glæde. At det på samme måde er en naturlig del af livet og at balancen mellem smerte og glæde er livet. Så når vi møder smerten, er vi ikke bange for den eller føler os forkerte over at have den i vores liv.

Det er meningen, at du skal finde balancen som noget naturligt. Noget vi på en måde forventer uden at vente på det. Friheden i livet viser sig, så snart vi accepterer stormvejret som en del af livet. Hvad hvis vi lærer, at der er en mening med smerten og glæden? At et dybere budskab ligger til os lige der.

Jo mere modstand vi har på noget, jo mere energi giver vi det. Kæmper vi imod uønskede følelser, stiger den indre smerte. Det kan være en svær og provokerende tanke, men hvad hvis vi ikke har modstand på noget og accepterer, at alt er en naturlig del af livet?

Måske vi kan ændre følelserne, så de ikke æder os op på samme måde.

Så længe vi kæmper imod, vil der være smerte i vores liv.

Vi kan opleve et skift indeni, når livet tvinger os til forandring, sorg eller traumer. Men du behøver ikke opleve traumer for at revurdere måden, du ser verden og dig selv på. Tænk, hvis det at omfavne det uperfekte er det perfekte - for dig.

Annonce

Reflekter over

  • Hvem vil du være uden din “ikke nok-følelse"?
  • Hvad vil du kunne og gøre, når du slipper denne følelse?
  • Hvordan ville det være at tro på, at du er nok?
  • Er dette "ikke nok" noget, du kom til verden med?
  • Hvornår fik du denne følelse første gang, og er den sand?
  • Har dine ar lært dig en vigtig lektie, du ikke ville være foruden?
  • Kan du rumme alt, hvad du er, og se det uperfekte som perfekt?
  • Er det dig eller andre omkring dig, der definerer, hvad perfekt er for dig?
  • Hvis vi fastholder at ville være perfekte, kan vi så udvikle os som mennesker?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce