Annonce
Sport

Comeback til Steffen Wich

Foto: Jens Thaysen

Steffen Wich gør endnu et comeback som manden på sidelinien, når Bakken Bears i aften møder Aalborg på udebane. Læs portræt af coachen i dagens avis.

De skal kigge sig om efter en ny kiosk-ansvarlig til at styre slagets gang under hjemmekampene i Vejlby Risskov-hallen.

Annonce
31 SPOR Basket 1a5  Træning i Bakken  Foto Preben Hupfeld  30032001   Jonas Buur (tv)  Steffen Wich (th)

For med Steffen Wich tilbage i rollen som head coach for Bakken Bears, så er der efterladt et »stort« hul omme bag disken. Det er simpelthen ikke muligt både at stå oppe under taget og sælge Matodor Mix og samtidig levere en effektiv taktisk køreplan nede på halgulvet, når de forsvarende danske mestre spiler om point under kurvene.

Steffen Wich

Født 6. december 1966 - 46 år

Beskæftigelse: Koordinator for Eliteidræt Aarhus (aarhus kommune)

Uddannet diplomtræner i 1996

Cheftræner for Skovbakken/Bakken Bears i alt 13 sæsoner (Derudover et par sæsoner som assistent-træner)

Titler med Bakken Bears: 7 x DM-Guld, 5 x pokalvinder

»Det er jo en rolle, der næsten rangerer på lige fod med det at stå i spidsen for holdet, så det er et stort tab. Det er ikke helt uvæsentligt, hvor mange colaer, der bliver langet over disken under kampene, men vi håber, at vi snarest kan præsentere en ny kiosk-ansvarlig på samme høje niveau,« lyder det med glimt i øjet fra en fortravlet Michael Piloz, Bakken Bears' sportsdirektør.

11 SPOR DM Basket 7a7 Dm i Basketball. Bakken Bears / Værløse. Steffen Wich. Foto: Martin Ballund 10042001

Man kan ikke få det hele på én gang. Heller ikke som sportsdirektør.

Det er hele pakken

Mandag sprang bomben, da klubben sagde farvel til tyske Phil Dejworek efter to og et halvt år som head coach. Og ind fra højre kom så - igen - Steffen Wich, klar til at føre holdet ud af den aktuelle sportslige uføre, der har betydet nederlag i de to seneste ligakampe, de indre gnidninger, der indenfor få måneder har sendt to markante profiler væk, og nu også en træner.

Så den gamle kending, der senest - et par sæsoner tilbage - agerede assisterende træner.

Men hvad er det, han kan, ham Steffen Wich?

Hvad er det, der gør, at når man spørger for sig i basketmiljøet herhjemme - både blandt eks-spillere på topniveau og aktive af i dag - om, hvem de helst så som landstræner, hvem, der har betydet mest for deres karriere, hvem, der ved, hvad det handler om, når kampe og ikke mindst finaler skal vindes fra bænken - at det så nærmest samstemmende lyder »Steffen Wich« fra alle de store mennesker med nok så heftige skostørrelser?

»Det er hele pakken. Han er utrolig engageret og besidder en stor basketmæssig viden, som gør ham i stand til analysere modstanderne både før under kampene. Og så er han aldrig bange for at gå nye veje. Han er en meget dynamisk træner, der hele tiden forsøger at udvikle holdet, og ikke bare gør, som han plejer, fordi det virker. Han har altid et eller andet, han lige skal have prøvet af, og det gør, at det aldrig bliver ensformigt som spiller. Det giver selvsagt respekt blandt os spillere, at han altid har et svar klar og ved, hvad han vil,« siger den 37-årige Bears-veteran, Jens Jensen, der af flere omgange har haft Wich som træner i hjerteklubben. Helt tilbage fra dengang »det hele begyndte« med det første sæt guldmedaljer i 1997.

Også basketball-kommentator på DK4, Jens Laulund, der tidligere har spillet fem sæsoner i Bakken Bears, er fuld af lovord for sin tidligere træner.

»Jeg havde ham fra jeg var 18-23 år, og det var det helt rigtige tidspunkt for mig. Han er god til at lære fra sig, til at lære én om spillet og måske allerbedst til at vise den enkelte, hvad det er for en rolle, man kan og skal udfylde på holdet. Han fokuserede meget på, hvad den enkelte spiller kunne tilføre holdet, hvad den enkelte skulle koncentrere sig om. Det lærte jeg meget af. Man kan ikke det hele, men skal finde det, man er god til,« siger Laulund, der nu også mener, at Steffen Wich også har haft sit at arbejde med i sin trænerkarriere.

»Jeg vil sige det sådan, at han efterhånden er blevet til »hele pakken«. For han har i mange år været, for nu at sige det mildt, taktisk meget eksperimenterende, og det har ikke altid været lige godt. Jeg tror, at han skulle finde en del år på at finde ud af, hvad det var, han ville som træner. Men i dag er der vel ingen herhjemme, der rent taktisk når ham til sokkeholderne. Han er blevet mere kontrolleret i sin tilgang til spillet,« griner Jens Laulund.

Målt efter Wich-skalaen

Og når man er ham alle andre skeler til, så bliver man også målestok for andres succes i klubben.

»Det er jo sådan, at i Bakken Bears bliver alle trænere målt i forhold til Steffen Wich. Det er både godt og skidt. Han har sat en enorm høj standard, men det kan selvfølgelig også være svært for en ny træner altid at skulle forholde sig til, hvordan det kunne have været, hvis Steffen Wich sad i stolen. Ikke, at det nødvendigvis har haft indflydelse på alle de trænere, der har været efter og imellem ham,« mener Jens Jensen, der i aften løber på banen i udekampen mod Aalborg til Steffen Wichs kamp nummer 343 som head coach.

Han er godt nok kun 46 år gammel, Wich, men har længe vandret rundt med prædikatet klublegende, og nu tager han altså en tørn mere for Bakken Bears, resten af sæsonen, som taktisk systemforvalter og hidsig indpisker ude på sidelinien. For klubben, han selv nåede at spille 141 førsteholdskampe for, inden en knæskade tvang ham til at stoppe, som han derefter var med til at døbe Bakken Bears og som han siden skænkede syv DM-titler og fem pokaltitler som træner.

Først til rødt

Han er indbegrebet af, hvad det vil sige at være en Bears. Han er i øvrigt også bestyrelsemedlem hos de mangedobbelte DM-vindere og formand for moderklubben Skovbakkens forretningsudvalg. Og derfor er selvfølgelig ikke tilfældigt - og da slet ikke i mangel af bedre - at sportsdirektøren igen tyer til Wich, der til dagligt arbejder som koordinator ved Eliteidræt Aarhus under Aarhus kommune.

»Der er slet ingen tvivl. Han er den fagligt dygtigste basketballtræner i landet. Og så ved han, hvilke dyder og værdier, den her klub er bygget op omkring, for han har selv været med til at definere dem,« lyder det fra Michael Piloz.

»Som træner går du aldrig helt galt i byen i forhold til at opnå respekt i spillertruppen ved at have et højt fagligt niveau. Og det har han. Men han er også dygtig til at lodde stemningen blandt spillerne, god til at få hver enkelt til at føle sig vigtig og værdsat. Han er ikke bange for at komme tæt på spillerne. Han kan sagtens sende en skideballe af sted, hvis det er nødvendigt, men er omvendt heller ikke bleg for at sætte sig ned og spille kort med dem,« siger Michael Piloz.

Jens Jensen tøver heller ikke med at kalde den nu tidligere kioskansvarlige for Danmarks bedste basketball-træner.

»Han er meget fokuseret. Han er en systemmand, der elsker alt det nørdede, det skal man ikke glemme, men er samtidig også et stort legebarn. Han kan godt lide at bringe sjov og spas ind i træningen, så det ikke bliver for tungt og trivielt. Jeg vil ikke sige, at vi har haft mistet det gode humør til træning under Phil Dejworek, for det har vi ikke, men det er klart, at der har været lidt for mange negative historier i den her sæson, så vi trænger til et friskt pust. Og det kan Wich give os med sit engagement og sin vinderattitude. Han vil vinde i alt. Om det så gælder om at komme først hen og holde for rødt lys eller om at købe den største kage,« kommer det fra Jens Jensen.

Og vinderattituden får han brug for, hvis han skal vinde sit ottende mesterskab med Bears indenfor fire måneder. Og skal man så lige som en indskudt bemærkning måske tilføje, at han også snart skal forsvare titlen som forårsmester (holdturnering) i bridge i Aarhus Bridgeklub. Der bliver nok at se til for den travle familiefar.

Men spørger man for sig, har klubben hentet den helt rigtige mand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce