Annonce
Aarhus

Corona-ekspert: Vi finder for få smittede og tester de forkerte

Christian Wejse mener ikke vi tester og smitteopsporer på den rigtige måde. Foto: Jens Thaysen
Det er helt galt, at myndighederne kun interesserer sig for, hvem en smittet har været sammen med de seneste 48 timer, mener epidemiolog Christian Wejse.
Annonce

Opdateret med bemærkning nederst i artiklen.

AARHUS: Stive regler gør, at coronaen har friere spil i Danmark, end nødvendigt. Det mener afdelingslæge Christian Wejse, som er infektionsmediciner på Aarhus Universitetshospital og forsker i globale epidemier på Aarhus Universitet.

Han skyder på både smitteopsporingen og testpolitikken og efterlyser, at kontakter til smittede testes hurtigt, og at folk der "hyggetestes" ryger bag i køen.

Wejse kritiserer, at smitteopsporingen kun går 48 timer tilbage, og at for få nære kontakter til en smittet bliver opsporet. I Tyskland, for eksempel, findes langt flere smittede, fordi systemet her aktivt opsøger de personer, en smittet har været i kontakt med en hel uge tilbage.

- Hvis vi sammenligner os med de lande, der har en rigtig god smitteopsporing, springer det i øjnene hvor få kontakter vi identificerer. På de seneste tal, jeg har set, var det 3,5 kontakter per smittede, siger Christian Wejse

Annonce

48 timers reglen

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for smitteopsporingen. Og den spørger kun til, hvem man har været tæt på de sidste 48 timer. De håndhæver den regel meget, meget rigidt, mener Wejse.

I Danmark opsøger myndighederne kun de personer en corona smittet har været i kontakt med de seneste 48 timer. Foto: Flemming Krogh

- Nogle statskundskabsstuderende havde været på hyttetur. En af dem blev testet positiv, da hun kom hjem. Men fordi der var gået mere end 48 timer, mente Styrelsen for Patientsikkerhed ikke, hun skulle kontakte de andre studerende. Hun valgte så alligevel at orientere sine medstuderende, og seks af dem blev derefter testet positive, siger Christian Wejse.

Han ser det som et eksempel på at 48 timers reglen ikke dur.

- Den gør at vi får identificeret meget få kontakter til smittede. Det er langt det største problem med smitteopsporing vi har i Danmark. For det er lige nøjagtigt dér omkring de personer, som lige er testet positive, vi skal finde de andre smittede, siger han.

Annonce

Nære kontakter i testkø

Christian Wejse er heller ikke tilfreds med test-politikken i Danmark. Vi har testkapaciteten, men vi bruger den forkert, mener han. Han ønsker, at nære kontakter til smittede får bedre mulighed for hurtig test. Mens folk, som ikke har haft nær kontakt til smittede - og som blot tester sig for en sikkerheds skyld - ryger bag i køen.

- Folk kan lade sig teste 100 gange hvis de har lyst. Men hvis man har haft tæt kontakt til en smittet, har det været svært at få en hurtig tid, siger Christian Wejse.

Selv om der er mange smittede i Danmark, skal man være uheldig for at rende ind i en af dem.

Det gælder om at teste der, hvor der er størst sandsynlighed for at finde smittespredning. Foto: Jens Thaysen

- Sandsynligheden for en positiv test blandt alle dem der "hyggetester" sig en gang om ugen, fordi de skal til fest, er utrolig lille, mens sandsynligheden for en positiv test iblandt kontakterne er meget højere, siger han.

Annonce

Tysk effektivitet

Mens der altså er testkapacitet nok, så mangler der smitteopsporere, mener Christian Wejse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har kun 500 smitteopsporere - det svarer til en per 12.000 indbyggere. I Tyskland er der en per 4000 indbyggere.

Schloss Strasse i Berlin onsdag. Tyskerne opsøger de personer en corona smittet har været i kontakt med en uge tilbage. FOTO: REUTERS/Fabrizio Bensch

Det betyder, at der i Tyskland, er tre gange så mange til at opspore de personer, der har været i kontakt med en coronasmittet. Og de går til grundigt til værks; tyskernes smitteopsporing strækker sig en hel uge tilbage. På den måde får de kontakt til langt flere potentielt smittede, end vi gør herhjemme, påpeger Wejse.

Som epidemiolog ved Christian Wejse, hvordan man udføre en effektiv smitteopsporing.

- Det foregår ude i samfundet. Man skal stemme dørklokker, der hvor smittespredningen har været. Når vi laver smitteopsporing i forbindelse med tuberkulose er vi ude på bodegaer og væresteder for at få fat i de personer, det handler om. Det har man ikke valgt at gøre i forbindelse med covid-19, siger han.


Det foregår ude i samfundet. Man skal stemme dørklokker, der hvor smittespredningen har været. Når vi laver smitteopsporing i forbindelse med tuberkulose er vi ude på bodegaer og væresteder for at få fat i de personer, det handler om. Det har man ikke valgt at gøre i forbindelse med covid-19

Christian Wejse


Vores nabolande er bedre til aktiv smitteopsporing.

- I Tyskland kalder man opsporerne for corona-detektiver. De er blevet lokalsamfundets helte. Smitteopsporingen er blevet "solgt" rigtig godt som en samfundsbevarende aktivitet. Herhjemme foregår det på et kontor på Islands Brygge, hvor der sidder nogle fra Hjemmeværnet med en telefon, og hvis de ikke får fat i folk, så er det bare ærgerligt; jeg synes ikke det er godt nok, siger han.

Annonce

Kritik fra vismændene

Christian Wejse er ikke den eneste, der kritiserer den måde smitteopsporingen foregår på. Det Økonomiske Råd, vismændene, har helt usædvanligt blandet sig i debatten. De ser en effektiv smitteopsporing som en nødvendighed for at undgå økonomisk dyre restriktioner.

Onsdag fik det konstitueret direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri til at deltage i radioprogrammet Orientering på DR.

Anette Lykke Petri er konstitueret direktør i Styrelsen For Patientsikkerhed. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi udfylder de rammer og retningslinjer, vi har for smitteopsporing, sagde hun til Orientering.

Hun mener ikke man direkte kan sammenligne de enkelte EU-landes smitteopsporing, da retningslinjer, lige som det juridiske grundlag og teststrategien, ikke den samme.

Men det er også er resurse spørgsmål.

- Går man en uge tilbage, vil det kræve langt flere ressourcer, påpeger Anette Lykke Petri.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen der fastsætter retningslinjerne, som ifølge Anette Lykke Petri hviler på et solidt, fagligt fundament.

Sundhedsstyrelsen fortæller til Århus Stiftstidende i et skriftligt svar på Christian Wejses kritik:

"Vi ved, at den største virusudskillelse sker i døgnene omkring symptomdebut, og at virus typisk kan påvises i luftvejene 1-2 dage før, man udvikler symptomer. Perioden for opsporing af nære kontakter afgrænses på den baggrund tilbage til 48 timer før symptomdebut."

Og

"I vurderingen af afgrænsningen for smitteopsporingsperioden er der taget udgangspunkt i nyeste viden om covid-19og inddraget viden fra internationale anbefalinger, såsom WHO og ECDC, nationale anbefalinger fra sammenlignelige lande, samt rådgivning fra en faglig ekspertgruppe. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at justere de gældende retningslinjer."

Christian Wejse har også hørt Orientering onsdag. Det får ham ikke til at ryste på hånden.

- Jeg står fast på det, jeg har sagt. Jeg mener, ikke at 48 timers reglen er sundhedsfaglig relevant, for en stor andel har ikke symptomer på dagen for positiv test, og det er derfor ikke muligt at afgøre hvor længe de har været smitsomme. Og jeg forstår heller ikke, at de ikke tager fat i alle kontakter, men beder den smittede om selv at stå for smitteopsporing af nære kontakter, siger han.

Opdateret 27. oktober 16.16: Christian Wejse er efter denne artikels offentliggørelse blevet bebrejdet, at han skyder på Hjemmeværnet. Han har derfor bedt om at få tilføjet, at han er ked af, at hans kritik af smitteopsporingen i Danmark, kan opfattes som en kritik af Hjemmeværnets arbejde.

- Det ønsker jeg ikke, jeg synes de er helte, det er de retningslinjer, de arbejder under, jeg kritiserer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Nye aflysninger: Mandag morgen har letbanen igen problemer på Grenåbanen

Annonce