Annonce
Danmark

Corona afslører krisen mellem de nordiske lande

Annonce

Debat:  I dag mødes de nordiske landes statsministre i København til et tre dage langt møde i forbindelse med Nordisk Råds 68. session, hvor de blandt andet vil bekræfte hinanden i deres fælles ambition om indenfor de næste 10 år at gøre Norden til verdens mest integrerede region, hvilket umiddelbart synes både forståeligt og måske realistisk.

I forvejen betragtes det nordiske samarbejde som et de mest omfattende regionale samarbejdsformer sammenlignet med mange andre regioner på verdensplan. Tydeligst kommer det til udtryk med samarbejdet i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd, og ikke mindst de åbne grænser mellem de nordiske lande, som var en realitet langt tidligere end Schengen-samarbejdet så dagens lys.

At de åbne grænser mellem de nordiske lande dog ikke er at tage for givet, var flygtninge- og migrationskrisen i 2015 den første indikation på, hvor Danmark for sit vedkommende valgte at genindfører grænsekontrollen til Tyskland, ligesom Sverige og Norge besluttede sig for at gøre det samme i forhold til Danmark.

Hvor grænsekontrollen mellem de nordiske lande dengang ikke bød på konflikt, var situationen en anden i forhold til coronapandemien, hvor Danmark, Norge, Finland og Island valgte at lukke deres grænser og indfører grænsekontrollen. Anderledes forholdt det sig for Sveriges vedkommende, som ikke indførte nogen grænsekontrol til nabolandene.

Med på daværende tidspunkt lave smittetal og dødsfald i Danmark, Norge, og Island, åbnede de tre landes regeringer den 15. juni 2020 grænserne til hinanden med undtagelse af Sverige, som havde langt flere smittede og dødsfald end noget andet land i Norden. De lukkede grænser til Sverige og den verbale krig mellem broderlandene, fik dagen forinden den svenske udenrigsminister Ann Linde til at udtrykke stor bekymring for det nordiske samarbejde.

Preben Bonnén

Ifølge den svenske minister for udenrigshandel og nordisk samarbejde Anna Hallberg ville de nordiske landes særbehandling og isolation af Sverige få om end ikke ubodelig så stor skade på det fremtidige samarbejde, hvis ikke der blev gjort noget hurtigt. Omvendt ville rivaliseringen og de hårde følelser mellem folk blive stadig værre og skabe sår i forholdet, som hun udtrykte det.

Krisen i Norden har ikke kunnet undgå at efterlade tvivl om det nordiske samarbejde, herunder hvorvidt det har reel substans eller mere og snarere blot er at betragte som en symbolsk etikette, også kaldet varedeklaration til at markedsføre Norden.


Krisen i Norden har ikke kunnet undgå at efterlade tvivl om det nordiske samarbejde, herunder hvorvidt det har reel substans eller mere og snarere blot er at betragte som en symbolsk etikette, også kaldet varedeklaration til at markedsføre Norden.

Preben Bonnén


Spørgsmålet som derfor trænger sig på er, om Norden overhovedet vil være i stand til at kunne indfri egen ambition om netop at fremstå som verdens mest integrerede region, ikke mindst med henvisning til de lukkede grænser mellem de nordiske lande under coronapandemien, og den verbale krig mellem regeringerne, som fulgte i kølvandet.

Norden og det nordiske samarbejde er ikke immun for hverken globaliseringen eller nationalismen som følger af samme eller en coronakrise.

Det synes derfor ikke plausibelt at give de lukkede grænser og coronapandemien skylden for at have slået skår i det nordiske samarbejde. Tværtimod synes coronakrisen mere at betragte som et symptom på krisen i det nordiske samarbejde.

Om mødet i København med Danmark som formandsland vil kunne ændre væsentligt på området, er ikke på forhånd at udelukke, omvendt vil det fremadrettet blive en spændende og interessant iagttagelse.

Hvorfor det skal blive både spændende og interessant at følge den videre proces mod at gøre Norden til verdens mest integrerede region, har ikke mindst at gøre med tidligere tiders ambitiøse beslutninger.

I den forbindelse skal de nordiske landes initiativ om at finde ”Nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer” finde omtale, som blev vedtaget i Reykjavik i oktober 2015.

De nordiske løsninger på flygtninge- og migrationskrisen for fem år siden og den nuværende håndtering af coronapandemien som mere end noget andet må kunne betragtes som globale samfundsudfordringer, var og er ovenud vanskeligt at øjne.

Ingen tvivl om at vi i Norden kan gøre mere sammen, ligesom vi i fællesskab vil kunne gøre det  langt bedre end det i dag er tilfældet. Det forudsætter dog, at vi i Norden ikke blot samarbejder indenfor områderne kultur, uddannelse, klima- og miljø, men også udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Omvendt vil den øvrige verden få det vanskeligt ved at betragte Norden som verdens mest integrerede region.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilfreds AGF-træner efter nederlag: - Nogle gange er det vigtigt at forstå, hvilket niveau det her foregår på

AGF

Patrick Olsen: FCM har en klassetrup, men det har vi altså også

Annonce