Annonce
Debat

Cravings: Hold ud, det går over

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring og Sundhed

At opleve cravings - en intens trang til at indtage en bestemt fødevare, for eksempel chokolade - kan være meget ubehageligt, hvis det, man får trang til, samtidig er noget, man har et stærkt ønske om ikke at indtage.

For nogle mennesker handler ubehaget yderligere om, at de oplever denne trang ofte, meget intenst og nærmest ukontrollerbart: deres erfaring er, at de ikke kan styre selve trangen og i langt de fleste tilfælde heller ikke modstå at handle på den, selv om de ønsker det. Cravingen indvarsler således et nederlag: Jeg oplever, at jeg ikke kan lade være, selv om jeg har et brændende ønske om ikke at give efter.

Jo mere man mister troen på, at man kan gennemføre en kostændring, jo lavere er sandsynligheden for, at det vil lykkes. Tilhører man dem, der ofte og intenst oplever cravings, kan det derfor være rigtig vigtigt at vide, at der er håb forude. For det første tror mange, at cravings udtrykker sig på samme måde som andre fysiske behov, hvis vi ikke giver efter for dem: skal man for eksempel tisse, bliver følelsen mere og mere presserende, indtil man til sidst ikke har andet valg end at give efter.

Sådan er det imidlertid ikke med cravings efter for eksempel chokolade (eller cigaretter for den sags skyld): de kommer i bølger, og det betyder, at hvis man kan holde ud for en stund (forskningen peger på cirka 10 minutter), vil trangen klinge af og være fraværende et stykke tid. Du behøver således ikke at frygte, at den ubehagelige følelse og optagethed bare bliver mere og mere intens, mens du sidder på sofaen og prøver at koncentrere dig om filmen - den begynder, stiger, topper, og klinger af.

Og der er flere gode nyheder: Selv om man skulle tro, at for eksempel chokoladecravings ville blive mere intense, hvis man skar ned på chokolade, så tyder forskningen faktisk ret konsistent på det modsatte. Nogle studier finder, at cravings reduceres, når man indtager fødevaren sjældnere, og andre finder, at når man overordnet indtager færre kalorier, så reduceres cravings for specifikke fødevarer også.

Desuden har et hold forskere fundet, at cravings oplevedes mindre intense, hvis deltagerne troede, at den fødevare, de fik trang til, faktisk ikke var tilgængelig; omvendt havde de deltagere, der fik at vide, at de godt kunne få adgang til fødevaren, mere intense cravings. Dette fund er et argument for at gøre det meget vanskeligt for sig selv at få fat i chokoladen eller kagen: Cravingen vil som udgangspunkt ikke være så intens, hvis jeg ved, at jeg ikke har disse varer i huset.

Jeg har i tidligere udgaver af klummen beskrevet flere at de strategier, som virker mod lettere cravings, og som man kan bruge straks derhjemme, og jeg har også beskrevet nogle af de terapiformer, som en psykolog kan tilbyde, hvis man ønsker en meget grundlæggende indsats mod den uønskede trang.

Budskabet i denne klumme er således ikke, at man bare skal bruge rå selvkontrol på at holde ud, men at man - hvis man lærer de rigtige strategier til at modstå craving-bølgerne gang på gang - er godt på vej til at opbygge både større evne til at modstå, og samtidig vil blive mødt af denne udfordring sjældnere og i aftagende styrke.

Annonce

Jo mere man mister troen på, at man kan gennemføre en kostændring, jo lavere er sandsynligheden for, at det vil lykkes. Tilhører man dem, der ofte og intenst oplever cravings, kan det derfor være rigtig vigtigt at vide, at der er håb forude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];