Annonce
Debat

Cravings: Hold ud, det går over

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring og Sundhed

At opleve cravings - en intens trang til at indtage en bestemt fødevare, for eksempel chokolade - kan være meget ubehageligt, hvis det, man får trang til, samtidig er noget, man har et stærkt ønske om ikke at indtage.

For nogle mennesker handler ubehaget yderligere om, at de oplever denne trang ofte, meget intenst og nærmest ukontrollerbart: deres erfaring er, at de ikke kan styre selve trangen og i langt de fleste tilfælde heller ikke modstå at handle på den, selv om de ønsker det. Cravingen indvarsler således et nederlag: Jeg oplever, at jeg ikke kan lade være, selv om jeg har et brændende ønske om ikke at give efter.

Jo mere man mister troen på, at man kan gennemføre en kostændring, jo lavere er sandsynligheden for, at det vil lykkes. Tilhører man dem, der ofte og intenst oplever cravings, kan det derfor være rigtig vigtigt at vide, at der er håb forude. For det første tror mange, at cravings udtrykker sig på samme måde som andre fysiske behov, hvis vi ikke giver efter for dem: skal man for eksempel tisse, bliver følelsen mere og mere presserende, indtil man til sidst ikke har andet valg end at give efter.

Sådan er det imidlertid ikke med cravings efter for eksempel chokolade (eller cigaretter for den sags skyld): de kommer i bølger, og det betyder, at hvis man kan holde ud for en stund (forskningen peger på cirka 10 minutter), vil trangen klinge af og være fraværende et stykke tid. Du behøver således ikke at frygte, at den ubehagelige følelse og optagethed bare bliver mere og mere intens, mens du sidder på sofaen og prøver at koncentrere dig om filmen - den begynder, stiger, topper, og klinger af.

Og der er flere gode nyheder: Selv om man skulle tro, at for eksempel chokoladecravings ville blive mere intense, hvis man skar ned på chokolade, så tyder forskningen faktisk ret konsistent på det modsatte. Nogle studier finder, at cravings reduceres, når man indtager fødevaren sjældnere, og andre finder, at når man overordnet indtager færre kalorier, så reduceres cravings for specifikke fødevarer også.

Desuden har et hold forskere fundet, at cravings oplevedes mindre intense, hvis deltagerne troede, at den fødevare, de fik trang til, faktisk ikke var tilgængelig; omvendt havde de deltagere, der fik at vide, at de godt kunne få adgang til fødevaren, mere intense cravings. Dette fund er et argument for at gøre det meget vanskeligt for sig selv at få fat i chokoladen eller kagen: Cravingen vil som udgangspunkt ikke være så intens, hvis jeg ved, at jeg ikke har disse varer i huset.

Jeg har i tidligere udgaver af klummen beskrevet flere at de strategier, som virker mod lettere cravings, og som man kan bruge straks derhjemme, og jeg har også beskrevet nogle af de terapiformer, som en psykolog kan tilbyde, hvis man ønsker en meget grundlæggende indsats mod den uønskede trang.

Budskabet i denne klumme er således ikke, at man bare skal bruge rå selvkontrol på at holde ud, men at man - hvis man lærer de rigtige strategier til at modstå craving-bølgerne gang på gang - er godt på vej til at opbygge både større evne til at modstå, og samtidig vil blive mødt af denne udfordring sjældnere og i aftagende styrke.

Annonce

Jo mere man mister troen på, at man kan gennemføre en kostændring, jo lavere er sandsynligheden for, at det vil lykkes. Tilhører man dem, der ofte og intenst oplever cravings, kan det derfor være rigtig vigtigt at vide, at der er håb forude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce